Gå til indhold
Værkstedet ved, hvad lastbilen fejler, før du kommer: Slut med ventetid og uventede værkstedsregninger

Pressemeddelelse -

Værkstedet ved, hvad lastbilen fejler, før du kommer: Slut med ventetid og uventede værkstedsregninger

Mercedes-Benz lancerer nu MB Uptime. Et intelligent system, der i realtid diagnosticerer og informerer både værksted og vognmand om lastbilens tekniske tilstand. MB Uptime giver værkstedet besked om, hvad lastbilen fejler, hvilke reservedele der skal bruges og hvor lang tid, det vil tage at udbedre. Det vil minimere ventetiden og forhindre uventede regninger – og kan forlænge serviceintervaller med op til 30.000 km. Med MB Uptime kan vognmænd hente tusinder af kroner på driften.

I dag kører vognmænd bilen på værksted, når det er tid til service, eller når en lampe i instrumentbrættet lyser. Når bilen er diagnosticeret af en mekaniker, kan værkstedet bestille reservedele hjem. Og når de er leveret, kan en udbedring ske. Dertil kommer de fejl, der først opdages under gennemgangen. Alt i alt betyder det, at værkstedsbesøg ofte tager længere tid end forventet, sker oftere og ender med at blive dyrere end først antaget.

Det er nu slut.

Data fra 220 millioner kørte kilometer

Mercedes-Benz har gennem de seneste fire år testet og målt 1.400 lastbilers drift over 220 millioner kilometer i fire lande. Selskabet lancerer på den baggrund MB Uptime. En ny, intelligent service, der sammenholder data fra bilen med Mercedes-Benz’ systemer og kommunikerer med værkstedet via en gsm-forbindelse. Servicen sikrer værkstedet præcis viden om, hvad bilen fejler, før kunden informeres, og bilen kommer på værksted.

Mercedes-Benz anslår, at hver bil tilknyttet MB Uptime kan spare op til en dag på værksted årligt. Det svarer ofte til 6.000-7.000 kroner på driften, fordi bilen i stedet for at holde på værkstedet er på landevejen.

”Med MB Uptime vendes drift og vedligeholdelse af bilparken på hovedet. Nu er det populært sagt bilen, der med meget præcise anvisninger informerer værkstedet, når den fejler noget. Det betyder kortere ventetid på værkstedet, fordi opgaven er kendt og reservedelene bestilt på forhånd. Altså færre uheldige overraskelser og dermed flere timer på vejene, hvor bilerne hører til,” siger Mikael Voigt, Product & Marketing Manager hos Mercedes-Benz Trucks.

”Det siger sig selv, at det er en stor fordel for værkstedet og dermed for kunden at vide, hvilken fejl der er tale om af de 183 muligheder, det kan være, hvis bilen fx viser fejl på udstødningen.”

Opdager havari, før det opstår

Udover at Uptime optimerer drift, service og vedligehold, kan systemet forudse nedbrud og havari. Via sensorer, der kontinuerligt monitorerer bilens tilstand, kan MB Uptime således forudse – og dermed forhindre - havari og ofte vurdere, om det vil ske inden for fx 24 eller 36 timer. Dermed kan vognmanden i samarbejde med Mercedes-Benz Service24h dirigere bilen til et værksted eller beslutte at aflevere godset, inden bilen skal på værksted.

”En havareret lastbil kan få store økonomiske konsekvenser for den enkelte vognmand såvel som for kunden, når bilen pludselig holder stille på en motorvej i fx Frankrig, skal bugseres til et fremmed værksted og måske tilmed lastes om,” siger Mikael Voigt.

Mercedes-Benz Uptime lanceres på alle nye Actros, Arocs og Antos. Systemet koster fra 160 kroner per måned og kun 85 kroner per måned i kombination med serviceaftale Complete.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Mette Taarn Pedersen

Mette Taarn Pedersen

Pressekontakt Senior Marketing Specialist & PR +4560239035
Media Content Panel
Mercedes-Benz01
Mercedes-Benz01
Licens:
@ All rights reserved (download tilladt)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4741 x 3156, 4,27 MB
Download
Media Content Panel
Mercedes-Benz02
Mercedes-Benz02
Licens:
@ All rights reserved (download tilladt)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1945 x 1297, 370 KB
Download

Relateret materiale

Den komplet el-drevne konceptbil "Vision Van" blev præsenteret for offentligheden på IAA-messen 2016.

1.500 eldrevne Mercedes-varebiler til Hermes

Den tyske transportvirksomhed Hermes satser hårdt på emissionsfri kørsel. Virksomheden har indgået et strategisk samarbejde med Mercedes-Benz for at elektrificere sin flåde. Allerede i 2018 vil de første eldrevne eksemplarer af Vito og Sprinter indtage gaderne i Hamburg og Stuttgart, og i 2020 vil hele 1.500 biler være i drift.

Senere på året leveres den fuldt elektriske eCanter til udvalgte kunder

Mercedes-Benz lancerer nyt brand

Fra 1. marts er Mercedes-Benz Danmark officiel importør af endnu et Daimler-brand: Fuso. Den lette lastbil Fuso Canter placerer sig rent produktmæssigt mellem Mercedes’ største varebil, Sprinter, og den mindste lastbil, Atego.

De første eksemplarer af Urban eTruck, som har en totalvægt på 25 ton og rækkevidde på cirka 200 km, vil blive leveret til test hos kunder allerede i år.

Mercedes’ tunge el-lastbil testes hos kunder allerede i år

I september sidste år viste Mercedes-Benz prototypen på en tung, eldreven lastbil til distributionskørsel. Reaktionerne var overvældende, og nu vil en mindre serie af 25-tons bilen Urban eTruck sættes i produktion allerede i år og testes hos flere end 20 forskellige kunder. Det bliver verdens første serieproducerede, tunge og helt eldrevne lastbil.

Til kamp mod dødelige lastbilulykker: Mercedes højner sikkerhedsstandarden i Danmark

Til kamp mod dødelige lastbilulykker: Mercedes højner sikkerhedsstandarden i Danmark

Som et helt nyt tiltag inkluderer Mercedes-Benz nu virksomhedens nyeste sikkerhedssystem som standard i danske lastbiler. Systemet forudser og advarer chaufføren om potentielle farer, ligesom systemet også selv kan foretage en fuld opbremsningen i rette tid, hvis chaufføren ikke når at reagere. Ændringen sker som en del af Mercedes-Benz’ vedvarende fokus på sikkerhed, siger salgschef Jens Tittel.

Med førerløse lastbiler kan én person stå for en stor del af snerydningen.

Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne

​I et unikt projekt tester Mercedes-Benz et system, hvor fjernstyrede lastbiler står for snerydningen i lufthavne. Fire Mercedes-Benz Arocs er sammenkoblet i en konvoj, hvor en enkelt chauffør kan klare hele snerydningen alene.

Sparsommelige Per gør det igen

Sparsommelige Per gør det igen

Igen i år dystede lastbilchauffører i økokørsel, da Driver’s League blev afholdt. Vinderen af den danske udgave af konkurrencen blev fynboen Per Rai Obling alias Lille Per. Det er anden gang, han vinder konkurrencen, og tredje gang, han er på podiet.

Mercedes-Benz vinder forsvarsudbud: 675 biler leveres i år

Mercedes-Benz vinder forsvarsudbud: 675 biler leveres i år

Efter en længere udbudsrunde har Forsvaret valgt Mercedes-Benz som leverandør af minibusser og varebiler i en aftale, der foreløbigt løber over fire år. Allerede i år leveres 600 stk. Vito Tourer med plads til mellem syv og otte personer samt 75 stk. Vito Mixto med varerum og plads til fem personer.

Mercedes-lastbiler leverer stærke resultater i 2017

Mercedes-lastbiler leverer stærke resultater i 2017

​I segmentet for lastbiler på +6 tons har Mercedes-Benz formået at øge markedsandelen fra 15,6 pct. til 18,9 pct. i 2017, og samtidig har importøren også taget et helt nyt brand under sine vinger.

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.