Pressemeddelelse -
Ny SUV fra Mercedes-Benz: Den nye GLC præsenteres 1. juni
Midsize-SUV’en GLC er blandt de mest populære modeller fra Mercedes-Benz, og 1. juni klokken 17.00 præsenteres den nye Mercedes GLC på onlineplatformen Mercedes me Media.
Første generation af Mercedes GLC blev præsenteret i 2015 og har siden slået sig fast som én af de suverænt største succeser i Mercedes-Benz’ SUV-program med gedigne offroad-køreegenskaber, mesterlig komfort og et design, der fusionerer dynamisk sportslighed med et umiskendeligt offroad-udtryk.
Nu er Mercedes-Benz klar til at løfte sløret for en helt ny version af den populære model, som blandt andet fører arven videre med 4MATIC firehjulstræk som standard, og som naturligvis også kommer som plug-in hybrid.
Den sportslige SUV er baseret på samme platform som kendes fra den nye C-Klasse, og den elektrificerede variant klarer op til 100 kilometer på en enkelt opladning. Dermed er det i praksis muligt at klare endnu flere af hverdagens – og fritidens – køreture på ren, lydløs elkraft, mens den kraftfulde forbrændingsmotor supplerer efter behov.
Følg præsentationen af den nye Mercedes GLC onsdag den 1. juni klokken 17.00 på Mercedes me media ved at følge linket her: https://media.mercedes-benz.com/GLC
Emner
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.