Nyhed -
Så mange fridage har du i 2024
Få mest muligt ud af din kalender i 2024
Der er 254 arbejdsdage i kalenderåret 2024, og det betyder, at der også er masser af ferie- og helligdage. Derfor kan du med fordel allerede nu planlægge din ferie i 2024, så du får mest muligt ud af alle dine feriedage.
I 2024 falder årets største ferier i disse uger og på disse datoer:
- Vinterferie (uge 7) – 12. februar til og med 18. februar
- Industri sommerferie (uge 29, 30 + 31) – 15. juli til og med 4. august
- Efterårsferie (uge 42) – 14. oktober til og med 20. oktober
- Juleferie (uge 51, 52 + 1) – 16. december til og med 1. januar 2025

Hold forlænget weekend i foråret
Et godt tip er at bruge en feriedag på den ”indeklemte” fredag mellem Kr. Himmelfartsdag om torsdagen og weekenden, da det vil give dig en lækker forlænget weekend. Det samme trick kan bruges ifm. Pinseferien, hvor du kan tage en eller to dage fri op til eller efter, hvis du ønsker en miniferie i forlængelse af weekenden.
Vi har gjort det let for dig at komme i gang med planlægningen af din ferie med vores gratis print selv-kalender for 2024, som også indeholder alle helligdage og ugenumre. Ligeledes finder du nedenfor en oversigt over helligdage i 2024, som du kan planlægge din ferie ud fra.

Officielle helligdage i 2024
- Mandag d. 1. januar – Nytårsdag
- Søndag d. 24. marts – Palmesøndag
- Torsdag d. 28. marts – Skærtorsdag
- Fredag d. 29. marts – Langfredag
- Søndag d. 31. marts – Påskedag
- Mandag d. 1. april – 2. påskedag
- Torsdag d. 9. maj – Kr. Himmelfartsdag
- Søndag d. 19. maj – Pinsedag
- Mandag d. 20. maj – 2. Pinsedag
- Onsdag d. 25. december – Juledag
- Torsdag d. 26. december – 2. juledag
Arbejdsdage i 2024
- Januar – 22 arbejdsdage
- Februar – 21 arbejdsdage
- Marts – 19 arbejdsdage
- April – 21 arbejdsdage
- Maj – 21 arbejdsdage
- Juni – 20 arbejdsdage
- Juli – 23 arbejdsdage
- August – 22 arbejdsdage
- September – 21 arbejdsdage
- Oktober – 23 arbejdsdage
- November – 21 arbejdsdage
- December – 20 arbejdsdage