Pressemeddelelse -
Stellantis Pro One præsenterer sin ambitiøse varebilsstrategi
Stellantis Pro One præsenterer en komplet fornyelse af varebilsprogrammet med verdenspremierer på ikke mindre end 12 modeller inden for alle varebilssegmenter fra Citroën, FIAT Professional, Opel, Peugeot og Vauxhall.
Under et nyt slogan ”Six Brands, One Force” lancerer Stellantis nye varebiler i alle størrelser (kompakt, mellem og stor): Ny Citroën Berlingo, Jumpy, Jumper; FIAT Professional Doblò, Scudo, Ducato; Opel/Vauxhall Combo, Vivaro, Movano; Peugeot Partner, Expert, Boxer og Ram ProMaster EV (sidstnævnte ikke på det danske marked). De nye varebiler vil forventeligt blive lanceret i Danmark i Q2 2024.
Stellantis har en målsætning om at være leder inden for nulemissions erhvervskøretøjer i Europa og tilbyder både fuldelektriske drivlinjer og brændselscelleløsninger. Med det nye line-up af varebiler introducerer Stellantis samtidig en ny 2. generation af fuldelektriske drivlinjer, der leverer større rækkevidde uden at gå på kompromis med ydeevnen.
De kompakte varebiler vil have en rækkevidde på op til 330 km, mens de mellemstore varebiler vil være udstyret med batteripakker på henholdsvis 50 eller 70 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til 350 km. I den store varebilsklasse leverer et 110 kWh batteri en klasseledende rækkevidde på op til 420 km. Dette batteri kan hurtiglade ved 150 kWh og opnår således fra 0 til 80 % på mindre end en time.
Forbedringerne inkluderer også brintteknologi, hvor Stellantis vil udbygge sin førerposition ved at lancere 2. generation af brint brændselsceller i de mellemstore varebiler med en rækkevidde på op til 400 km i midten af 2024, mens teknologien vil blive introduceret på de store varebiler senere i 2024. Disse vil få en rækkevidde på op til 500 km og vil tage 5 min at tanke.
Hele modelprogrammet vil ud over et nyt design blive udstyret med nye teknologiske funktioner:
- Opdaterede førerkabiner
- Nyt 10” infotainmentsystem
- Forbedret HMI (human-machine interface) med større instrumentdisplay, der kan konfigureres efter førerens ønske
- 18 opgraderede førerassistentsystemer, herunder Dynamic Surround Vision, der ved hjælpe af 360 graders kameraer bidrager til at navigere sikkert i trafikken
- e-PTO (elektrisk Power Take Off) 400 V strømudtag, der trækker på varebilens drivbatteri
- Trådløs forbindelse, der giver mulighed for ”over-the-air”-opdateringer med digital service og indbygget serviceindkaldelser
- Full LED forlygter på alle modeller
- Regenerativt bremsesystem, der tager højde for varebilens vægt og vejforhold for at maksimere genindvinding af energi
- Varmepumpe i de kompakte fuldelektriske varebiler, der optimerer energiforbruget i koldt vejr for at opnå størst mulige rækkevidde.
"Essensen af fornyelsen af hele vores varebilsprogram er, at vi ikke er gået på kompromis, hverken når det gælder rækkevidde, kapacitet, sikkerhed og connected services," understreger Luca Marengo, Global Head of Product – Serial Life for the Stellantis Commercial Vehicles Business Unit.
Uddybende detaljer for hvert mærke er muligt via nedenstående links:
Citroën – Komfort om bord med Citroën Advanced Comfort Seats. Press release link.
FIAT Professional – Tæt på vores kunder med et dedikeret netværk og innovative, overkommelige og elektriske løsninger. Press release link.
Opel – Fokus på teknologi, herunder matrix forlygter. Press release link.
Peugeot – Karakteristisk og selvsikkert design, der understreges af i-Cockpit, 100% elektrisk. Press release link.
Vauxhall – Fokus på teknologi, herunder matrix forlygter. Press release link.
# # #
Om Stellantis Pro One
Stellantis Pro One er dedikeret til at lede det globale erhvervskøretøjsmarked med den mest effektive portefølje af produkter, 20.000 dedikerede forhandlere og konkurrencedygtige tjenester, hvilket tilsammen tilbyder exceptionelle løsninger fra Citroën, FIAT Professional, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall mærkerne til professionelle kunder. Stellantis Pro One strategien sigter mod en fordobling af omsætningen, en 40 % blanding af elektriske køretøjer med batteri, brint brændselscelle, over-the-air opdateringsmuligheder for hvert nyt køretøj fra 2026, en række af forbundne tjenester – alt sammen dedikeret til at forbedre erhvervskunders effektivitet. Stellantis Pro One strategien vil bidrage til at nå Dare Forward 2030-målene om at opnå et 100 % salg af BEV-salgsmix for personbiler i Europa og 50 % BEV-salg af personbiler og lette lastbiler i USA inden 2030. Stellantis Pro One er fuldt ud en del af virksomhedens ambition om at blive et CO2-netto-nuludledende-selskab i 2038.
Emner
Kategorier
K.W. Bruun & Co er en familiefondsejet Koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte de allerførste biler. I dag er vi en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige. I 2022 blev Fiat, Jeep og Alfa Romeo samt det kinesiske luksusmærke Hongqi tilføjet til porteføljen. Senest er det kinesiske premiummærke Voyah tilføjet til rækken af mærker.
Koncernens fokusområder er bilimport, digital innovation og investering.
Koncernen beskæftiger ca. 500 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en agil forretningstilgang, indsigt, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og samtidig er med til at skrive historien om K.W. Bruun & Co videre. www.kwbruun.com