Gå til indhold
Mercedes-AMG GLC Coupé: Når stilfuldt design møder benhård performance

Pressemeddelelse -

Mercedes-AMG GLC Coupé: Når stilfuldt design møder benhård performance

Den kraftigste performance-SUV fra Mercedes-AMG præsenteres nu i en endnu mere stilfuld og sportslig coupévariant.

Det vakte opsigt, da Mercedes-AMG i sommer præsenterede mærkets hidtil kraftigste performance-SUV. Med 680 hestekræfter er Mercedes-Benz GLC 63 S E PERFORMANCE ikke blot et muskelbundt af præstationer. Det er samtidig den mest avancerede udgave af den sportslige SUV nogensinde – og nu fås den også i en endnu mere stilfuld og sportslig coupévariant.

Mercedes-AMG GLC Coupé bygger på samme platform og teknologi som sin SUV-pendant, men forskellen i designet er tydelig: Den hældende taglinje og en mere sportslig afrundet hæk giver GLC Coupé sit eget karakteristiske og livsstilsbetonede look. Dermed komplementerer modellen den populære GLC-modellinje fra Mercedes-AMG og markerer endnu et højdepunkt i modelfamilien med sin kombination af dynamisk elegance og karakteristiske AMG-features.

“Med den nye Mercedes-AMG GLC Coupé henvender vi os til dem, som fører en sporty livsstil og søger dynamisk design kombineret med imponerende kræfter og dynamik. Takket være innovativ teknologi og udsøgte materialer garanterer vi luksus og køreglæde på højeste niveau,” lyder det fra CEO hos Mercedes-AMG, Michael Schiebe.

Op til 680 elektrificerede hestekræfter

Ligesom Mercedes-AMG GLC SUV kan den nye coupévariant fås i to forskellige kraftfulde versioner: Topmodellen, GLC 63 S E PERFORMANCE Coupé, som kombinerer verdens kraftigste firecylindrede benzinmotor med en effektiv elmotor – og indgangsmodellen, GLC 43 4MATIC Coupé.

Mercedes-AMG GLC 63 S E PERFORMANCE Coupé byder på tre komponenter, som tilsammen skaber de mægtige kræfter: En 2,0-liters benzinmotor med hele 476 hestekræfter, en 204-hestes elmotor med to-trins gearkasse, som sikrer ekstra hurtige starter og kraftig acceleration ved høj hastighed – samt et effektivt og 6,1 kilowatttimer stort batteri, som får tilført frisk energi ved hjælp af rekuperation, men som også kan oplades fra en almindelig ladestander (AC) via kabel.

Den avancerede drivlinje producerer i alt 680 hestekræfter og leverer et drejningsmoment på imponerende 1.020 Newtonmeter, og takket være AMG Performance 4MATIC firehjulstræk og en AMG SPEEDSHIFT MCT 9G automatgearkasse klares 0-100 kilometer i timen på blot 3,5 sekunder, mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 kilometer i timen. Den aktive AMG RIDE CONTROL undervogn med adaptive dæmpere styrker fornemmelsen af dynamik.

Mercedes-AMG GLC 43 4MATIC Coupé er udstyret med en 2,0-liters firecylindret benzinmotor med elektrisk assisteret turbolader og 421 hestekræfter plus et ekstra boost på 14 hestekræfter, som ydes via en bæltedrevet starter-generator (BSG). Elmotoren i turboladeren sørger for at spole turbinehjulet op i omdrejninger og danne lynhurtigt ladetryk, hvilket sikrer endnu hurtigere respons – en teknologi, som er direkte inspireret af motorerne i Formel 1.

Også denne variant kommer som standard med AMG Performance 4MATIC firehjulstræk, AMG RIDE CONTROL samt AMG SPEEDSHIFT MCT 9G automatgearkasse, hvilket sikrer en 0-100-tid på 4,8 sekunder, mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 kilometer i timen.

Begge udgaver af den nye Mercedes-AMG GLC Coupé er desuden udstyret med aktiv baghjulsstyring som standard, hvilket gør bilen ekstra adræt i sving ved lave hastigheder, (under 100 km/t) hvor baghjulene drejer i modsat retning af forhjulene (med op til 2,5 grader) – og tilføjer ekstra stabilitet ved høje hastigheder, hvor baghjulene drejer i samme retning som forhjulene.

Opgraderet på look og udstyr

Det er imidlertid ikke kun det indre, som er opgraderet i den nye Mercedes-AMG GLC Coupé. Det ydre matcher de mægtige kræfter, for eksempel med den AMG-specifikke frontgrill med de lodrette ribber, frontspoileren med de store luftindtag og aerodynamisk effektive spoilere samt de 19- (GLC 43 4MATIC Coupé) eller 20-tommers (GLC 63 S E PERFORMANCE Coupé) AMG-fælge – og ikke mindst coupé-bagenden med dobbelte runde (GLC 43) eller trapezformede (GLS 63 S) udstødninger.

I den allerede luksuriøst indrettede GLC Coupé-kabine er der skruet yderligere op for den sportslige fornemmelse med AMG sportssæder, AMG Performance sportsrat samt iøjnefaldende detaljer som baggrundsbelyste AMG-logoer på dørtrinnene. Og ligesom de øvrige modeller fra Mercedes-AMG kan der tilkøbes skræddersyede udstyrspakker, som på forskellige måder gør GLC 43 4MATIC Coupé og GLC 63 S E PERFORMANCE Coupé endnu mere distinktive – som for AMG Carbon Exterior Package, AMG Aerodynamics Package og AMG Night Exterior Package.

Den nye Mercedes-AMG GLC Coupé ventes til Danmark i 2024.


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.