Skip to content
Cao Fei, Asia One, 2018. Enkanals HD video (16:9, farve med lyd), 63 min 20 sek. Udlånt at kunstneren, Vitamin Creative Space og Sprüth Magers.
Cao Fei, Asia One, 2018. Enkanals HD video (16:9, farve med lyd), 63 min 20 sek. Udlånt at kunstneren, Vitamin Creative Space og Sprüth Magers.

Press release -

Hold vinterferie med Cao Fei på Kunsthal Charlottenborg

I uge 7 kan publikum se frem til at fejre afslutningen på udstillingen af den kinesiske verdensstjerne med et program for både børn og voksne samt at opleve den nyåbnede Charlottenborg Forårsudstilling.

Vinterferie på Kunsthal Charlottenborg: 13. – 19. februar 2023

Cao Feis anmelderroste soloudstilling Asia One slutter den 19. februar og i den forbindelse kan publikum henover vinterferien se frem til at se en særvisning af kunstnerens film Whose Utopia? i kunsthallens biograf, bygge robotter med familien og opleve totalinstallationen Asia One for sidste gang på Kunsthal Charlottenborg.

Filmvisning: Whose Utopia? af Cao Fei
2. – 19. februar, tir-søn kl. 14.30-17.00

Filmen Whose Utopia? (2006, 20 min) har været præsenteret på de førende kunstmuseer Tate i London samt MoMA og Guggenheim i New York og kan nu opleves på Kunsthal Charlottenborg i forbindelse med Cao Feis aktuelle udstilling. Værket handler om arbejdernes liv på Osrams pærefabrik i Kinas Pearl River Delta-region, et område uden for Hong Kong, hvor folk fra hele landet kommer for at få arbejde i landets blomstrende økonomi. Filmen loopes i kunsthallens biograf.
Læs mere her

Familieworkshop: Lav din egen robotven
14. februar kl. 13-15 og 16. februar kl. 13-15

Besøg Kunsthal Charlottenborg med hele familien og lav robotter sammen med dine børn, som de kan hænge op hjemme på værelset. I Cao Feis filmværk Asia One får vi et indblik i hverdagen i en stor fabrik i Kina. De få arbejdere synes tættere forbundet med robotterne end hinanden. Hvordan er det mon at have en robot som sin bedste ven? I workshoppen kan du digte med i denne fremtidsutopi ved selv at skabe en robotven. Hvad kan din robotven og hvordan ser den ud?
Aldersgruppe: Fra 3 år. Læs mere her

Finissage: Asia One af Cao Fei
Udstillingen slutter søndag 19. februar kl. 17

Den kinesiske kunstner Cao Fei er særligt kendt for sine ambitiøse multimedieinstallationer, og hun står i dag som en pioner for en hel generation af kunstnere, for hvem digitale medier og netværksteknologi er en integreret del af hverdagen. Hun blander samfundsdebat, populærkulturel æstetik, referencer til surrealisme og dokumentariske elementer i et særpræget kunstnerisk formsprog, der har givet genlyd verden over i de senere år. Filminstallationen Asia One omfatter de to filmværker, Asia One og 11.11 (henholdsvis 63 og 60 min.).
Læs mere her

Praktisk information
Vinterferie på Kunsthal Charlottenborg
13. – 19. februar 2023
Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Entré 90 kr, børn 0-15 år er gratis
(gratis adgang onsdage kl. 17.00-20.00)
Tilmelding til workshoppen skal ske til booking@kunsthalcharlottenborg.dk

Yderligere information og materialer kan fås hos:

Jeannie Møller Haltrup
Kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg
jmh@kunsthalcharlottenborg.dk
/ (+45) 3374 4629

www.kunsthalcharlottenborg.dk
www.facebook.com/charlottenborg.kunsthal
www.instagram.com/kunsthalcharlottenborg
www.youtube.com/c/KunsthalCharlottenborg

Topics


Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

Contacts

Jeannie Møller Haltrup

Jeannie Møller Haltrup

Press contact Head of PR and Communications + 45 33 74 46 29

Om Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

Kunsthal Charlottenborg

Kongens Nytorv 1
1050 København K
Danmark