Gå til indhold
MLDK er med i arbejdsgruppe om dansk klimamærke

Nyhed -

MLDK er med i arbejdsgruppe om dansk klimamærke

MLDK er en del af en arbejdsgruppe, der under ledelse af Fødevarestyrelsens direktør for innovation og vækst, Per Krogsgaard Christiansen, skal udvikle et statskontrolleret klimamærke for fødevarer. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en konkret model for, hvordan et klimamærke kan se ud og opgaven til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.

Det første møde i arbejdsgruppen bliver den 23. juni, og første møde vil være koncentreret om at diskutere metode og data for klimaberegninger. Fra MLDK deltager Mogens Werge.


FAKTA OM KLIMA OG FØDEVARER

Fra Fødevarelsens hjemmeside.

  • Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
  • Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

Related links

Emner

Kategorier

Om MLDK Mærkevareleverandørerne

MLDK Mærkevareleverandørerne er et interessefælleskab for 100 mærkevareleverandører til dansk detailhandel og Away From Home​.


Vi blev stiftet i 1968 og har siden da, arbejdet for et bæredygtigt, innovativt og effektivt marked med fair ramme- og samhandelsvilkår til gavn for de danske forbrugere​. Vi har stor fokus på at bidrage til forbrugernes adgang til et inspirerende og alsidigt mærkevareudbud i de kanaler og på de platforme, hvor forbrugerne køber vores medlemmers produkter​.

Vi tror desuden på, at et samarbejde med både kunder og vores europæiske moderorganisation (AIM) samt foreninger, politikere og organisationer er vejen frem.

MLDK Mærkevareleverandørerne

Havnegade 39
1058 København
Danmark