Gå til indhold
Ægte sportsvogn fra Affalterbach: Den nye Mercedes-AMG GT Coupé

Pressemeddelelse -

Ægte sportsvogn fra Affalterbach: Den nye Mercedes-AMG GT Coupé

Anden generation af Mercedes-AMG GT Coupé kombinerer massive kræfter med betagende design, intens dynamik og innovative features i et mere praktisk format.

En håndbygget V8-motor, innovativ aerodynamik, aktiv undervogn og en mere anvendelig kabine med mulighed for et kompakt bagsæde er blot nogle af højdepunkterne i anden generation af Mercedes-AMG GT Coupé. Der er tale om den femte AMG-udviklede model efter SLS, første generation af GT Coupé, GT 4-dørs Coupé og SL, og med den nye sportsvogn demonstreres atter det høje niveau af teknologisk kompetence, som findes hos udviklingsteamet på AMG-fabrikken i tyske Affalterbach.

“Den nye Mercedes-AMG GT Coupé kombinerer yderst sportslige køreegenskaber med et højt niveau af hverdagskomfort. Den markerer toppen af vores modelprogram og er dermed ikke kun det yngste medlem af AMG-familien, men også en forpligtelse til den klassiske sportsvogn, skabt i Affalterbach. Med sit nye format, der giver mulighed for et lille bagsæde, reagerer vi direkte på vores kunders ønsker,” lyder det fra CEO hos Mercedes-AMG, Michael Schiebe.

En højteknologisk sportsvogn

Den nye Mercedes-AMG GT Coupé bygger på et helt nyt chassis, som kombinerer aluminium, stål og kunststofmaterialer i en raffineret letvægtsstruktur, som modellen deler med SL. De større dimensioner og længere akselafstand sammenlignet med forgængeren har givet mulighed for en større og mere praktisk kabine, mens det sportslige og agile udtryk er velbevaret. Den klassiske form med den lange front og en tilbagetrukket kabine er ført videre, mens den nye generation samtidig byder på helt nye designfeatures som de integrerede dørhåndtag.

Et af de mange teknologiske højdepunkter er den aktive aerodynamik, AIRPANEL, som består af aktive spjæld, der er skjult bag luftindtaget på bilens front. Ved normal kørsel er alle spjæld lukkede, hvilket reducerer luftmodstanden og sender luften ned under bilen, og i takt med, at temperaturen i drivlinjen stiger, åbner spjældene og sørger for mere effektiv køling.

Et andet aktivt aero-element er den variable bagspoiler, som er integreret i designet og som automatisk løfter sig og kan indtage fem forskellige positioner for at højne kørestabiliteten. Et tredje element er skjult under fronten foran motoren – et kulfiberelement, som blot vejer to kilo og er patenteret af Mercedes-AMG. Denne spoiler skifter automatisk position afhængigt af førerens valg af AMG-køreprogram og skaber en såkaldt ‘Venturi-effekt’, som suger bilen tættere på vejen, højner stabiliteten og forbedrer følelsen i styretøjet ved høje hastigheder.

Firehjulstræk er nu standard

Udover de innovative aero-elementer er den nye Mercedes-AMG GT Coupé udstyret med en aktiv sportsundervogn, AMG ACTIVE RIDE CONTROL, som sammen med aktiv krængningsstabilisering og baghjulsstyring som standard sikrer kombinationen af dynamisk performance og luksuriøs hverdagskomfort. Det aktive 4MATIC+ firehjulstræk med variabel fordeling af kræfterne er nu også standard på GT Coupé og giver et optimalt greb i underlaget, hvilken igen er med til at løfte de sportslige præstationer og samtidig hjælpe til en endnu mere sikker kørsel.

I kabinen fanger levner de multijusterbare sportssæder med integrererede nakkestøtter, sportsrattet og det generelt førerorienterede interiør med dyb siddebrønd og fuldt digitalt cockpit ingen tvivl om, at den nye Mercedes-AMG GT Coupé også i anden generation er en ægte sportsvogn. De turbineformede ventilationsdyser, ambientebelysningen med 64 farver, inklusive to AMG-specifikke farver, giver den rette stemning, og med den ene af de to drejeknapper på rattet kan der vælge mellem seks forskellige AMG-køreprogrammer – fra Comfort til RACE.

Den lodretstående 11,9-tommers touchskærm giver nem og overskuelig adgang til en lang række funktioner, ikke mindst seneste generation af det velkendte intelligente infotainmentsystem, MBUX (Mercedes-Benz User Experience), ligesom grafik og opsætning kan personliggøres – blandt andet i AMG-specifikke temaer med særligt sportslige informationer så som fordeling af kræfter mellem for- og bagaksel, væsketemperaturer, olietryk i det aktive krængningssystem med mere.

V8 og mulighed for praktisk bagsæde

Som noget nyt kan Mercedes-AMG GT Coupé nu også tilføjes et bagsæde, hvilket giver mulighed for at transportere to personer (op til 150 centimeter) og gøre sportsvognen mere anvendelig i hverdagen. Også bagagerummet med automatisk åbning af bagklappen med et tryk på nøglen er gjort endnu mere praktisk, da bagsædets ryglæn kan nedfældes, hvorved bagagekapaciteten udvides betragteligt.

Massive kræfter er en selvfølge i en Mercedes-AMG, og under fronthjelmen ligger hjertet i den nye GT Coupé – en 4,0-liters V8 med biturbo, håndbygget af eksperterne i Affalterbach efter princippet ‘One Man, One Engine’.

Den kraftfulde benzinmotor kommer i to varianter i hver sin udgave af den nye Mercedes-AMG GT Coupé: GT 55 4MATIC+ med 476 hestekræfter, en 0-100-tid på 3,9 sekunder og en topfart på 295 kilometer i timen – og topmodellen GT 63 4MATIC+ med 585 hestekræfter, 3,2 sekunder og 315 kilometer i timen. Begge versioner er udstyret med en 9-trins AMG SPEEDSHIFT MCT automatgearkasse.

Den nye Mercedes-AMG GT Coupé ventes til Danmark i 2024.


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.