Gå til indhold
Den nye Mercedes GLC: Mere dynamisk end nogensinde

Pressemeddelelse -

Den nye Mercedes GLC: Mere dynamisk end nogensinde

Højt udstyrsniveau, helt nye offroad-features og en elektrisk rækkevidde på op til 100 kilometer som plugin-hybrid. Den nye Mercedes GLC er netop blevet præsenteret, og anden generation af den populære midsize-SUV er klar til at løfte arven fra sin forgænger.

Første generation af Mercedes GLC blev præsenteret i 2015 og har siden da markeret sig som én af de vigtigste og mest markante modeller fra Mercedes-Benz. Modellen fusionerer nemlig kompetente offroad-egenskaber og praktisk rummelighed med sportslig performance og progressivt design – og det har gjort den populær i hele verden.

Målt over de seneste to år er første generation af Mercedes GLC således den bedst sælgende model fra Mercedes-Benz med et samlet globalt salg på 2,6 millioner eksemplarer.

Forventningerne til den nye Mercedes GLC er høje, og anden generation af den sportslige midsize-SUV imponerer fra første færd med et væld af nye features.

Kun som hybrid

Den nye Mercedes GLC fås enten som 48-voltsmildhybrid med integreret starter-generator eller som plugin-hybrid med en rækkevidde på over 100 kilometer på en fuld opladning takket være en batteripakke på 31,8 kWh.

Mercedes GLC 400 e 4MATIC bliver den foreløbig kraftigste version med en samlet systemydelse på 381 hestekræfter, som leveres af en firecylindret benzinmotor på 252 hestekræfter i kombination med en elmotor på 136 hestekræfter.

I kabinen demonstrerer den nye Mercedes GLC digital overlegenhed med seneste generation af det interaktive infotainmentsystem MBUX med et nyt zero-layer-design, som gør det banebrydende interface endnu nemmere og mere intuitivt at betjene.

Offroadkørsel på ren elkraft

4MATIC-firehjulstræk er blevet standardudstyr, og i kombination med et nyt affjedringssystem er både komfort og vejgreb mærkbart forbedret. Det gælder ikke mindst i terrænet takket være det specifikke offroad-køreprogram og Downhill Speed Regulation-funktionen, som hjælper med at holde bilen i ro på stejle nedkørsler.

Plugin-hybriderne kan nu køres offroad på ren elkraft, og denne nye futuristiske feature har flere fordele. Funktionen hjælper nemlig både med at holde forbruget nede, mens elmotorens fulde drejningsmoment på 440 Nm er tilgængeligt øjeblikkeligt, hvilket er med til at sikre endnu mere præcis og kontrolleret kørsel på uvejsomt underlag.

Den nye Mercedes GLC må trække op til 2.500 kg og fås desuden med ekstraudstyr som justérbar AIRMATIC-luftaffjedring og medstyrende bagaksel, som sikrer endnu skarpere køreegenskaber og samtidig reducerer bilens vendediameter med 80 centimeter.

Mercedes-Benz forventer at være klar med danske priser i løbet af sommeren.

Læs mere om den nye Mercedes GLC her: https://www.mercedes-benz.dk/passengercars/models/suv/glc/new.html



Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Elektrisk luksus med plads til syv: Her er den nye Mercedes EQS SUV

Elektrisk luksus med plads til syv: Her er den nye Mercedes EQS SUV

Den nye Mercedes EQS SUV sætter nye standarder for alsidig luksus på elkraft med kompromisløs komfort, masser af futuristiske features og mulighed for op til syv sæder. Nu løfter Mercedes-Benz sløret for de første detaljer om den nye SUV.

Mercedes-AMG ONE: Formel 1-teknologi til gadebrug

Mercedes-AMG ONE: Formel 1-teknologi til gadebrug

Mercedes-AMG står bag nogle af verdens mest kraftfulde performancebiler, og nu markerer motorsportsbrandet sit 55-års jubilæum med verdenspremieren på den længe ventede Mercedes-AMG ONE.

Mercedes-Benz åbner for streaming i bilen med nyt tech-partnerskab

Mercedes-Benz åbner for streaming i bilen med nyt tech-partnerskab

Mercedes-Benz åbner inden længe for tredjepartssoftware til det intelligente infotainmentsystem MBUX i samarbejde med tech-virksomheden ZYNC. Resultatet er en perfekt integreret platform, der gør det muligt at streame nyheder, film og underholdning direkte fra bilens mediadisplay.
Nyheder, gaming, streaming og meget mere – alt sammen direkte via mediadisplayet i din Mercedes.
Et nyt samarbej

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.