Gå til indhold
Tag med til Venedig i selskab med den indfødte italiener og kunsthistoriker Silvia Gilli. Få tips til kulinariske oplevelser, seværdigheder og dyk ned i byens historie.
Tag med til Venedig i selskab med den indfødte italiener og kunsthistoriker Silvia Gilli. Få tips til kulinariske oplevelser, seværdigheder og dyk ned i byens historie.

Viva Venedig - Venedig for rejselystne

Dato 24 November 2022 17:00 – 18:30

Sted M/s Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør

Vendingen ”Se Venedig og dø” blev allemandseje med Lone Kellermanns sang om gondoler og Luigi. M/S Museet for Søfart har taget opfordringen til at opleve Venedig alvorligt, og inviterer alle med på en drømmerejse til Venedig på første klasse. Oplev byen i selskab med kunsthistorikeren Silvia Gilli, der har speciale i Venedig og også selv er indfødt italiener. Hør hende fortælle byens fascinerende historie - om krydderier, silke, maskerader og de største seværdigheder. Få også Silvia Gillis personlige rejsetips og anbefalinger til kulinariske oplevelser, ingen bør snyde sig selv for.

Efter aftenens foredrag kan du følge med på en gratis rundvisning i den anmelderroste særudstilling "VENEDIG - Havets magt" om den eventyrlige søfartsby, der til alle tider er blevet beundret af rejsende fra hele verden. Venedigs tætte forbindelse med havet har gennem tiden givet byen stor rigdom, betydning og magt, men også faretruende udfordringer som krig, oversvømmelse og masseturisme.

Arrangementet er gratis, når der er er indløst entré til museet. Book en plads i salen via museets hjemmeside. Museet har åbent til kl. 20 og der serveres italienske retter i cafeen. Med M/S årskort får du 10% rabat i café og butik. Arrangementet er en del af Elsinore Evenings, hvor Helsingørs kulturliv holder længe åbent hver torsdag aften.


Kategorier

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark