Gå til indhold
NY DEFENDER OCTA - SKABT TIL EKSTREME PRÆSTATIONER

Pressemeddelelse -

NY DEFENDER OCTA - SKABT TIL EKSTREME PRÆSTATIONER

  • Mesterlig performance: Den nye Defender OCTA er den mest dynamiske og gennemførte Defender, der nogensinde er skabt, med uovertrufne egenskaber og ydeevne.
  • Robust og luksuriøs: Den nye Defender OCTA en sjælden kombination af et ekstremt hårdt ydre og luksus. Således er navnet inspireret af det hårdeste og mest eftertragtede mineral på jorden.
  • Uovertruffen klasse: Imponerende ydre og modigt nyt design gør den nye Defender OCTA unik, mens den nye signaturgrafik hylder dens diamantlignende egenskaber.
  • Imponerende ydeevne: Den mest kraftfulde Defender nogensinde med en 4,4-liters Twin Turbo mild-hybrid V8-motor med 635 hk, et moment op til 750 Nm1 og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 4 sekunder
  • Intelligent affjedring: 6D Dynamics med pitch- og roll-kontrol og forbedret chassis giver uovertrufne præstationer uanset underlag.
  • Ny køreindstiling: Den nye OCTA-tilstand låser op for fænomenale off-road-færdigheder samt blokeringsfri bremsning og launch control.
  • Nye sæder: Nye Performance-forsæder med Body and Soul Seat-teknologi og i nye ekstraholdbare materialer.
  • Eksklusiv specifikation: Den nye Defender OCTA Edition One fås med særligt udvalgt tilbehør i det første produktionsår. Bl.a. nye, eksklusive farver og Chopped Carbon Fibre-detaljer
  • Verdenspremiere: Den nye Defender OCTA fik verdenspremiere på Goodwood Festival of Speed i England den 11.-14. juli.

Den nye Defender OCTA er det mest robuste, mest holdbare og mest luksuriøse medlem af vores firehjulstrækker-familie, og den tager Defender 110's egenskaber til et helt nyt niveau.

Drevet af en 4,4-liters Twin Turbo mild-hybrid V8-motor er OCTA-modellen den mest ekstreme og mest kraftfulde Defender nogensinde med 635 hk og op til 750 Nm1, der muliggør 0-100 km/t på 4 sekunder. Den er desuden udstyret med et forbedret chassis med innovative teknologier – herunder 6D Dynamics affjedring, der tager dens dynamiske egenskaber til nye højder.

Designet er modigt og mere robust end nogensinde før takket være den øgede højde og brede samt de ekstrastore hjulkasser og de nydesignede kofangere. Og sammen med den hårdføre undervogn udstråler den selvtillid og mod på at udforske i op til 1 meter dybt vand.

Mark Cameron, administrerende direktør, Defender: "Med den nye Defender OCTA har vi været i stand til at frigøre Defender's fulde potentiale. Den er et vidnesbyrd om alt det, vi kan opnå, når vi udnytter de allerbedste teknologier og eksperter. Med sin kraftfulde V8-motor, banebrydende 6D Dynamics affjedringsteknologi, udsøgte finish og unikke detaljer er den unik, vanvittigt robust og attraktiv."

Den nye Defender OCTA’s navn er afledt af det hårdeste og mest eftertragtede mineral på jorden – en diamant – og den oktaedriske form, der giver deres karakteristiske udseende og holdbarhed. Denne form inspirerede også den nye signaturgrafik, der gør den til et flagskib i Defender-familien: Stærk og hårdfør, men alligevel elegant, unik og attraktiv.

Alle nye Defender OCTA har en ny, diamantgrafik og en blank, sort diamant i en bearbejdet og sandblæst titaniumskive på Signature Graphic-panelerne.

I det første produktionsår er Defender OCTA tilgængelig i en Edition One-variant. Den har en særlig udstyrsliste med bl.a. en eksklusiv ny farve, Faroe Green, med Khaki og Ebony Ultrafabrics TM PU (polyurethan), nye Chopped Carbon Fiber-detaljer og 20” alufælge med to forskellige dæktyper: All-terrain eller specialudviklede Advanced All-Terrain.

Uovertruffen præstation

Den nye Defender OCTA bringer uhørt præstation til Defender. Drevet af en 635 hk 4,4-liters Twin Turbo mild-hybrid V8-motor parret med en otte-trins automatgearkasse med høj- og lavområdegear, er den den mest kraftfulde og mest ekstreme Defender nogensinde. Den nye Defender OCTA har en topfart på 250 km/t, når den er udstyret med 22” letvægts alufælge og helårsdæk.

Med et moment på 750 Nm (op til 800 Nm i Dynamic Launch Mode) og tunet til at passe til køretøjets enestående terrænpræstationer, er den nye Defender OCTA i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på 4 sekunder, mens det maksimale moment er tilgængeligt fra kun 1.800 til næsten 6.000 omdrejninger/minut.

Utrolig kapacitet og holdbarhed

Den nye Defender OCTA’s dynamiske egenskaber når nye højder. Bl.a. takket være en hydraulisk sammenkoblet 6D Dynamics affjedringsteknologi og forbedret chassis. Den er skabt til uovertrufne præstationer – uanset underlag.

Defender OCTAs frihøjde er 28 mm højere, og hjulene er placeret 68 mm breddere. Det giver endnu mere frihøjde og stabilitet. For at sikre uovertruffen selvtillid og kontrol på alle underlag, med både maksimal hjulartikulation off-road og reduceret krængning på vej, omfatter de reviderede affjedringskomponenter længere og hårdere bærearme og unikke aktive dæmpere med separate akkumulatorer. Den har også opgraderede 400 mm bremseskiver foran med Brembo kalibre og den hurtigste og mest præcise styreratio nogensinde for en Defender.

Et helt nyt test- og udviklingsprogram med mere end 13.960 tests – inklusiv højhastigheds-off-road og on-road-tests – er blevet oprettet til Defender OCTA.

Jamal Hameedi, direktør for SVO, JLR: "Vores Performance-eksperter har opnået det umulige med Defender OCTA. De har arbejdet utrætteligt i løbet af de sidste tre år for at skabe den mest robuste Defender, der nogensinde er lavet. De har omkonstrueret komponenter for at sikre, at Defender OCTA er den perfekte ledsager til episke eventyr overalt på planeten."

Bilens tilstedeværelse på vejen er enestående på grund af det avancerede støddæmpersystem, der består af en avanceret hydraulisk teknologi, og sammen med 6D Dynamics-systemet bidrager det til ultimativ komfort og raffinement.

På ujævnt terræn muliggør 6D Dynamics større hjulartikulation og gør den nye Defender OCTA i stand til at tackle endnu mere ekstreme forhindringer uden at gå på kompromis med komforten.

Takket være forbedrede køreindstillinger registrerer Defender OCTA automatisk, hvilken overflade den kører på, og optimerer dens dynamiske indstillinger i overensstemmelse hermed. Ud over standardindstillingen, giver Dynamic Mode den ultimative præstationsfokuserede on-road-oplevelse, der justerer både styreegenskaber, acceleration og affjedring.

Og så er der det nye OCTA Mode. Den første, dedikerede Defender offroad-køreindstilling nogensinde med fokus på ydeevne. Denne er specielt udviklet til at sikre ultimativ kontrol og overblik, og sammen med Off-Road Launch mode giver det dig optimale accelerations- og bremse-egenskaber på f.eks. løst grus.

Den nye Defender er naturligvis udstyret med de sædvanlige Terrain Response-køreindstillinger med specifikke kalibreringer for sand, mudder og hjulspor, græs og rock crawling med bl.a. ClearSight Ground3 View.

Selvsikkert ydre

33” diameter dæk, de største nogensinde monteret på en Defender, inklusiv Goodyear Advanced All-Terrain dæk, der er udviklet specifikt til OCTA-modellen, betyder, at vi har været nødt til at udvide hjulkasserne. Og de komplementerer fint det off-road-optimerede frontkarrosseri med det unikke gitterdesign, der tillader bedre luftstrøm under motorhjelmen. Bagpå er en ny bagkofanger med et aktivt udstødningssystem med fire udgange, robust undervognsbeskyttelse inklusive en aluminiumslegering foran under skjoldet med grafitfinish og eksponerede fosforbronze-behandlede slæbe-øjer for og bag.

Defender OCTA’s farvepalet inkluderer to nye eksklusive metallakker: Petra Copper og Faroe Green. Derudover fås den også i Carpathian Grey og Charente Grey. Alle varianterne har kontrasttag og bagklap i blank Narvik Black. Derudover kan den fås med valgfri mat beskyttelsesfilm.

Faroe Green er eksklusivt tilgængelig på Defender OCTA Edition One. Det samme gælder Chopped Carbon Fibre-detaljerne. Derudover er der anvendt genbrugsmaterialer på bl.a. motorhjelmen og luftindtagene, og på bagsiden af forsæderne og på midterkonsollen.

Der findes naturligvis også tilbehør til den nye Defender OCTA. Bl.a. et dobbelt snorkel-indtag og et spil-monteringssæt til de mere ekstreme eventyr.

Luksuriøst og bekvemmeligt interiør

Vælg mellem to ekstra holdbare UltrafabricsTM PU-muligheder, som er 30 % lettere end traditionelt læder. Til Defender OCTA Edition One er denne type standard i en tofarvet version: Khaki og Ebony.

Standardinteriøret i Defender OCTA et nyt Burnt Sienna semianilin læder, med tekstil fra KvadratTMi Ebony. Defender OCTA fås også med UltrafabricsTM PU i Light Cloud og Lunar eller i semianilin læder i Ebony.

Den forreste række af Defender OCTA har helt nye Performance-sæder, som er ekstra støttende og med integrerede nakkestøtter. Derudover fås Defender for første gang med Body and Soul Seat-lydteknologi, som er udviklet i samarbejde med musikeksperter fra SUBPAC og Coventry Universitet, og med seks wellness-programmer for ultimativ komfort.

Til redaktører:

1800 Nm når Dynamic Launch Mode er aktiveret. Ellers 750 Nm.

2Advanced All-Terrain dæk er afhængigt af marked.

3ClearSight GroundView benytter et 360 graders Surround-kamera.

Emner


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340
Jaguar Land Rover

Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum