Pressemeddelelse -
MG præsenterer nyt selvstændigt brand ved Geneve Motor Show 2024
Fredericia, den 21. Februar 2024 – Udover præsentationen af den højt profilerede MG Cyberster og verdenspremieren på den helt nye MG3 Hybrid, Kan MG præsentere endnu en debut på Genève-udstillingen 2024 – nemlig et nyt selvstændigt brand kaldet IM.
IM står for Intelligent Mobility, og er det nye intelligente EV-mærke fra MG’s moderselskab. Det nye selvstændige brand skal levere teknologisk avancerede, klasseledende og engagerende elbiler.
Når MG lancerer IM brand’et i Europa i 2025, er det med ønsket om at blande sig i premium-segmentet med fokus på executive sedan’er og større CUV'er.
MG definerer IM-modeller som fuldt elektriske premium biler med en klar forpligtelse til at tilbyde et avanceret niveau af teknologi inden for køreassistance og sikkerhed, intelligente og opkoblede tjenester samt avancerede EV-drivlinjer.
MG afholder pressemøde på mærkets stand (#4251, Hal 4) på Geneve Motor Show mandag den 26. februar kl. 10.30, hvor IM L6 vil blive afsløret for første gang. Modellen er en fuldt elektrisk premium sedan, der kombinerer en imponerende ydeevne med en enestående rækkevidde.
L6 accelererer fra 0 til 100 km/t på under 3 sekunder, samtidig med at den leverer en rækkevidde på hhv. >600 km og >800 km i to forskellige specifikationer. *
Den lover avanceret teknologi, der leverer underholdning i bilen, kommunikerer problemfrit på farten og førerassistentsystemer, der yder avanceret sikkerhed, forbedret navigation med liveopdaterede informationer langs ruten.
Hele IM-produktlinien bliver præsenteret i et dedikeret afsnit af MGs stand på Geneve Motor Show. Udover den helt nye IM L6, som altså først bliver afsløret på messens pressedag, den 26. februar, består line-up ‘et af L7, LS7** og LS6**, som allerede er lanceret på det kinesiske marked.
* Den forventede rækkevidde for IM L6 sedan på omkring +800 km for solid state-batteri og +600 km for lithium-ion-batteri.
** Når IM tilføjer S til navnet, indikerer det en CUV udgave af modellen.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Om MG
MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!
I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.
Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.
For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk