Gå til indhold
5 tips til en ryddelig og ren kontorarbejdsplads

Nyhed -

5 tips til en ryddelig og ren kontorarbejdsplads

Brug en stor affaldsspand

”Jeg smider det ud senere”. Sådan har du måske også tænkt i ny og næ, med det resultat, at dit affald endte med at stå der i dagevis. En af grundene til at det sker er, at din skraldespand ganske enkelt er for lille, og du derfor enten ikke lægger mærke til den eller glemmer helt, at du faktisk har en skraldespand.

En større skraldespand er mere synlig, og derfor lettere at blive mindet om, hvilket gør dig mere tilbøjelig til at fjerne skrald nu i stedet for senere. Vil du gøre det lettere endnu, så sørg for altid at have en rulle affaldsposer liggende ved din kontorplads, så er der ingen undskyldning for ikke at bruge skraldespanden – husk også at tømme den inden du går på weekend, det er god stil.

Stor skraldespand paa kontoret

Hav kun få ting stående

En god tommelfingerregel til et cleanet arbejdsbord er, kun at have få essentielle ting stående. Det er ganske enkelt umuligt at finde det du leder efter, hvis dit skrivebord flyder med alverdens ting og sager. Hav derfor kun præcis de arbejdsredskaber stående fremme, som du med sikkerhed kan sige, du bruger hver eneste dag.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke også har behov for alle dine andre arbejdsredskaber, men dem kan du med fordel opbevare f.eks. i en kassette ved dit arbejdsbord. På den måde er dine andre vigtige arbejdsredskaber gemt af vejen, men stadig lige ved hånden, når du skal bruge dem.

Kontorarbejdsplads ryddet

Fjern forstyrrende elementer

Uendeligt lange kabler og ledninger der løber på kryds og tværs, er en evig kilde til frustration, og et af de mest forstyrrende elementer på kontoret. Heldigvis er problemet let at komme til livs, og løsningen er simpel – fjern alle kabler og ledninger omkring skrivebordet.

Brug f.eks. en kabelbakke- eller skjuler. På den måde er kablerne ude af syne, og du kan let plugge dig ind og ud. Og hvis ikke du i forvejen benytter dig af trådløs elektronik, så overvej at udskifte hjælpemidler med ledning til f.eks. trådløs mus og tastatur, høretelefoner og headsets – det gør arbejdsdagen både sjovere og nemmere.

Kabler samlet under skrivebord

Planlæg rengøring jævnligt

Mange af os gør for lidt rent eller glemmer helt at rengøre vores kontorpladser, men lad os være ærlige – te- og kafferinge på bordet, fnuller i tastaturet og støv på skærmen, er hverken indbydende at se på eller lækkert at arbejde i. Derfor skal du planlægge rengøring af din kontorplads, og vigtigst af alt, få det nu gjort.

Kør med jævne mellemrum en opvredet karklud over skrivebordet, fjern støv fra computeren med en mikrofiberklud og lidt skærmrens, og fjern krummer og snavs fra tastatur med en vatpind eller post-it. Og glemmer du at få det gjort, så book en halv time i din egen kalender hver anden uge – så bliver rengøringen hurtigt en god vane.

Person rengoer tastatur

Ryd skrivebordet før du går hjem

Når weekenden eller ferien nærmer sig, er det let at glemme alt om oprydningen. Det betyder også, at al rodet på skrivebordet du efterlod i forbifarten, desværre også er det første syn der møder dig, når du igen er retur på kontoret.

Derfor kan det være en god idé, ligesom med affaldsspanden, lige at standse op og få overblikket. Brug fem minutter på at rydde skrivebordet inden du smutter på weekend, så du møder ind til et rent og overskueligt skrivebord om mandagen.

Rodet kontorplads

Emner

Kategorier

Kontakt

Line Laursen

Line Laursen

Pressekontakt PR & Content Specialist Content, Kommunikation, PR 41209878

Relateret materiale

Din online totalleverandør

Det moderne arbejdsliv kræver mere og mere af os. Nye opgaver, udfordringer og deadlines konkurrerer om vores tid og fylder vores arbejdsuger. Det er derfor, det er vigtigt at bruge den tid, du rent faktisk har på den klogest mulige måde – og det gør du ved at bruge Lomax.

Vi er Danmarks største online totalleverandør af alt, hvad du har brug for på arbejdspladsen. Vi sætter en ære i at levere alle de ting, der får arbejdslivet til at hænge sammen; Hæve-sænkeborde, affaldssystemer, firmagaver og alt tænkeligt derimellem. Vi har det hele, plus lidt ekstra.

Lomax A/S

Elsenbakken 37
3600 Frederikssund
Danmark