Gå til indhold
LINK Arkitektur opruster på pharma-området med forfremmelse af Andrea Foged Callesen til ny fagchef

Pressemeddelelse -

LINK Arkitektur opruster på pharma-området med forfremmelse af Andrea Foged Callesen til ny fagchef

LINK Arkitektur udvider deres satsning indenfor pharma-området, hvor fortsat vækst og udvikling skal sikres gennem tæt rådgivning med bygherrer, koblet med en stærk digital tilgang.

Særligt indenfor medicinal- og pharma-området har en øget specialisering, tæt kundekontakt samt fuldt implementerede, digitale værktøjer givet virksomheden en stærk position på markedet for design af nye produktions-, forsknings-, og lagerkapaciteter. Med en ny strategisk satsning og forfremmelse af Andrea Foged Callesen skal den position nu omsættes til vækst i LINK Arkitektur. Satsningen bygger videre på LINKs erfaringer inden for komplekse pharma-byggerier for både offentlige og private bygherrer, hvor LINK har leveret ydelser lige fra totalrådgivning på nogle af de mest teknisk krævende forskningslaboratorier vi har i landet, til komplekse Life Science byggerier i nære samarbejder med ingeniører og bygherrer.

”Vi er stolte af at forfremme Andrea Foged Callesen til fagchef og spydspids for Pharma området. Hun formår som kun få i branchen at levere 360 graders problemløsning, som bygger på tæt sparring med kunden igennem hele byggeriets værdikæde. I LINK har vi en mission om at skabe samfundsnyttig arkitektur, der medvirker til et trygt og bæredygtigt samfund. Derfor er det meget meningsfuldt at vores Pharma-kompetencer synliggøres og videreudvikles med Andrea i spidsen” udtaler direktør i LINK Arkitektur, Kristina Jordt Adsersen.

Ifølge direktøren er det især den helt specialiserede rådgivning og evnen til at strukturere komplekse designprocesser fra start til slut, samt fordelene ved LINKs digitale tilgang- og værktøjskasse, som pharma-virksomheder efterspørger, hvilket nu får virksomheden til at opprioritere området.

”Vi oplever et rigtig godt match mellem pharma-området og vores metodik her i LINK, hvor vi drager fordel af vores stringente, digitale tilgang, der ligger i tråd med pharma-industriens mange GMP-krav til dokumentations- og kvalitetskontrol. Vi har desuden specialiseret os i en struktureret brugerinddragelsesproces, så vi løbende forstår, hvad bygherres verden kræver af dem, og hvad der dermed skal til at få projekterne helt i mål,” fortæller den nyudnævnte fagchef, Andrea Foged Callesen.

Foto: LINK Arkitektur & Niels Nygaard

Emner


Om LINK Arkitektur

LINK Arkitektur Danmark er en del af en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med mere end 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje klimaambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur Danmark har gennemført flere opgaver i pharma- og life-science segmentet, for blandt andre DTU, Statens Serum Institut, Panum Instituttet & Novo Nordisk.

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur

Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum