Pressemeddelelse -

Mangel på læger i Norge giver attraktive forhold for danske lægevikarer

Det, som i Danmark har været en udfordring i flere år, er heller ikke et ukendt fænomen i Norge: manglen på læger i almen praksis. Hvor det tidligere primært gjaldt yderområder som Telemark og Nordland, har lægemanglen nu nået et endnu større omfang og giver udfordringer på landsplan. Det betyder, at de norske kommuner tilbyder særdeles gode vilkår for danske lægevikarer.

En aldrende befolkning og store afstande giver udfordringer

Årsagerne til manglen på læger er ikke ulig dem, der gør sig gældende i Danmark: Antallet af ældre er stigende, og samtidig er flere og flere opgaver overgået til lægerne i almen praksis, som derfor har svært ved at følge med. I yderområderne har udfordringen i mange år været at tiltrække kvalificeret arbejdskraft pga. de store afstande. Trods mange forsøg på at gøre det mere attraktivt for læger at bosætte sig og arbejde i de yderligste kommuner, er lægemanglen stadig kritisk.

Derfor sender VikTeam, et vikarbureau for læger og sundhedspersonale, der dækker hele Norden, bl.a. lægevikarer til Telemark og Nordland i det nordligste Norge. Her kan rejselystne læger ikke kun få stillet deres sult efter at opleve den bjergtagende norske natur – der venter også lukrative lønforhold og gode personaleordninger.

Norske kommuner lokker med lukrative ordninger

I Norge er det kommunerne og ikke regionerne, der har ansvaret for lægedækningen i landet. Det skaber konkurrence mellem kommunerne om den sparsomme lægefaglige arbejdskraft, og der bliver derfor også brugt store summer på at rekruttere og fastholde medarbejdere. Resultatet er dog stadig, at der ikke er lægefagligt personale nok til at løse landets udfordringer.

Derfor er danske lægevikarer i høj kurs; de kan nemlig hjælpe med at lukke hullerne i det tyndstrakte norske sundhedssystem. Her kan de danske læger se frem til gunstige lønninger, ligesom enten VikTeam eller kommunen, lægen skal arbejde i, ofte er behjælpelige med alt fra de praktiske aspekter i at flytte hele familien til Norge til at skaffe bolig og bil.

Hos VikTeam oplever man stor tilfredshed fra de danske lægevikarer, der arbejder eller har arbejdet i Norge. Det hænger sammen med lønningerne, som generelt er høje, og de gode muligheder for at tage familien med sig i en kortere eller længere periode.

Om VikTeam

VikTeam har siden 1997 udlejet læger og sundhedspersonale, herunder sygeplejersker og psykologer, til sundhedssektoren i hele Skandinavien samt Færøerne og Grønland. Virksomheden har hovedsæde på Esbjerg Brygge.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • sundhed
  • læge
  • vikar

LAZZAWEB er et webbureau med jyske rødder men har kunder over hele landet. Som Google-partner skaber LAZZAWEB vidtrækkende resultater for kunder inden for Google Ads, SEO og opbygning af hjemmesider.