Gå til indhold
Mere digital, mere luksuriøs: Den nye E-Klasse er på vej

Pressemeddelelse -

Mere digital, mere luksuriøs: Den nye E-Klasse er på vej

Den nye E-Klasse lanceres i sommeren 2023, og allerede nu giver Mercedes-Benz et kig ind i det nye interiør, som med et væld af digitale features løfter oplevelsen af den klassiske model til nye højder.

Med mere end 17 millioner biler produceret siden 1946 er E-Klassen og dens forgængere den bedst sælgende model i historien om Mercedes-Benz. Det er ikke forkert at betragte E-Klassen som mærkets hjerte, for modellen har nemlig rødder helt tilbage til fabrikkens tidligste dage, og E-Klassen har formået at dominere segmentet mellem den store luksusklasse og mellemklassen.

Selvom E-Klassen officielt først fik sit velkendte navn i 1995, har den alle dage være selve definitionen på tidløst design, banebrydende teknologi, luksuriøs komfort og ikke mindst høj driftssikkerhed. Værdier, som en ny generation af E-Klassen nu er klar til at videreføre.

Endnu mere personlighed

Mens vi må imidlertid vente tålmodigt på at se de første billeder af eksteriøret, har Mercedes-Benz nu afsløret interiøret i den nye E-Klasse. Her kan man se frem til en endnu mere intens og luksuriøs oplevelse, som bogstaveligt talt pirrer alle sanser.

Takket være en række digitale innovationer er interiøret i den nye E-Klasse nu mere intelligent, og interaktionen med bilen kan således gøres endnu mere personlig. Dette skyldes blandt andet en nyudviklet elektronisk arkitektur, som er mere softwarebaseret og mindre hardwarebaseret, hvilket forstærker muligheden for løbende opdateringer af interiøret.

“Hos Mercedes-Benz har vi en ambition om at være førende, både når det gælder elektrificering af biler, men også når det gælder software og digitale muligheder i bilerne. Den nye E-Klasse demonstrerer denne ambition ved at være spækket med en masse spændende og innovative interiørløsninger, som er udviklet med det ene fokus at gøre oplevelsen nemmere, smartere og mere luksuriøs for brugeren. Vi glæder os til at kunne fortælle endnu mere om E-Klassen, som vi lancerer i Danmark i løbet af sommeren, lyder det fra PR- og kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark, Mikkel Nilsen.

Ny MBUX Superscreen

En af de mest iøjnefaldende features i den nye E-Klasse er den nye MBUX Superscreen, der fås som ekstraudstyr. MBUX Superscreen består af et centraldisplay og et passagerdisplay, som takket være den store glasflade visuelt fremstår som én stor skærm, mens instrumenteringen til føreren vises på et separat display.

Designerne og softwareudviklerne hos Mercedes-Benz har særligt haft fokus på at forbedre brugeroplevelsen af MBUX-infotainmentsystemet, og for eksempel er de primære ikoner på det centrale display og passagerdisplayet nu mere simpelt designet og samtidig farvekodet, så de matcher smartphone-ikoner. Dette gør det lettere og mere intuitivt for føreren at genkende dem.

Med to forskellige visningsstile (Klassisk og Sportslig) samt tre forskellige tilstande (Navigation, Assistance og Service) kan grafikken på skærmene desuden individualiseres efter behov.

Musik, der både kan høres, ses og mærkes

Den nye E-Klasse vil gøre det muligt at opleve lyd med tre sanser. Musik eller lyd fra film kan nemlig både høres via bilens højttalere (med Dolby Atmos-teknologi, hvis det ønskes), mærkes med lydtransducere i sæderne (som en del af Burmester High-End 4D-systemet) – og nu også ses med øjnene takket være Active Ambient Lightning.

Således vil for eksempel musik med hurtige trommerytmer vise sig som dynamiske pulseringer i kabinens ambientebelysning, mens rolig og afslappende musik giver en blødere og mere flydende variation af lys.

Underholdningsniveauet er også løftet i den nye E-Klasse. Softwareudviklerne har nemlig tilføjet et nyt lag i MBUX-systemet, som gør det muligt at downloade og installere apps fra tredjepart. Allerede ved lanceringen vil den nye E-Klasse således byde på forudinstallerede apps som computerspillet Angry Birds, kommunikationsværktøjet Webex, mødeplatformen Zoom samt internetbrowseren Vivaldi.

Desuden er det også muligt at tilføje underholdningsportalen ZYNC, som tilbyder streaming og andet indhold. Dette sker via mere 30 forskellige apps, som brugeren kan tilgå direkte via MBUX-infotainmentsystemet.

Optimeret stemmestyringsfunktion

En anden særlig feature, der også følger med MBUX Superscreen er et selfie- og videokamera, som er integreret på toppen af instrumentbordet. Med dette kamera er det muligt at deltage i videomøder eller lave personlige billeder og videoer. Denne feature kan naturligvis kun anvendes, når bilen holder stille.

Endelig er MBUX-infotainmentsystemets dansktalende stemmestyringsfunktionen videreudviklet med funktionen Just Talk, som gør det muligt at aktivere stemmestyringen uden først at sige kommandoen ’Hey Mercedes’. Når funktionen aktiveret, kommer et rødt mikrofonsymbol til syne i displayet og indikerer, at bilen er klar til at tage imod kommandoer.

Den nye E-Klasse bliver lanceret i Danmark i løbet af sommeren.


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.