Gå til indhold
Chokolade er lidt af en følsom størrelse. Hvis du opbevarer den for varmt eller for koldt, risikerer du, at den får et gråligt skær – man siger også, at den ”blomstrer”. Men med den rigtige opbevaring kan du få din chokolade til at holde længe.
Chokolade er lidt af en følsom størrelse. Hvis du opbevarer den for varmt eller for koldt, risikerer du, at den får et gråligt skær – man siger også, at den ”blomstrer”. Men med den rigtige opbevaring kan du få din chokolade til at holde længe.

Nyhed -

Sådan opbevarer du din chokolade

Hvorfor bliver chokoladen grå?

Har du også prøvet at åbne en plade chokolade, der er blevet lidt grå? Det er ikke et tegn på, at chokoladen er dårlig. Man kan sagtens spise den, og den vil stadigvæk smage fint. Men de fleste af os spiser med øjnene, og en grå overflade vil derfor have betydning for nydelsen - en mørk blank chokolade er bare smukkere og mere indbydende end en mat grå.

Den grå farve kommer, når chokoladen opbevares for varmt eller flyttes mellem skiftende temperaturer. Varmen får ganske enkelt fedtstofferne til at trække ud i overfladen og sætter sig som et gråligt skær, når chokoladen bliver kold igen.

Den grå farve kan også komme, hvis chokoladen bliver opbevaret for koldt eller fugtigt. Sker dette, er det sukkeret, som trænger ud og skaber det grålige skær.

Chokolade der er blevet gråt


Hvor længe kan chokolade holde sig?

Følger du rådene til opbevaring nedenfor, så kan det meste chokolade holde sig længe uden at blive gråt.

Mælkechokolade kan typisk holde sig i op til et år, mørk chokolade i næsten to år og hvid chokolade i ca. fire måneder. Fyldte chokolader såsom trøfler kan holde sig i tre-fire måneder.

Chokoladeholdbarhed


Huskeliste til opbevaring af chokolade

  • Opbevar din chokolade ved stabil temperatur mellem 15-17 grader.
  • Opbevar ikke din chokolade i køleskabet – luftfugtigheden bør ikke overstige 55 %.
  • Undgå at din chokolade får for meget lys – opbevar den gerne i et mørkt skab.
  • Chokolade, i såvel ren form som i fyldte chokolader, holder sig bedst indpakket.
  • Sørg for at emballagen er helt tæt, så chokoladen ikke tager smag af andre fødevarer.

Æske med chokolader


Sådan får du det grå væk

Hvis du har været så uheldig, at din chokolade allerede er blevet grå, kan den tempereres og bruges som f.eks. overtræk til konfekt eller fyldte chokolader, så forsvinder den grå farve igen.

Skal du bruge din chokolade til bagværk, fyldte chokolader eller overtræk, så vær forsigtig med at opvarme den for hurtigt. Husk på, at chokolade er meget følsomt og derfor ikke har godt af hurtig opvarmning.

Chokoladetemperering og konfekt

Emner

Kategorier

Kontakt

Line Laursen

Line Laursen

Pressekontakt PR & Content Specialist Content, Kommunikation, PR 41209878

Din online totalleverandør

Det moderne arbejdsliv kræver mere og mere af os. Nye opgaver, udfordringer og deadlines konkurrerer om vores tid og fylder vores arbejdsuger. Det er derfor, det er vigtigt at bruge den tid, du rent faktisk har på den klogest mulige måde – og det gør du ved at bruge Lomax.

Vi er Danmarks største online totalleverandør af alt, hvad du har brug for på arbejdspladsen. Vi sætter en ære i at levere alle de ting, der får arbejdslivet til at hænge sammen; Hæve-sænkeborde, affaldssystemer, firmagaver og alt tænkeligt derimellem. Vi har det hele, plus lidt ekstra.

Lomax A/S

Elsenbakken 37
3600 Frederikssund
Danmark