Gå til indhold
”Et nyt museum for dansk søfart?”

Pressemeddelelse -

”Et nyt museum for dansk søfart?”

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg har afleveret en analyse med oplæg til fremtidig profil og fremtidig placering af museet til Kulturarvsstyrelsen. I pressemeddelelse af 23. marts 2004 om statsstøttede museer udtalte kulturminister Brian Mikkelsen, at ” Handels- og Søfartsmuseet skal undersøge mulighederne for en lokalisering i københavnsområdet, inden der tages stilling til en eventuel sammenlægning med et andet museum”. Derfor har Handels- og Søfartsmuseet udarbejdet ovennævnte analyse af museet med forslag til en moderniseret profil af et fremtidigt museum for dansk søfart. Med udgangspunkt i den foreslåede profil finder bestyrelsen for Handels- og Søfartsmuseet det hensigtsmæssigt, at et fremtidigt søfartsmuseum placeres et centralt sted i Københavns Havn. Den fuldstændige analyse kan ses og downloades fra museets hjemmeside www.maritime-museum.dk, i øvrigt henvises til vedhæftede resume. Som led i overvejelserne om fornyelse af Handels- og Søfartsmuseet ønsker museet at give offentligheden mulighed for at vurdere museets aktiviteter. Bestyrelsen har derfor besluttet, at der frem til udgangen af 2004 gives gratis adgang til museet. I denne periode vil den besøgende have mulighed for at opleve følgende særlige aktiviteter: • Særudstilling ”Det dekorerede menneske” • Nyt udstillingsafsnit om ”Rejsen til Amerika” Yderligere oplysninger vedrørende rapporten kan indhentes ved henvendelse til bestyrelsesformand Niels J. Bagge, tlf. nr. 3917 4515 eller museumsdirektør Hans Jeppesen, tlf. nr. 4928 0201 DK-3000 Helsingør . Telefon +45 49 21 06 85 . Telefax +45 49 21 34 40 Info@maritime-museum.dk www.maritime-museum.dk

Emner


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark