Pressemeddelelse -

​Arkæoøkonomi – hvor kommer dine penge fra?

Hvad er det for nogle oldtidsfund, som man kan se billeder af på vores pengesedler? Og hvad er historien bag dem?

Det kan man høre nærmere om i et foredrag 10. april kl. 18.30 på Moesgaard Museum.

Her fortæller museumsguide, Ole J. Knudsen, om de oldtidsfund, som optræder på de danske pengesedler, og sætter dem i forhold tilsvarende genstande, der kan findes i udstillingerne på Moesgaard. Desuden vil han fortælle om selve begrebet penge og om overgangene fra bytteøkonomi til sølvvægt og til sidst til statsgaranterede mønter, som Harald Blåtand indførte i Danmark i slutningen af 900-tallet.

Penge kan have mange forskellige udformninger og ikke blot i form af sedler og mønter. Museets etnografer henter jævnligt eksempler hjem fra hele verden; fra snegleskaller til enorme stenskiver.

Under foredraget vil der også være mulighed for at lære at tælle penge på romersk.

Efter foredraget vil deltagerne få et 'skattekort' med markeringer af, hvor man selv kan finde nogle af de omtalte genstande i Moesgaards udstillinger, og museet holder aftenåbent til kl. 21, så der er god tid til at gå en tur i udstillingerne. Besøg i udstillingerne kræver adgangsbillet.

Foredraget om penge foregår onsdag 10. april i auditoriet på Moesgaard kl. 18.30-19.15.

Pris: 50 kr. 

Billet til foredraget kan købes via museets webshop.

Læs mere og køb billet på www.moesgaardmuseum.dk

Emner

  • Kultur

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum ved Aarhus, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Kontakt

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373

Relaterede events

Foredrag om arkæoøkonomi - hvor kommer dine penge fra?

Dato 10 April 2019 00:00 – 20:55

Sted Moesgaard Museum Auditoriet Moesgård Alle 15 8270 Højbjerg