Pressemeddelelse -

AGA-Linde koncernen i Guinness World Records for skelsættende kalibreringsgas

AGA-Linde koncernen er ifølge Guinness World Records i dag i besiddelse af verdensrekorden for det største antal komponenter i én enkelt gasblanding. Udviklingen af den komplicerede multikomponentgasblanding er i henhold til AGA resultatet af et vedvarende fokus på spidskompetencer i den globale gaskoncern – et fokus, der i dag gør det muligt at udnytte resultater, opnået i Texas, direkte på et laboratorium i Danmark.

Den revolutionerende 110-komponent kalibreringsgasblanding , som i dag optræder i Guinness World Records, blev udviklet af AGA-Linde’s HiQ® specialgasteam. Multikomponentgasblandingen udgør det største antal separate kemiske komponenter i nogen kendt kalibreringsgas til kommerciel brug, og repræsenterer med 110 flygtige organiske forbindelser (VOC's/Volatile Organic Compounds) en unik teknisk præstation.

”Gasblandingen blev udviklet til virksomheden i Texas, som efterspurgte en kalibreringsgas til deres laboratorium for miljøanalyser. Gasstandarden skulle bruges til at identificere og vurdere VOC’er i luftprøver indendørs og i den omgivende luft - til fastlæggelse af sikkerhedsniveauer, samt identificering af potentielle forureningskilder,” fortæller Jan Christensen, markedschef for Specialgas & Engineering hos AGA i Danmark. Han fortsætter: ”Pålidelig kalibrering er vital for alle laboratorier – og hos TestAmerica var de naturligvis interesserede i at få så mange relevante komponenter som muligt med under én analytisk standard; det nedsætter tiden for opsætning og kalibrering af laboratorieinstrumenter og giver samtidig mulighed for at køre flere prøver.”

AGA-Linde koncernen tæller i dag bl.a. de større gasselskaber Linde Gases, AGA og BOC, som i tæt samarbejde sikrer koncernens globale tilstedeværelse. Men også mange mindre virksomheder, som fx amerikanske SPECTRA Gases, som er højt specialiseret inden for komplicerede kalibrerings- og produktionsgasser – og i henhold til AGA et godt eksempel på de spidskompetencer, som er alfa og omega for koncernens resultater.

”SPECTRA Gases og deres resultater i laboratoriet hos TestAmerica er et godt eksempel på AGA-Linde koncernens fokus på at fastholde og dyrke de decentrale spidskompetencer, oparbejdet gennem mange år” siger Jan Christensen fra AGA. ”Styrken er, at viden herefter deles globalt, hvor den er til rådighed - og flyttes derhen, hvor der er behov for den. Helt ud til det enkelte laboratorium, også i Danmark, hvor vi i dag bl.a. leverer en højren deuterium blanding til en højteknologisk produktion fra vores SPECTRA-sortiment i USA.”

Den skelsættende110-komponent kalibreringsgasblanding gjorde det muligt for TestAmerica at optimere deres interne kalibrerings- og produktionsprocesser og tildelte samtidig AGA-Linde koncernen en plads i Guinness World Records.

I henhold til AGA involverer udviklingen af en kompliceret gasblanding tre faser; evaluering af komponenternes mulige interaktion, validering af stabiliteten for den endelige gasblanding samt tilrettelæggelse af den optimale produktionen af gasblandingen, herunder temperaturer og andre vilkår for opbevaring.

Related links

Emner

  • Anlægsindustrien

Kategorier

  • the linde group
  • laboratorie og pharma
  • innovation
  • kalibreringsgasser
  • hiq specialgasser
  • aga

AGA A/S er et selskab i The Linde Group, det førende gasselskab i verden, som med 65.000 medarbejdere i mere end 100 lande er verdens største leverandør af industrielle og medicinske gasser. AGA samarbejder blandt andet med kunder i den farmaceutiske og bioteknologiske industri, jern- og maskinindustrien, i den kemiske industri, levnedsmiddel- og elektronikindustrien, samt i miljø- og sundhedssektoren. Virksomheden beskæftiger 155 medarbejdere i Danmark. Besøg AGA på www.aga.dk.

Kontakt

Jan A. Christensen

Pressekontakt Head of Sales Denmark Sales Management +4540739930

Janne Ipsen

Pressekontakt Marketing & Communications +4526326602

Max Engelberth

Pressekontakt SHEQ Manager, Danmark Safety, Health, Environment, Quality Linde Gas A/S: 32 83 66 00

Relateret materiale

Gasdetektorer sikrer det gode arbejdsmiljø

18.01.2016. Gasdetektorer sikrer gasbrugernes arbejdsmiljø mod den potentielle risiko, som anvendelsen af industrielle gasser kan udgøre – gassen er usynlig, men kan detekteres!