Gå til indhold
Mercedes-Benz lancerer ny, digital tjeneste for journalister

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz lancerer ny, digital tjeneste for journalister

Mandag den 25. maj klokken 14.00 blænder Mercedes-Benz op for et helt nyt format på sin digitale platform, Mercedes me media. Nyhedsformatet Meet Mercedes DIGITAL skal gøre det lettere for motorjournalister at indhente detaljeret og velproduceret information om de vigtigste nyheder om ny teknologi, nye produkter og aktuelle og generelle nyheder fra Mercedes-Benz.

Nye biler skal helst opleves helt tæt på – og allerhelst bag rattet, hvor alt fra infotainment til sædekomfort og rattets kontakt med vejen kan fornemmes helt præcist. Men når størstedelen af hele verdens rejseaktivitet foreløbig er sat på pause, er det nødvendigt at tænke i nye baner, når de nyeste og vigtigste modeller og innovationer skal præsenteres for motorjournalister fra hele verden.

Derfor lancerer Mercedes-Benz nu et helt nyt format med navnet Meet Mercedes DIGITAL, der gør det muligt for journalister og andre interesserede at opleve de nye produkter helt tæt på – uden at være fysisk til stede. Formatet udkommer med jævne mellemrum med aktuelle nyheder, relevant baggrundsinformation og ekspertudtalelser og veksler mellem interviews i studiet og reportager fra blandt andet produktionssites og testbaner.

I tillæg til udsendelserne vil det desuden blive muligt at downloade yderligere information om hvert enkelt emne i form af videoer, illustrationer, pressemeddelelser og billeder, ligesom det med jævne mellemrum vil være muligt at stille spørgsmål til Mercedes-Benz-eksperterne om udvalgte emner.

Udsendelserne fra Meet Mercedes DIGITAL og relateret materiale publiceres via media.mercedes-benz.com/meetmercedesdigital. Og allerede nu er det muligt at subscribe og modtage påmindelser forud for aktuelle præsentationer og nyheder.

“Særlige situationer kræver særlige løsninger – og derfor har vi udviklet Meet Mercedes DIGITAL, som er et nyt nyhedsformat, der gør det endnu lettere for journalister og andre interesserede at modtage detaljeret information og nyheder om alt det, der relaterer sig til vores brands og produkter,” siger Katja Bott, global kommunikationschef hos Mercedes-Benz Cars & Vans og fortsætter: “Formatet kan naturligvis aldrig erstatte det personlige, fysiske møde, men i en tid, hvor rejserestriktioner og aflyste events på stribe er en realitet, vi må forholde os til, gør vi alt, vi kan, for at udnytte og udvikle de tekniske muligheder, som allerede er en del af den digitale Mercedes me media-platform. På den måde kan vi tilbyde uddybende information, som vi normalt kommunikerer til vores events.”

Første afsnit i serien ‘MEET Mercedes DIGITAL: Executive Update’ løber af stablen mandag den 25. maj. klokken 14.00. Topchef hos Mercedes-Benz, Ola Källenius, vil blandt andet give en status på produktionen af nye biler og på koncernens bæredygtighedsstrategi “Ambition 2039”. Derudover løftes for første gang lidt af sløret for Mercedes-Benz’ egen produktion af batterier på fabrikken i tyske Kamenz.

I andet afsnit ‘MEET Mercedes DIGITAL: Welcome to the E-Class Family’ kan verdenspressen for første gang opleve den ny E-Klasse coupé og E-Klasse cabriolet digitalt.

Flere afsnit i serien vil følge i de kommende uger.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Ny Mercedes Vito passer godt på både fører og værktøj. Her er priserne.

Ny Mercedes Vito passer godt på både fører og værktøj. Her er priserne.

Den nye faceliftede Mercedes Vito forsvarer positionen som en af de førende i sin klasse med nyt motorprogram, opdateret design og endnu højere sikkerheds- og komfortniveau. Standardudstyrsniveauet er højere end nogensinde og inkluderer nu bl.a. 7” touchskærm med digital radio samt tyverialarm. Vælger man den populære version med baghjulstræk, medfølger desuden automatgear og adaptiv fartpilot.

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.