Gå til indhold
Ragga Asbjarnardottir, CSR Manager i Lomax, og Mads Nissum, Projektchef i Lomax, var med til at plante de sidste træer i den nye klimaskov 'Vallensbæk Kirkeskov'
Ragga Asbjarnardottir, CSR Manager i Lomax, og Mads Nissum, Projektchef i Lomax, var med til at plante de sidste træer i den nye klimaskov 'Vallensbæk Kirkeskov'

Pressemeddelelse -

Lomax planter fremtiden: Grøn skov bidrager til Danmarks klimamål

Et værdifuldt samarbejde med PostNord og Klimaskovfonden gør det muligt for Lomax at bidrage til at rejse nye lokalskove i Danmark, som over de næste mange år optager store mængder CO2 til gavn for miljøet.

En dag i starten af juni mødtes Klimaskovfonden, PostNord og deres samarbejdspartnere, heriblandt Lomax, i Vallensbæk for at plante de sidste træer i en ny klimaskov. Solen skinnede, men blæsten havde godt fat i Vallensbæk, da Ragga Asbjarnardottir, CSR Manager i Lomax, og Mads Nissum, Projektchef i Lomax, var med i marken og plantede de sidste små ahorntræer ved håndkraft.

Projektet er en del af Lomax' samarbejde med PostNord, hvor et ubeskåret bidrag per sendt pakke i Danmark går til klimaskovfonden. I 2023 sendte Lomax knap 714.000 pakker, hvilket svarer til plantningen af mere end 1.400 træer.

Lomax har længe været engageret i at fremme bæredygtighed og klimahandling. Ved at støtte op om Vallensbæk Kirkeskov sammen med PostNord, viser virksomheden endnu engang sit engagement inden for bæredygtighed.

Skoven, som består af 17 forskellige hjemmehørende arter som tjørn, rødel, ahorn og eg, vil optage 5.000 tons CO2 over de næste 71-75 år. Der plantes i alt 46.220 træer fordelt på 16 hektar, og denne skov, der er den første med en kirke som lodsejer, er et skridt mod at opnå Danmarks ambitiøse klimamål.

Skovplantning som en del af en langsigtet CSR-strategi

Lomax’ aktive deltagelse i plantningen af træerne blev mødt med begejstring fra alle involverede. Ragga Asbjarnardottir, CSR Manager i Lomax, udtaler: "I Lomax tager vi klimaet alvorligt, og vi støtter målrettet op om projekter til gavn for klimaet og vores alles fremtid."

Skovplantningen passer godt ind i Lomax' overordnede CSR-strategi, som bl.a. har fokus på at sende varer i den mest miljøvenlige emballage og at vælge de rette leverandører med fokus på bæredygtighed. Læs mere om Lomax’ CSR-arbejde her: CSR – Se vores CSR-politik her - Lomax

Ragga Asbjarnardottir forklarer: "Vi arbejder kontinuerligt med projekter, der kan gøre en forskel for miljøet, skaber glæde og gør det nemt at handle mere ansvarligt. Vallensbæk Kirkeskov og samarbejdet med PostNord er et godt eksempel på, at vi har valgt en leverandør, som har fokus på, hvordan vi gennem samarbejde kan bidrage til en grønnere fremtid."

Lomax' bidrag svarer til mere end 4.100 m² skov, hvilket er omtrent lig med størrelsen af tre fodboldbaner. Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, var også til stede og fremhævede vigtigheden af lokale klimainitiativer: "Vi arbejder for at accelerere klimahandling ved bl.a. at plante skov. En bynær skov er noget, vi kan få glæde og gode oplevelser ud af at besøge, og om mange år kan vores børn og børnebørn også besøge skoven. Vi er glade for, at PostNord inviterer kunder som Lomax med til at rejse skov, der bidrager til en grønnere fremtid”

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Lomax' historie daterer sig helt tilbage til 1962. Dengang producerede vi udelukkende højtrykssvejsede produkter, som f.eks. ringbind og plastlommer, men siden er der kommet tusindvis af nye produkter til. Faktisk så mange at vi i dag leverer alt fra kontorartikler, lagerudstyr, elektronik og kontormøbler til danske virksomheder. Med mere end 35.000 varer i vores webshop har vores kunder en unik mulighed for at købe alt til virksomheden ét sted. Det gør Lomax til Danmarks største online totalleverandør af alt til arbejdspladsen og ekspert i danskernes arbejdsplads.

Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid og har bl.a. med vores ’Omtanke’-univers gjort det nemt for vores kunder at handle mere ansvarligt.

Data og kunstig intelligens er en integreret del af vores forretning, når vi skaber de bedste løsninger og gør hverdagen lettere for vores kunder. Vi er stolte af at have vundet flere internationale priser for netop det!

Kontakt

Line Laursen

Line Laursen

Pressekontakt PR & Content Specialist Content, Kommunikation, PR 41209878

Relateret materiale

Din online totalleverandør

Det moderne arbejdsliv kræver mere og mere af os. Nye opgaver, udfordringer og deadlines konkurrerer om vores tid og fylder vores arbejdsuger. Det er derfor, det er vigtigt at bruge den tid, du rent faktisk har på den klogest mulige måde – og det gør du ved at bruge Lomax.

Vi er Danmarks største online totalleverandør af alt, hvad du har brug for på arbejdspladsen. Vi sætter en ære i at levere alle de ting, der får arbejdslivet til at hænge sammen; Hæve-sænkeborde, affaldssystemer, firmagaver og alt tænkeligt derimellem. Vi har det hele, plus lidt ekstra.

Lomax A/S

Elsenbakken 37
3600 Frederikssund
Danmark