Pressemeddelelse -
LG MAGIC REMOTE: UNIK FJERNBETJENING GØR SMART-TV BRUGERVENLIGT
LG præsenterer en ny og forbedret version af sin unikke fjernbetjening, Magic Remote, som gør det nemt og intuitivt at betjene sit LG Smart TV og gør alle andre fjernbetjeninger i stuen overflødige.
København, 7. januar 2013 – På Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas præsenterer LG Electronics sin nye Magic Remote-fjernbetjening, der lanceres sammen med LG CINEMA 3D Smart TV-modeller i 2013. Den nydesignede fjernbetjening er forsynet med forbedrede sprogfunktioner, der gør det nemt og naturligt at udføre diverse kommandoer. Den nye betjening bygger på fire kontrolmuligheder: Stemme-, bevægelses-, pege- og rullefunktioner og har desuden fået en universalfjernfunktion, der kan styre alle enheder i hjemmebiografen, hvilket gør det til den mest komplette fjernbetjening på markedet.
”Brugervenlighed og innovation er meget vigtigt for LG, og vi kan for en stor del takke vores intuitive Magic Remote for de høje bedømmelser og udmærkelser, vi har modtaget for vores Smart TV-platform i løbet af 2011 og 2012,” fortæller Fredrik Lundqvist, nordisk produktspecialist for Home Entertainment hos LG Electronics. Ved at bygge videre på det vindende koncept og nu føje sprog- og bevægelsesstyring til den allerede imponerende opsætning af funktioner, fremstår LG Magic Remote som noget helt særligt på markedet.
Stemmestyring med indbyggede sprogfunktioner
Ved hjælp af en ny og avanceret
stemmestyringsteknik kan du nemt indtale kommandoer til tv’et via din Magic
Remote. Den nye software Natural Language recognition gør stemmekontrollen lige
så enkel som almindelig tale. Hvis du f.eks. skal foretage en søgning i både
Google og indholdet på dit hjemmenetværk, skal du blot sige "Vis mig
Gangnam Style-videoen", så forstår Magic Remote, hvad du vil.
Magic Remote bliver universalfjernbetjening
LG Magic Remote fungerer som hjertet i
hjemmebiografen, eftersom den nye version kan anvendes som universel betjening
til alle hjemmets underholdningsenheder. Alt fra Smart TV-apparater til
hjemmebiografsystem og Blu-ray-afspillere kan effektivt håndteres fra sofaen
via en og samme fjernbetjening – LG Magic Remote.
Bevægelsesstyring var også tidligere muligt med LG Magic Remote, hvor man kunne ændre lydstyrke, gå tilbage til forrige kanal eller gå til sine yndlingstjenester i Smart TV. I 2013-version er konceptet videreudviklet og et af eksemplerne på en ny brugervenlig funktion er, at man kan ”taste” tallet for den kanal, man vil se, ved at tegne tallet i luften med sin Magic Remote.
LG Magic Remote fås i to modeller – en, som leveres med LG’s premiumsegment inden for CINEMA 3D Smart TV, og en anden med standardmodellerne. Premiummodellen har LED-oplyste knapper, der sikrer nem og enkel håndtering i mørke og har derudover fået et mere kompakt design. De hyppigst anvendte knapper har fået en mere intuitiv placering, hvilket resulterer i en endnu mere naturlig og bekvem oplevelse.
Pris og tilgængelighed
LG’s nye Magic Remote vil kunne købes fra med og andet kvartal 2013. Den
leveres som en del af købet med de fleste 2013-modeller af LG CINEMA 3D Smart
TV og vil kunne købes som tilbehør til de øvrige Smart TV-apparater.
Billeder i høj opløsning
Du kan se billeder i høj opløsning ved at gå til LG’s billedarkiv og indtaste “Magic Remote” i søgefeltet til
venstre.
Du kan få mere information om de nyheder, der præsenteres på CES, i LG’s globale presserum: http://lgnewsroom.com/ces2013.
Emner
Kategorier
Om
LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest
innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil
kommunikation. I kraft af virksomhedens 117 selskaber over hele verden, opnåede
LG en global omsætning på 49 mia. USD i 2011. LG Electronics består af fire forretningsenheder
– Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning
& Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme,
mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske
omsætning i 2011 beløb sig til 2,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.
Om LG Electronics Home Entertainment
LG Home Entertainment Company (HE) er en ledende global
producent af tv-apparater, monitorer, kommercielle skærme, audio- og
videoprodukter, computere og sikkerhedssystemer. LG stræber altid efter at
drive teknologien fremad med fokus på at udvikle produkter med smarte
funktioner i stilrene designs, som imødegår forbrugernes behov. LG’s
forbrugerprodukter inkluderer CINEMA 3D Smart TV, OLED, IPS-skærme og
hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere og eksterne lagringsenheder. LG’s
kommercielle B2B-produkter inkluderer digital signage, videokonferencesystemer
og IP-sikkerhedskameraer.
For mere information, kontakt venligst:
Susanne Persson PR Manager LG Electronics Nordic AB Box 83, 164 94
Kista |
Fredrik Lundqvist Produktspecialist HE LG Electronics Nordic AB Mobil: +46 (0)709 600 862 |