Pressemeddelelse -

LetsGo Greve

LetsGo lanceres nu i Greve, med Greve Kommune som første medlem. Borgere, virksomheder, boligselskaber og kommunalt ansatte har nu mulighed for at benytte sig af de to delebiler i Greve. Hvis du bor i Greve kan du lige nu få 50% rabat.

Greve Kommune har tegnet et erhvervsmedlemskab af delebilerne. De første biler har fast parkeringsplads ved Greve rådhus, og de af rådhusets medarbejdere, der ind i mellem har brug for en bil i arbejdsdagen, kan derfor benytte sig af delebilerne, på lige fod med de øvrige biler i rådhusets bilflåde. Det betyder, at kommunen kan spare penge på bilflåden, i og med at der med delebilerne kun betales for den faktiske brug af bilen. Derved risikerer kommunen ikke at investere i biler, der så står ubrugt hen. Du kan her på siden læse mere om fordelene ved delebiler.

50% Rabat til de første medlemmer

For at fejre de lanceringen, giver Greve Kommune, i samarbejde med LetsGo, de første 20 borgere, der henvender sig, 50 % rabat på det første års kontingent. Normalt koster kontingentet 220 kr. pr. måned. For de 20 første bliver dette beløb altså sat ned til 110 kr. pr. måned. For at få rabatten skal du have adresse i Greve Kommune. Du tilmelder dig som normalt, her på siden.

Hør mere om delebilerne i Greve

Mandag d. 23. april kl. 15.30: Bilerne indvies af borgmester Hans Barlach. Champagne og kransekage. På parkeringspladsen ved Greve Rådhus, ved personaleindgangen.

Mandag d. 23. april kl. 19.00: Informationsmøde, afholdt af LetsGo. Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.

Onsdag d. 2. maj kl. 19.00: Informationsmøde, afholdt af LetsGo. Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • delebil
  • byliv
  • greve delebil

LetsGo er et delebilkoncept med biler i København, Århus, og Greve. LetsGo er etableret med udgangspunkt i Københavns Delebiler og Århus Delebilklub, og udbydes af Delebilfonden, der står for al drift og administration. Vi forventer inden for den kommende tid at udvide med lokalafdelinger i Herning og Odense, og arbejder på at have delebiler i alle større danske byer indenfor et par år. Melder man sig ind i LetsGo har man adgang til alle vores biler.

Kontakt

Bjarke Fonnesbech

Direktør Presse, Delebilsordning, LetsGo, Samarbejder 22388080

Relateret materiale