Gå til indhold
LG har valgt Kinnan som ny distributør af LG’s varmepumper og AC-produkter i Danmark

Pressemeddelelse -

LG har valgt Kinnan som ny distributør af LG’s varmepumper og AC-produkter i Danmark

Som en del af LG Electronics nordiske satsning på energibesparende varmepumper og klimaanlæg indledes nu et samarbejde med varmepumpedistributøren Kinnan A/S.

LG Electronics indleder et samarbejde med Kinnan A/S, som bliver ny distributør af LG’s varmepumper på det danske forbrugermarked. Forretningsområdet Air Conditioning & Energy Solutions (AE) omfatter LG’s energibesparende luft/luft- og luft/vandpumper. AE er et vigtigt vækstområde for LG globalt, og Norden er et af de højest prioriterede markeder i Europa. Den nye samarbejdsaftale med Kinnan A/S er et led i LG’s satsning på det nordiske forbrugermarked og et stærkt supplement til LG’s eksisterende distributionskanaler på det danske marked. 

– Vi ser det nye partnerskab med Kinnan A/S som værende et stort og vigtigt skridt i vores satsning på varmepumper til forbrugermarkedet, siger Azita Hedayati, Nordisk Sales Director for LG Electronics AE. Danmark er et vigtigt marked for os og i dette nye samarbejde, ser vi gode muligheder for ekspansion. Vi ser frem til i fællesskab at forme fremtiden for det danske forbrugermarked for varmepumper.

Kinnan har nordisk hovedkontor i Sverige og beskæftiger ca. 30 mennesker. Firmaet er kendt for at distribuere varmepumper af meget høj kvalitet, og har over mange år opbygget et kvalificeret forhandlernetværk i hele Danmark.

– Vi er meget glade for, og ser store fordele i, at kunne komplementere vores nuværende produktudbud med LG’s produkter. Kinnans målsætning er fortsat at udvikle vores forretning ud fra hvordan vi bedst muligt servicerer vores kunder. Med dette samarbejde bliver vi en endnu stærkere partner for vores forhandlere, siger Kinnans salgschef Anders Ax.

Næste skridt i samarbejdet mellem LG AE og Kinnan A/S, vil være at samarbejde for at sikre, at alle installatører i Kinnans forhandlernet tilbydes uddannelse i LG’s produktsortiment. På LG AC Academy uddannes og certificeres installatører af LG’s varmepumper, med henblik på at garantere et stabilt og højt kompetenceniveau inden for LG’s produkter, og skabe tryghed hos forbrugeren.

For mere information, kontakt venligst:

Azita Hedayati

Nordic Sales Director AE

LG Electronics Nordic AB

Box 83, SE-164 94 Kista

Tlf: +46 (0)8 566 415 34

Mobil: +46 (0)70 423 75 81

E-mail: azita.hedayati@lge.com  

Susanne Persson

PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Tel: +46 (0)8 566 415 23
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 93.000 ansatte fordelt over mere end 120 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2010 48,2 mia. USD. LG Electronics er en af verdens største producenter af fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg, vaskemaskiner og køleskabe.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999, og består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance, IT Solutions samt Air Conditioning & Energy Solutions.  Den nordiske omsætning i 2010 beløb sig til 2,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Air Conditioning & Energy Solutions
LG Electronics Air Conditioning & Energy Solutions Company er en af verdens førende virksomheder på markedet for opvarmning, ventilation, airconditioning (HVAC) og energiløsninger. Virksomheden har et bredt sortiment, der dækker alt fra forbrugerprodukter til industri- og specialiserede airconditionsystemer, inklusiv produkter til opvarmning, ventilation og airconditioning. LG Air Condition & Energy Solutions Company tilbyder også løsninger indenfor solenergi og LED-belysning. Igennem innovativ teknologi, store investeringer i forskning og udvikling, samt effektive markedsføringsstrategier har LG Air Conditioning & Energy Solutions Company hvert år slået sin egen salgsrekord siden år 2000.

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.