Pressemeddelelse -

TAG PÅ ELEKTRONISK MUSIKREJSE I METROEN

Kom med til koncert i Metroen med nogle af landets fremmeste kunstnere inden for den elektroniske musik. Rejsen begynder tirsdag den 16. august klokken 19 på Vestamager station.

Musikfestivalen Strøm tager traditionen tro en del af festen til Metroen, hvor de omdanner et tog til en anderledes koncertsal og byder passagererne på en musikalsk rejse.

I år står fire danske kunstnere for underholdningen, der tager fart klokken 19, når toget kører mod Vanløse fra Vestamager station. De fire kunstnere er Beastie Respond, Spelling Bee, Kenton Slash Demon og Hvad. Det er tredje år, at Trans Metro Express finder sted, og kunstnerne har komponeret musik særligt til denne rejse.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Strøm Festivalen, og vores erfaring viser, at det er vores passagerer også. Det er herligt, at vi kan deltage og bidrage til byens kulturliv, og Trans Metro Express er en rigtig festlig begivenhed, som vi ser frem til hvert år,” siger Mikkel Strøjer, marketingansvarlig i Metroen.

Festivaltoget stopper ved alle stationer – som ethvert andet metrotog, og der er tale om en åben fest med plads til alle. De pulserende rytmer og de duggede ruder byder typisk på en del overraskede miner hos intetanende passagerer, når toget triller ind på perronerne. Pludselig er man inviteret med til fest!

Koncerten er gratis og kan nydes med en gyldig billet til Metroen. Belært af tidligere års erfaringer vil der dog allerede være trængsel i toget klokken 19, hvor fans og festglade har indfundet sig på Vestamager station for at være med, når de allerførste elektroniske toner byder op til fest i Metroen.

Yderligere information:

Læs mere på m.dk/tme og stromcph.dk

Mikkel Strøjer, Head of Marketing, via pressekoordinator i Metroselskabet, Kåre Møller Madsen, E: kmm@m.dk, M: 72 42 45 31.

Related links

Emner

  • Musik

Kategorier

  • kåre møller madsen
  • metro
  • metrolinje
  • mobilbillet
  • musikfestivalen strøm
  • strøm cph
  • events i metroen

Regions

  • Hovedstaden

Om Metroselskabet I/S

Hvad laver vi 
I Metroselskabet har vi det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse af den samlede Metro, og vi arbejder med at anlægge Cityringen.

Hvem er vi 
Metroselskabet beskæftiger 150 medarbejdere. En stor del af de ansatte som arbejder med anlæg og drift er ingeniøruddannede. Der følger en del støttefunktioner med dette arbejde, som f.eks. udvikling og trafikpolitik, og derfor kan man finde en bred vifte af fagligheder i Metroselskabet.

Organisation 
Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Metroen samt for at anlægge Cityringen.

Den daglige drift af Metroen varetages af Metroservice, som er underleverandør til AnsaldoSTS, der har kontrakten som driftentreprenør. Metroservice står for den daglige jernbanedrift og vedligehold af Metroen, herunder har Metroservice ansvaret for sikkerheden i Metroen og diverse kunderelaterede forhold. Det er Metro Service, der holder øje med at togene kører, kontrollerer billetter og udfører reparation og rengøring af togene.

Læs mere her

Kontakt

Kåre Møller Madsen

Pressekontakt Pressekoordinator +45 72 42 45 31 Presse fra Metroselskabet

Relateret materiale