Gå til indhold
Dyk med ned i historien om skibsvraget GRIBSHUNDEN. Foredrag med tre forskere på M/S Museet for Søfart.
Dyk med ned i historien om skibsvraget GRIBSHUNDEN. Foredrag med tre forskere på M/S Museet for Søfart.

Foredrag: Tre forskere dykker ned i historien om et af verdens mest velbevarede skibsvrag - Gribshunden

Dato 27 Oktober 2022 17:00 – 18:00

Sted M/s Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør

Med foredraget 'Safran til Kong Hans' tager tre forskere dig med ned under havets overflade til skibsvraget Gribshunden - et af verdens mest velbevarede skibsvrag fra senmiddelalderen. Torsdag d. 27. oktober kl. 17.00 kan du møde tre forskere, der har været med til at undersøge Gribshundens vrag. - seniorforsker Niklas Eriksson og marinearkæolog Rolf Warming fra Stockholms universitet og forsker i arkæologi ved Lunds universitet , Brendan Foley,

I 1495 var det danske orlogsskib Gribshunden på vej mod Kalmar i Svarige. Skibet var tungt lastet med luksusvarer og våben hentet fra Venedig. Blandt de mange luksuriøse krydderier fandtes bl.a. safran, som den danske Kong Hans var kommet i besiddelse via det venetianske handelsknudepunkt. Ud for Blekinges kyst ved Stora Ekö brød skibet i brand. Flammerne andtændte krudtlageret og en øjenvidneskildring beretter om katastrofen, hvor "mange riddersmænd og fattige karle brændte ihjel". Efter sigende op mod 150 besætningsmedlemmer. Skibet sank til bunds.

Først i 170’erne bliver vraget fundet af en flok hobbydykkere og siden er vraget blevet undersøgt af forskere. Det var lidt af en verdenssensation, da arkæologer i 2015 fastslog, at det var Gribshunden man havde fundet. Forskerne gjorde også imponerende og velbevarede fund. Ikke mindst eksotiske og værdifulde krydderier, såsom nelliker, peberkorn og store mængder safran. Lige nu kan du med egne øjne se safran fra Gribshunden i M/S Museet for Søfart aktuelle særudstilling ‘VENEDIG - Havets magt’ og på torsdag får du hele historien af tre forskere, der har været helt tæt på det fascinerende skib.

Arrangementet er gratis med billet til museet. Forudbestil plads via museets hjemmeside. Se link.
Foredraget er en del af ELSINORE EVENINGS, hvor museet hver torsdag har åbent til kl. 20. Udover foredraget er der gratis rundvisning i særudstillingen "VENEDIG - Havets magt" samt mulighed for at nyde italienske retter i cafeen.

Hvor: Store Auditorium
Hvornår: Torsdag den 27. oktober kl. 17.00
Længde: Ca. 60 minutter

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark