Byens design motiverer fodgængere

70 procent. Så meget længere vil folk gå efter bussen, hvis ruten er spændende nok. Et drømmescenarie i en tid, hvor bilismen skal reduceres. Men hvad kræver det at nå dertil? Helge Hillnhütter fra LINK arkitekturs søsterselskab Strategi & Analyse har udviklet en metode, der identificerer og måler elementerne i den gode gåoplevelse.

At gå er godt. Godt for miljøet, fordi færre biler udleder mindre CO₂. Godt for helbredet, fordi vi bevæger os. Godt fordi gående skaber liv i bybilledet. Og så er det gratis!

Norske og engelske undersøgelser viser desuden, at folk bruger flere penge i bilfri zoner som fx gågader, hvor de trives. Derfor… det gælder om at få folk til at gå.

Det 20. århundredes byplanlægning fandt i høj grad sted på bilens præmisser. I dag arbejder mange byer aktivt for at reducere biltrafikken. Et attraktivt kollektivt trafiktilbud er en af foranstaltningerne. Dog hjælper sporvogne, metroer, letbaner og busser kun, hvis folk gider at gå til og fra stoppestedet. Kollektiv trafik og gang hænger således uløseligt sammen. Faktisk har ni ud af ti rejser med kollektiv trafik i byer et element af gang indbygget. Og halvdelen af rejsetiden er vi fodgængere.

Det gode fodgængermiljø kan måles

Helge Hillnhütter fra LINK arkitektur Analyse & Strategi var forleden i København for at tale om sin forskning indenfor urban mobilitet. Han rådgiver LINK arkitekturs kunder om, hvordan man kan sammentænke gåstrategi og byplanlægning. Helge Hillnhütter holdt oplæg for Københavns Kommune og trafikselskabet MOVIA om, hvor stor indflydelse attraktive byrum har på viljen til at gå og dermed til brug af kollektiv transport.

Banebrydende for Helge Hillnhütters forskning er, at man kan måle, hvordan byens design påvirker fodgængernes adfærd. Hans metoder sætter tal på den ellers vanskeligt målbare effekt af omgivelserne på incitamentet til at gå.

- Kvantificering er vigtigt for at måle effekten og afdække nye muligheder. Der er konsensus om, at bymiljøet påvirker, hvordan vi oplever at gå og om vi vælger at gå. Men for at kunne planlægge attraktive omgivelser for fodgængere, skal vi forstå, hvordan effekten opstår, og i hvor høj grad forskellige faktorer påvirker motivationen til at gå, forklarer Helge Hillnhütter.

Hvor langt vil vi gå

Helge Hillnhütter er uddannet arkitekt og har en ph.d. grad i urban mobilitet. Han har igennem 15 år arbejdet som planlægger og urbanist. Hans undersøgelser viser, at tre forhold motiverer fodgængere til at gå op mod 70% længere. For det første spiller behagelige og stimulerede omgivelser, der generer positive følelser en afgørende rolle. For det andet betyder fodgængeres mulighed for at handle undervejs en stor rolle. Endelig har ventetider ved lyskryds og trafikerede veje en betydning. Jo kortere ventetid, des større incitament til at gå.

- Jeg har filmet ca. 1400 fodgængere langs kortere og længere strækninger. Mine observationer viser, hvordan fodgængeres adfærd ændrer sig i forskellige omgivelser og hvilke indtryk fra omgivelserne, de reagerer på. Overordnet gælder, at indtryk fra de nære omgivelser er vigtige for en interessant og varieret gå-oplevelse, forklarer Helge Hillnhütter.

- Byens dimensioner skal passe til de menneskelige sanseorganer og deres evne til at indsamle information. Når byrum er for store, får vi mindre information med os og gang bliver kedelig.

Det betyder, bl.a. at gader fungerer bedre end veje, mindre bygninger virker bedre end én stor og at pladser ikke bør være for store. For meget biltrafik resulterer normalt også i byrum, der er for store til fodgængere. Andre mennesker er til gengæld stimulerende og gør fodgængere trygge. Træer, græs, og blomstrer er stimulerende. Og butiksfacader, der åbner gaden virker interessante.

Attraktive forhold for fodgængere – et potentiale for kollektiv transport

Af central interesse for trafikselskaber, trafik- og byplanlæggere er spørgsmålet om, hvor langt fodgængere er villige til at gå til offentlige transportstop. Her kommer Helge Hillnhütter metoder og data om de udslagsgivende byplanmæssige faktorer i spil. Forbedrede forhold for gående kan øge den kollektive trafiks kundegrundlag og lønsomheden i store infrastrukturinvesteringer, som fx Aarhus Letbane eller Københavns Metro.

- I fodgængervenlige miljøer øges den accepterende gåafstand med op til 70 procent. Området, hvor gang til stoppestedet er acceptabelt, bliver dermed tre gange så stort. Gode gode betingelser for fodgængere har således potentiale til at tredoble den offentlige transports kundebase. Uden at der investeres i dyr, offentlig infrastruktur, siger Helge Hillnhütter.