Pressemeddelelse -
MG har et spændende program på Geneve Motor Show 2024
Fredericia, den 26. februar 2024 – Ud over den globale debut af den helt nye MG3 Hybrid+, tilbyder MG meget mere på Geneve Motor Show 2024.
I dag afslører MG nye detaljer om sin længe ventede Cyberster cabriolet på Geneve Show. Den dramatiske EV's overordnede kraft- og ydeevne samt den imponerende farvepalette bekræftes for første gang.
Med dens dobbelte elektriske motor og firehjulstræk bekræfter Cyberster sin status som den hurtigst accelererende og mest kraftfulde produktionsbil, der har båret det ikoniske MG-mærke.
Bilen får en acceleration fra 0-100 km/t på 3,2 sekunder. Effekten er 544 hk (400 kW) med et maksimalt drejningsmoment på 725 Nm.
Den enkeltmotorede Cyberster vil levere en ydelse på 340 hk (250 kW) med det maksimale tilgængelige drejningsmoment bekræftet ved 475 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t bliver 5,2 sekunder.
Cybersters bemærkelsesværdige styling vil blive yderligere imponerende med et stemningsfuldt udvalg af farver og finish. Den dynamiske røde lanceringsfarve vil få selskab af New English White og to metalliske farvevalg, Camden Grey og Cosmic Silver. En dramatisk Inca Yellow vil herudover blive tilbudt som en premium mulighed. Tagets farve kan vælges i enten sort eller rødt.
På MGs imponerende stand får Cyberster selskab af MG4 Electric XPOWER samt to modeller fra virksomhedens internationale portefølje, fastback MG7 sedan og den fuldt elektriske MG9 EV i både sedan og coupe udgave.
Begge modeller understreger MGs brede line-up og globale appel samt virksomhedens evne til at tilbyde kunderne et omfattende udvalg af modeller lige fra den nye MG3 hybrid supermini til en luksuriøs og rummelig MPV som MG9 EV.
På et separat område af MG-standen, vil der for første gang i Europa være mulighed for at opleve de førsteklasses og teknologisk banebrydende SUV'er og sedaner fra MG IM, inklusive den globale debut af IM L6.
MG IM modellerne skal efter planen være tilgængelige i Europa i 2025, og er defineret af en klar forpligtelse til brugen af avanceret teknologi inden for køreassistance og sikkerhed, intelligente og opkoblede tjenester samt førende EV-drivlinjer.
Med en acceleration fra 0-100 km/t på under 3 sekunder, er den helt nye fuldt elektriske IM L6 klar til at kombinere betagende præstationer med en enestående rækkevidde over hhv. 600 og 800 kilometer i to forskellige specifikationer. *
Den helt nye MG3 Hybrid+ og IM L6 vil blive afsløret på Geneve Show kl. 10:30 CET, mandag den 26. februar. MG Stand nummer 4251, Hal 4.
*Projected range of IM L6 saloon is based on WLTP around 800 km+ (Solid State Battery) and 600km+ (Lithium-ion Battery).
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Om MG
MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!
I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.
Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.
For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk