Gå til indhold
M/S Museet for Søfart får ny direktør

Pressemeddelelse -

M/S Museet for Søfart får ny direktør

Den 1. juni tiltræder den 42-årige Camilla Mordhorst som direktør for M/S Museet for Søfart. Camilla Mordhorst kommer fra en lederstilling på Københavns Museum og har som en del af museets ledergruppe haft ansvaret for bl. a. formidling. Camilla Mordhorst besidder en stor erfaring fra museumsverdenen især inden for formidling og forskning, med tidligere ansættelser på bl.a. Nationalmuseet og Odense Bys Museer. Camilla Mordhorst er ph.d. og cand.comm. i kommunikation og europæisk etnologi. Camilla Mordhorst tiltræder sin nye stilling kun en måned før M/S Museet for Søfart den 29. juni åbner i en ny spektakulær bygning, tegnet af BIG, Bjarke Ingels Group, omkring tørdokken foran Kronborg. ”Med det nye museum får søfartens historie endelig den vægtige ramme, som emnet fortjener,” siger Camilla Mordhorst. ”Danmark er en søfartsnation. Se blot på, hvor de store danske byer er placeret – ved vandet. Havnemolerne er ikke byernes ende, men porte til vores omverden. Det nye søfartsmuseum vil vise, at søfarten ikke blot er et af vores ældste og vigtigste erhverv, men fuld af historier om udsyn og globale forbindelser. Den rå, moderne dok og BIG’s visionære arkitektur giver de bedste muligheder for et museum, som ser på, hvor vi vil hen i lige så høj grad som hvor vi kommer fra. Vi glæder os til at åbne dørene til det nye store museum i Helsingør.” Camilla Mordhorst efterfølger museumsdirektør Jørgen Selmer, der flytter til stillingen som museumsdirektør for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg og Amalienborg Med venlig hilsen Erik Østergaard bestyrelsesformand. Yderligere oplysninger: Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25 Camilla Mordhorst, tlf. 40 73 30 11

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark