Gå til indhold
Elektrisk G-Klasse har premiere: Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology får kompromisløse terrænegenskaber

Pressemeddelelse -

Elektrisk G-Klasse har premiere: Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology får kompromisløse terrænegenskaber

Ventetiden er langt om længe ovre, og det er blevet tid til for alvor at fejre introduktionen af den elektriske udgave af G-klassen. Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology har alle de funktioner, der gør G-klassen ikonisk – ikke mindst det karakteristiske design. Med fire individuelle elmotorer får bilen nu endda endnu bedre terrænegenskaber end sine søskende-modeller med konventionelle drivlinjer.

Den nye Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology er et symbol på, hvordan tradition og innovation kan kombineres. Den elektriske udgave af G-klassen har – ganske som det hører sig til - den klassiske silhuet med det kantede, ikoniske, design, og den er bygget på samme type chassis som alle forgængere siden premieren i 1979. Her er konstruktionen dog modificeret og forstærket med henblik på også at kunne rumme den elektriske drivlinje.

Med det 116 kWh-store batteri monteret i chassisrammen får bilen også et lavt tyngdepunkt, hvilket bidrager til endnu bedre køreegenskaber. Batteriet er beskyttet af en 26 mm tyk og 57,6 kg tung bundplade, som er fastgjort til chassisrammen med flere end 50 stålskruer.

Bilen beholder desuden kombinationen af den forreste uafhængige affjedring og stiv bagaksel, hvor sidstnævnte er helt nyudviklet.

Fire motorer og elektronisk differentialespær

Bilens elektriske drivlinje er helt unik. Fire elmotorer med i alt 580 hk og 1.164 Nm er monteret på rammen i forbindelse med hvert hjul. Rækkevidden er angivet til 473 km ifølge WLTP, og batteriet kan oplades med op til 200 kW DC og 11 kW AC.

Præstationerne er lige så imponerende på vejen, som de er ved siden af vejen. 0-100 km/t klares på bare 4,7 sekunder, mens topfarten er 180 km/t.

Bilen kan klare stigninger på op til 45° og sidehældninger på 35°. Vadedybden er 15 cm højere end på modeller med forbrændingsmotor og tæller hele 85 cm, mens selve frihøjden er 25 cm.

Differentialespærrene, der er blevet synonyme med G-klassen, forbliver i "virtuel" form og fungerer med "torque vectoring". Det betyder, at de fire motorer giver kraft til hvert hjul med helt individuel styring af både gas og bremse, som alt sammen håndteres automatisk.

Indkoblingsbart reduktionsgear styres ved, at hver motor har sin egen gearkasse med et mekanisk gear, som styres centralt.

De fire motorer giver også bilen helt nye muligheder for at manøvrere. G-TURN gør det muligt at lade bilen snurre rundt om sin egen akse på løst underlag og nærmest bogstaveligt talt dreje rundt om sig selv.

G-STEERING gør det derved muligt at få en ekstrem snæver venderadius i terræn eller på løst underlag. Her er bilen lavet til at dreje rundt om det inderste baghjul.

Bilen har desuden en intelligent crawl-funktion, der kan beskrives som en fartpilot til terrænkørsel. Hastigheden kan indstilles i tre trin, og føreren kan derefter fokusere helt på terrænet, mens bilen selv distribuerer optimal kraft i den givne situation.

Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology er som standard udstyret med blandt andet adaptiv fartpilot, aktiv vognbaneassistent, aktiv styreassistent, og 360° kamera. Den har også et system, hvor bilens kameraer "ser gennem" motorhjelmen og giver føreren mulighed for at se på skærmen, hvad der ellers ville have været skjult foran bilen.

De første eksemplarer af Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology kommer til landet efter sommeren.

Læs mere i den internationale pressemeddelelse her (ENG).

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.