Gå til indhold
Kirsten Anker Sørensen bliver skandinavisk koncernchef i LINK arkitektur

Pressemeddelelse -

Kirsten Anker Sørensen bliver skandinavisk koncernchef i LINK arkitektur

LINK arkitektur henter sin nye CEO fra sine egne rækker og ansætter Kirsten Anker Sørensen som ny administrerende direktør fra 1. november 2019. Kirsten Anker Sørensen bliver samtidig koncernchef for arkitektur-segmentet i det norske moderselskab Multiconsult.

Kirsten Anker Sørensen, der siden 2015 har været direktør for den danske del af den skandinaviske tegnestue LINK arkitektur, vil fremover kombinere denne stilling med rollen som koncernchef.

- Kirsten er en dygtig leder, og jeg er meget glad for, at hun har takket ja til at blive skandinavisk koncernchef for LINK arkitektur. Hun har en lang erfaring med at lede arkitekter og kender branchen indgående. Kirsten er meget respekteret i hele organisationen på tværs af alle lande, og hun er meget vidende og reflekteret – ikke mindst på områder, der er essentielle for vores samlede ingeniørvirksomhed fremover. Derfor vil hun være et stærkt bidrag til koncernledelsen i Multiconsult, siger Grethe Bergly, koncernchef i Multiconsult.

Multiconsult er en af Skandinaviens ledende virksomheder inden for arkitektur, teknisk rådgivning og projektering. Multiconsult har 2.850 medarbejdere.

Stort potentiale inden for komplekse byggeprojekter

Kirsten Anker Sørensen har 20 års ledererfaring fra forskellige virksomheder, ikke mindst inden for de kreative erhverv, og hun har været ansat i LINK arkitektur siden 2015. Kirsten er uddannet cand.merc. i industrielt design og international økonomi ved Handelshøjskolen i København. Kirsten var interim adm. direktør i LINK Danmark frem til opkøbet af tegnestuen aarhus arkitekterne i efteråret 2016. I september 2017 overtog hun hovedansvaret for LINK arkitektur i Danmark og trådte samtidig ind i koncernledelsen i det skandinaviske selskab.

- Jeg er stolt og glad for at blive udnævnt som koncernchef for LINK-selskaberne i Norge, Sverige og Danmark. Med 500 medarbejdere i Skandinavien og en stærk portefølje af kompetencer har vi som arkitektvirksomhed unikke muligheder for at påtage os en aktiv samfundsrolle, siger Kirsten Anker Sørensen.

LINK arkitektur ønsker især at realisere et stort potentiale for værdiskabelse i den overordnede planlægning af komplekse byggerier. Ikke mindst tegnestuens kernekompetencer inden for hospitalsbyggerier, som er baseret på årtiers akkumuleret ekspertise, giver LINK-koncernen en offensiv position i forhold til at kunne bidrage til fremtidens samfundsmæssige byggeprojekter i hele Skandinavien.

Læse mere om LINK arkitektur på www.linkarkitektur.dk
Læs mere om Multiconsult-koncernen på www.multiconsult.no

Blandt de senere år mest markante nybyggerier fra LINK arkitektur i Danmark kan nævnes:

  • Nyt Aalborg Universitetshospital (2020)
  • Fællesskabets hus, Ry (2019)
  • Nordfløjen, Rigshospitalet (2019)
  • Det prisbelønnede Alssund-Kollegiet, Sønderborg (2019)
  • Det prisbelønnede Nye Fyrkildevej, Kildeparken, Aalborg (2018)
  • Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital (2018)


Emner


LINK arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kirsten Anker Sørensen

Kirsten Anker Sørensen

Koncernchef / Adm. direktør Danmark, LINK Arkitektur +45 27 73 02 08

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur

Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum