Gå til indhold
LG styrker sin brancheførende position inden for TV med ny teknologi og endnu flere størrelser

Pressemeddelelse -

LG styrker sin brancheførende position inden for TV med ny teknologi og endnu flere størrelser

LG’s premium TV-modeller opgraderes i 2021 med nyt panel, processor og brugeroplevelser i endnu flere størrelser

København, 11. januar 2021 — LG Electronics (LG) sætter endnu en gang nye standarter for TV-branchen med deres anmelderroste OLED TV. LG’s flagskibs TV-sortiment, som blandt andet omfatter en CES 2021 Best of Innovation Award-vinder (model 48C1) samt flere Innovation Award-priser, er blevet opgraderet indefra og ud med ny teknologi og funktioner, et nyt panel, den seneste AI-processor, webOS med nyt design samt et flot nyt udseende til 2021.

LG’s 2021 nyheder repræsenterer virksomhedens hidtil mest omfattende sortiment af OLED TV med spændende nye modeller, som bygger på mærkets arv af overlegen billedkvalitet. LG’s seneste G1-serie er udstyret med OLED evo, det næste skridt i udviklingen af OLED-teknologien til fjernsyn, der giver højere lysstyrke og kraftfulde billeder med fantastisk klarhed, detaljer og realisme.

LG tilbyder derudover deres kunder flere valgmuligheder til OLED TV end nogensinde før. Den nye LG C1-serie har et varieret udbud af størrelser fra 48’’-versionen, som er en favorit blandt gamers til den nye model på 83’’, som er LG’s største 4K OLED TV hidtil. Derudover er det nye Gallery Stand 2 et attraktivt alternativ til det elegante Gallery Design og til dem der ønsker mere fleksibilitet i, hvordan de opsætter deres TV.

LG’s seneste intelligente processor, α (Alpha) 9 Gen 4 AI, forbedrer ydeevnen på de seneste Z1-, G1- og C1-serier af LG-TV. Processoren udnytter ’deep learning’ til at forbedre opskaleringen, hvilket gør, at indhold af en hver kvalitet ser perfekt ud på de store skærme. LG’s seneste processor har AI Picture Pro, der genkender objekter på skærmen såsom ansigter og kroppe samt skelner mellem forgrund og baggrund. Derudover behandler processoren hver et objekt uafhængigt for at gøre billederne mere tredimensionelle. Med sin evne til at registrere indholdsgenre optimerer α9 Gen 4-processoren billedkvaliteten, lysmængden i scener og omgivelserne forhold i visningsmiljøet.

Endvidere indeholder processoren en ny version af LG’s AI Sound Pro, som har to store nyheder i 2021. Virtuel 5.1.2-blanding af surround sound giver en utrolig omsluttende lydoplevelse gennem TV’ets indbyggede højtalere, mens Auto Volume Leveling sikrer et konstant lydstyrkeniveau, når du skifter mellem kanaler eller forskellige streaming apps, en løsning på et problem der længe har irriteret mange TV-seere.

LG’s seneste OLED TV-modeller tilbyder en intuitiv brugeroplevelse takket være virksomhedens opdaterede smart TV-platform webOS 6.0. Med en helt nydesignet startskærm samt forbedringer af ydeevne og funktion, giver webOS 6.0 hurtigere adgang til apps og lettere indholdsopdagelse med bedre personlige anbefalinger. Kombineret med en ny Magic Remote som indeholder hurtigknapper til populære indholdsleverandører, tilbyder LG’s nye webOS brugerne bedre mulighed for at styre og navigere i næste generation af LG’s TV og det voksende webOS-økosystem.

LG OLED TV, som gennem længere tid er blevet hyldet af forbrugere, tech-eksperter og nogle af de større navne i filmbranchen for deres skærme, fortsætter med at løfte barren for billedkvalitet. Med virksomhedens selvoplysende pixelteknik, giver panelerne i 2021-sortimentet perfekte sort og er certificeret til at have 100 procent color fidelity, et mål for hvor tro farven gengives, af det globale produkttestråd Interlek. Udover den uovertrufne farvegengivning og kontrast, understøtter LG TV Dolby Vision IQ og Dolby Atmos, der tager seernes oplevelse til et helt nyt niveau.

LG OLED TV har også fået ry for at være de bedste TV til både konsol- og PC-spil. LG’s 2021 OLED TV er udrustet med nye funktioner og egenskaber såsom Game Optimizer samt en svartid på et millisekund, lav input latens og fire porte, der understøtter de nye HDMI-specifikationer. Det giver ikke kun brugerne adgang til alle spilrelaterede indstillinger på en praktisk måde. Game Optimizer anvender automatisk de bedste billedindstillinger afhængigt af hvilket type spil, der spilles. Uanset om det er et FPS, rolle- eller strategispil. Selvfølgelig kommer de nye modeller med G-SYNC, FeeSync og VRR (Variabel opdateringsfrekvens), som alle kan hentes i Game Optimizer.

Og når det kommer til ansvarsbevidst produktudvikling har LG et flot resultat med sine OLED TV. Panelerne som anvendes i OLED-TV-serien 2021 er certificeret af den schweiziske Societe Generale de Surveillance (SGS) for minimal miljøpåvirkning, udsendelse af ubetydelige luftforurenende stoffer, færre farlige stoffer og er yderst genanvendeligt.

Ifølge SGS-evalueringsresultater reducerer LG OLED TV-paneler emissionerne af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) med mere end 50 procent sammenlignet med LCD-tv-paneler af samme størrelse.

LG OLED-TV er også mindre hårde for øjnene, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten. Ud over anerkendelsen af lavt blåt lys fra TÜV Rheinland og flimmerfri certificering fra Underwriters Laboratories, bruger LG’s OLED TV verdens første Eyesafe-certificerede TV-paneler, der opfylder det lave krav til blå lysemission fra Eyesafe, et amerikansk sundhedsstandardagentur. Test har vist, at LG OLED TV udsender ca. 50 procent mindre blåt lys end et LCD-tv-panel af samme størrelse.

LG’s seneste soundbars er udviklet til at passe perfekt til de nye OLED-TV-modeller og er yderligere en demonstration af virksomhedens miljøbevidste fremstillingsmetode. Ydersiden af LG’s soundbars er fremstillet af genanvendte materialer, mens emballagen er udformet til at beskytte uden anvendelse af ekspanderende polystyrenskumblock.

”Vores forpligtelse i at hæve barren for branchen og øge værdien for forbrugerne er tydelig i LG OLED TV-serien i 2021, " siger Park Hyoung-sei, VP for LG Home Entertainment Company. "Med LG OLED evo, vores hidtil mest avancerede panelteknologi, er vores nyeste OLED-TV i en liga for sig og leverer et andet niveau af seeroplevelse, som vi føler er uovertruffen."

Hele LG’s TV-serie 2021, som inkluderer premium OLED TV, nye LG QNED Mini LED-TV, som anvender virksomhedes selvudviklede kvantebaserede NanoCell-farveteknik og mini-LED-baggrundsbelysning til at forbedre farvenøjagtigheden og større kontrast, samt opgraderede LG NanoCell TV bliver udstillet i LG’s virtuelle montre under CES 2021, der starter d. 11. januar.

Related links

Emner

Kategorier


Om LG Electronics Home Entertainment Company

LG Home Entertainment Company er førende i industrien for fjernsyn og audio-video systemer. Virksomheden er en globalt anerkendt innovatør og for dens førende position indenfor OLED TV, som har revolutioneret premium TV-kategorien. LG er engageret i at forbedre forbrugernes liv med innovative home entertainment produkter anført af prisvindende OLED TV og NanoCell TV med kunstig intelligens og lydløsninger udviklet i samarbejde med Meridian Audio. For flere nyheder, besøg www.LGnewsroom.com

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.