Skip to content

Press release -

Researchprogram - Etcétera

Forværelset, Salonen & Studio 2 20.05 – 14.08.2011 

Sommerens del af Charlottenborgs Researchprogram genereres af den sydamerikanske kunstnergruppe Etcétera…. Gruppen har arbejdet som et kunstnerkollektiv siden 1997 og har iscenesat utallige offentlige aktioner og interventioner, hvor de trækker på flere af de involveredes baggrund i teater- og dukketeatermiljøer. I København repræsenteres Etcétera… af Loreto Garin Guzmán (CL) og Federico Zukerfeld (AR), som vil opholde sig i København fra medio maj til slutningen af juni. 

Et af kunstnergruppens hovedprojekter er den internationale ’errorisme’-bevægelse – der udforsker fejlens potentiale som en styrke og vej til forandring og fornyelse. På Charlottenborg vil gruppen skabe en præsentation i Forværelset, som viser scener fra deres ‘Errorist Kabaret’, en interaktiv scenografi, der leger med æstetiske greb hentet fra protestbevægelsen i ’68. Etcétera… vil løbende udvikle nye værker under deres ophold, hvor de arbejder i Studio 2 og afholder events i huset og dets 
omgivelser. 

Etcétera…s Charlottenborg-projekt bærer titlen ‘Welfare State of Exception’ og tager udgangspunkt i begrebet ‘state of exception’ – en term som Giorgio Agamben er kendt for at have brugt om den proces, hvor regeringer placerer særlige grupper uden for lovens beskyttelse. Etcétera… vil lede efter fejl og undtagelser inden for den berømte, men truede danske velfærdsstat og kigge nærmere på de skævheder, der ligger til grund for økonomisk vækst.
http://www.kunsthalcharlottenborg.dk

Pressekontakt
Helle Bøgelund
33 36 90 42


Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2
1051 København K 
Danmark




Topics

Contacts

Jeannie Møller Haltrup

Jeannie Møller Haltrup

Press contact Head of PR and Communications + 45 33 74 46 29

Om Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

Kunsthal Charlottenborg

Kongens Nytorv 1
1050 København K
Danmark