Gå til indhold
PostNord sender 25 nye elektriske pakkebiler på vejene op til jul

Pressemeddelelse -

PostNord sender 25 nye elektriske pakkebiler på vejene op til jul

PostNord fortsætter sin omfattende grønne omstilling og sender nu 25 elbiler ud med pakker og breve på vejene i Aalborg, Århus, på Samsø og i København.

"Vi er fuld gang med at gøre os fossilfri frem til 2030, og nu indsætter vi 25 elbiler i vores flåde af pakkebiler. De skal køre med pakker og breve ligesom de nuværende dieselbiler, men forurener mindre, støjer mindre og koster mindre at vedligeholde", siger Lene Reipuert, der er pakkechef i PostNord i Danmark.

De nye biler er typen Mercedes-Benz eSprinter, som PostNord lejer gennem sin sædvanlige partner Europcar.

"For Europcar markerer det vores første større skridt mod udlejning af el-varevogne – et ønske vi igennem længere tid har set frem til at kunne opfylde, og som er i tråd med vores internationale strategi om et overordnet mål på 20 % EV-biler i vores flåde i 2023. Samtidigt kommer vi gang med at få konkrete erfaringer med at bruge el-varevogne i daglig brug i de større byer, hvilket skal danne grundlag for yderlige el-varevogne i de kommende år", siger Jesper Rasmussen der er salgschef i Europcar.

Bilerne er de første af sin slags, som kommer til at køre på dansk jord. De er leveret af Ejner Hessel A/S og gjort klar, så de kan komme ud med danskernes rekordmange pakker fra den eksplosivt stigende nethandel fra Black Friday og op til jul.

"Vi er glade og stolte over, at vi sammen med Europcar, er valgt som tæt samarbejdspartner hos PostNord i forbindelse med overgangen til en grønnere vognpark. Vi oplever stor nysgerrighed fra mange virksomheder omkring elektriske køretøjer, så at PostNord nu går forrest og viser vejen med en investering som denne, kan vi kun bifalde. Biler som eSprinteren kan løse de fleste virksomheders reelle kørselsbehov og giver både god mening i et klimaperspektiv og i forhold til driftsomkostninger", siger Steen Hessel, der er salgsdirektør i Ejner Hessel A/S.

Rediger

Med de nye eSprintere bidrager PostNord både til den grønne omstilling og forbereder flåden af biler til også i fremtiden at leve op til de europæiske miljøkrav til erhvervskørsel i storbyer. De 25 Mercedes-Benz eSprintere bliver fordelt sådan, at der kører 10 i Aalborg, 10 i Århus, tre på Samsø og to i København.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.