Gå til indhold
Besøg M/S Museet for Søfart i efterårsferien

Pressemeddelelse -

Besøg M/S Museet for Søfart i efterårsferien

Danmarks nye søfartsmuseum byder på ekstra mange oplevelser alle dage i efterårsferien. Har du endnu ikke fået set det nye, anmelderroste museum, kan du i uge 42 kombinere museumsbesøg med både børneaktiviteter og gode tilbud i museumsbutikken.

Børneomvisning

Alle børn fra 5-12 år inviteres med på en halv times omvisning i søfartshistorien. Mød kaptajn Halle og søg om optagelse på sejlskibet Holthe. Kan du binde et råbåndsknob bliver du mønstret som matros og rejser sammen med kaptajnen gennem museets udstillinger. Hver matros afmønstres med en flot forhyringskontrakt med navn på – lige til at hænge op på børneværelset.

Børneomvisningen er gratis, når entre til museet er betalt.

Hvornår: Hver dag i efterårsferien kl. 11.30-12.

Sansejagt for alle børnefamilier

Har du lyst til at følge med papegøjen Diego rundt i søfartshistorien?

Han vil nemlig gerne fortælle dig lidt om skibe, sømænd og livet på havet, og han har lavet fem opgaver, som du meget gerne må løse på din vej rundt i museet. Så bind halskluden, hæng kikkerten om halsen og tag med!

Sansejagten er et tilbud til alle børnefamilier, der besøger museet i efterårsferien, og som har lyst til, at der skal ske lidt ekstra på vejen rundt i udstillingerne. Sanseposen udleveres sammen med entrebilletten.

Hvornår: Hver dag i efterårsferien i hele åbningstiden.

POMPdeLUX børnetøj

Få styr på børnenes vintergarderobe, når museumsbutikken Cargo får besøg af POMPdeLUX tirsdag i efterårsferien. Se det lækre udvalg af kvalitetsbørnetøj, der vil holde børnene lune hele vinteren.

Hvornår: Tirsdag 15. oktober kl. 12-15.

25 % på gummirøjsere og regnjakker

Bliv klædt ordentligt på til det danske efterårsvejr. Museumsbutikken Cargo har 25 % rabat på gummistøvler og regnjakker fra ILSE JACOBSEN hele ugen i efterårsferien.

Hvornår: Hver dag i efterårsferien i hele åbningstiden.

Facts:

M/S Museet for Søfart har åbnet alle dage i efterårsferien kl. 11-17.

  • Museets åbningstid:
  • Tirsdag-søndag kl. 11-17
  • Juli og august: Alle dage kl. 10-17
  • Billetprisen er:
  • Voksne: 110 kr.
  • Børn og unge under 18 år: gratis
  • Studerende og pensionister: 90 kr.
  • Bygningen er designet af BIG, Bjarke Ingels Group, og åbnede 5. oktober 2013.

Kontakt

For yderligere information og pressebilleder i høj opløsning er du mere end velkommen til at kontakte presse- og kommunikationsmedarbejder Signe T. Lundgren fra M/S Museet for Søfart:

T: 0045 24 97 73 46

M: stl@mfs.dk

W: www.mfs.dk

A: M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark