Pressemeddelelse -

Kom sovende til en unik oplevelse - anderledes overnatning er i vækst i Vestsverige

Overnatningen skal gerne være noget mere end bare en seng at sove i, og selv om man overnatter i naturen, må sengen gerne være mere behagelig end et liggeunderlag. Unik overnatning og glamping ser ud til at være kommet for at blive. De seneste års natur- og outdoortrend skubber til udviklingen, hvor de, der vil ud i naturen, gerne vil bo både unikt og bekvemt. I Vestsverige er der mange nyheder med naturnære, kreative og sjove overnatningssteder.

Overnatningen kan være en rejseanledning i sig selv, og efterspørgslen på unik overnatning bliver imødekommet af turisterhvervet i Vestsverige, som præsenterer mange nyheder op til sæsonstart. Bæredygtighed er også en vigtig faktor for valget af overnatning, og flere af nyhederne er både unikke, naturnære, bæredygtige og end da helt off the grid.

”Vi har virkelig set en udvikling i de unikke overnatningssteder de seneste år. Både de luksuriøse og mere simple overnatninger udvikles med flere sjove og anderledes indslag, og vi kan jo konstatere, at der er en efterspørgsel, som bliver ved med at vokse. Her i Vestsverige er der gode muligheder for at få en uforglemmelig overnatning, hvad enten man er til at sove i et telt, i et træ, i en hytte på en tømmerflåde eller på et kunsthotel,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.

I forårets mange lange weekender er der god mulighed for at tage en smuttur til Vestsverige og opleve årets måske smukkeste årstid, hvor naturen vågner.

Nyheder i unikke overnatninger i Vestsverige


NYHED: Villa Bro telt i træerne tæt på vandringsruten Kuststigen

Hos Villa Bro kommer man helt tæt på naturen, når man overnatter i et trekantet telt, der er spændt op mellem tre kraftige træstammer. Overnatningen foregår en til to meter over jorden, hvor man kan få en svævende fornemmelse i det lille to-personerstelt. Man er omgivet af en rolig og frodig cederskov på den lille teltplads, som rummer totalt fem trætelte. Og man behøver ikke at give helt køb på bekvemligheder, kun hundrede meter fra teltene ligger Villa Bros hovedbygning med restaurant, toiletter og brusere. Er man til en lidt mere luksuriøs naturoplevelse, er der nu også mulighed for at overnatte i et glampingtelt, komplet med dobbeltseng, dyner, puder, sengetøj, håndklæder og speciel belysning. Opholdet kan kombineres med vandreture på Kuststigen, som passerer lige forbi. Og hvis man er heldig, kommer der hjorte og elge forbi lige uden for teltet.

Læs mere: www.villabro.se/bridge-to-nature---glamping-and-tree-tenting


NYHED: Solen står for fremdriften på tømmerflåden

Nogle gange er den langsomme rejse den hurtigste vej til et eventyr. På sol-tømmerflåden er det ikke hastigheden men oplevelsen, der tæller. En enkel tømmerflåde med solceller på taget er både transportmiddel og bolig, når man sejler lydløst og helt emissionsfrit på Bullaresjön. Der er plads til fire til seks personer og drives af solceller, en elmotor og lithiumbatterier. Overnatningen sker på de faste bænke eller i et kuppeltelt på flåden. Flåden sejler cirka 4 km i timen og er nem at styre efter en grundig gennemgang inden afgang.

Læs mere: https://www.minto-tingvall.com/en/water/sun-boat


Sov med kunst - Skara Kunsthotel

En kunstelskers hede drøm må være at sove med mestrene. På Skara Kunsthotel kan den drøm gå i opfyldelse. Hotellet råder over Sverige største private samling af malerier af svenske kunstmestre som Anders Zorn, en af Sveriges største historiske kunstnere. Derudover har hotellet værker af kendte kunstnere som Carl Larsson, Jenny Nyström og Bruno Liljefors m.fl. I hotellets kombinerede spisesal og kunsthal hænger værker af de kendte malere side om side. Værelsernes indretninger er inspireret af de kendte kunstværkers farvetoner og er selvfølgelig udsmykket med kunst. Hotellets kunstfokus har fået ekstra vægt, da man den 1. januar i år skiftede navn til netop Skara Kunsthotel. Særligt kulturintresserede vil få en fest på hotellet, da det ligger tæt på kulturelle besøgsmål som Varnhems Klosterkirke, Kata Gård – Sveriges ældste kirke fra vikingetiden og Skaras store domkirke, og skal der lidt motion til, går vandringsruten Pilgrimsleden lige forbi.

Læs mere: https://skarakonsthotell.se/konsthall/


NYHED: Helt afsondret i naturen - Swedish Country Living med nye eremithytter og kredsløbsløsing

Swedish Country Living i Dalsland med speciale i overnatningsoplevelser off the grid udvider i år med yderligere to eremithytter, hvilket er hytter, der ligger helt afsondret i naturen. Hytterne er lækkert indrettet med skandinavisk interiør, bygget med naturmaterialer fra området og helt uden rindende vand eller el. I 2021 var Swedish Country Living vinderen af 360° Eat guide Experience, som Sveriges mest bæredygtige mad og rejsedestination i 2021, og nu går de end nu længere for at tilbyde en bæredygtig oplevelse. I maj står et kredsløbshus færdigt med sauna, udendørs vildmarksbad og udekøkken. I kredsløbshuset har hver gæst sit eget badeværelse med bruser og tørtoilet. Vandet tages fra søen og spildevandet filtreres, inden det renses via planter i drivhuset og ud i andedammen. Affaldet komposteres og bruges, hvor næringsstofferne kommer til nytte. Ved at bruge regenerativt design og en biomimetisk løsning, som efterligner naturen, håber man at skabe et mere bæredygtigt vandsystem. Når man overnatter i en eremithytte, er det måske oplevelse nok i sig selv, men hvis ikke, er der vandreture og kano- og kajakmuligheder lige udenfor døren.

Læs mere: www.swedishcountryliving.com/


Hytter med 150 års historie ved Dalslands Kanal

I gamle dage var transport via vandvejen vigtig, og flere kanaler havde stor betydning for transporten blandt andet Dalslands kanal. Ved kanalen var der flere sluser, som blev passet af en slusevogter. De 150 år gamle slusevogterhuse er nu blevet til en autentisk og anderledes overnatningsmulighed. Hytterne ligger naturligvis smukt i naturen ved vandet, og enten motorbåd eller robåd er inkluderet i lejen. Et perfekt udgangspunkt for alle, der ønsker at opleve naturens fred og ro og ønsker et godt udgangspunkt for fisketure og skovudflugter.

De fleste af hytterne er nyistandsatte, men har bevaret deres oprindelige charme og spor fra alle generationer af slusevogtere, der har boet her.

Læs mere: www.vastsverige.com/en/dalsland-canal/boende/stugor/

Om Turistrådet Västsverige

Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.

Læs mere om området her: www.vastsverige.com/da

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • turistrådet västsverige

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior Advisor +45 26 16 13 76
Media Content Panel
Trädtält Villa Bro
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Trætelt Villa Bro
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Villa Bro glamping, Lena
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Eremithytten hos Swedish country living i solnedgang
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Hytte hos Swedish Country Living
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Interiør Swedish Country Living
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Solflotten på søen
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Solflotten på tur
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Slusevogterhytten Buterudstugan lige ved slusen
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Slusevogterhytten Buterudstugan
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Hytte ved Dalslands Kanal
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Se på kunst på Skara Kunsthotell
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Kunsten i Skara Kunsthotels spisesal og kunsthal
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Kunst på Skara Kunsthotell
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Et glas vin i kunsthallen hos Skara Kunsthotell
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Værelse på Skara Konsthotell
Licens:
Brug i medier
Download

Relateret materiale

Vestsverige åbner for sæsonen med museum, kunst og dyr

Påsken er starten på sommersæsonen i Sverige, og alle de steder og aktiviteter, der har kørt på lavt blus over vinteren, kommer ud af deres vinterhi i påsken. I Vestsverige er mulighederne og tilbuddene mange og nemt tilgængelige fra Danmark, hvad enten man vil have en naturoplevelse med masser af frisk luft i smukke omgivelser eller en livsnyderoplevelse med en god gang forkælelse.

Ny national cykelrute i Vestsverige - Vänerleden

Danmark er et af de lande i verden, hvor man cykler mest. I Sverige kommer der nu godt nyt til de danske cyklister, som kigger efter nye cykelmuligheder. Over de seneste år er der kommet flere nationale cykelruter, og det seneste skud på stammen er Vänerleden, som går hele vejen rundt om Sveriges største sø, Vänern.

Nye vandreruter i Vestsverige inklusive en godkendt Unesco-geopark på ruten

Vandring som aktivitet har vokset sig stort, ikke mindst under de seneste år. Også i Sverige er vandring en aktivitet i vækst, og flere nye ruter ser dagens lys dette forår. Vestsverige præsenterer hele tre nye vandreruter i år; den nye etape af Kuststigen i Göteborgs skærgård, og desuden er Biosfärleden i Västergötland og Kroppefjällsleden i Dalsland nye ruter i Vestsverige.

Flere danskere vil lave mad i naturen – mange nye muligheder i Vestsverige

Det er efterhånden velkendt, at danskerne kom mere ud i naturen som en effekt af coronanedlukningen. I kølvandet på udendørstendensen er madlavning i naturen også blevet populært. I Vestsverige vokser udbuddet af guidede madlavningsoplevelser i naturen og mulighederne for at købe færdige pakker med lokale råvarer med opskrifter, som egner sig til udendørs tilberedning.