Hvad er EPD? Hurtig Guide til Miljøvaredeklarationer

Har du svært ved at fortolke omfattende og komplekse EPD'er?

At vælge miljøvenlige produkter til dit byggeprojekt kan være en udfordring, især når det handler om at forstå et produkts samlede miljøpåvirkning. Her kommer miljøvaredeklarationen (EPD) ind i billedet. En EPD er et verificeret dokument, der beskriver et produkts miljømæssige fodaftryk gennem hele dets livscyklus – fra råmaterialer til affaldshåndtering.

Selvom en EPD er et kraftfuldt værktøj til at træffe bæredygtige valg, kan det være overvældende at navigere gennem de 16–20 sider med tekniske data. Derfor har vi i samarbejde med Kenneth Ingemarsson, Technical & Sustainability Manager hos Knauf Insulation, udarbejdet denne hurtige guide til at hjælpe dig med at tolke og sammenligne EPD'er effektivt:

"EPD'er indeholder mange oplysninger, der skal afkodes. Det er også vigtigt at påpege, at ikke alle EPD'er følger den samme standard, hvilket betyder, at du skal være forsigtig med ikke at sammenligne æbler og pærer."
– Kenneth Ingemarsson

Hvad er en EPD?

Billedtekst: En EPD er baseret på en livscyklusvurdering (LCA) og giver overblik over et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus. Den er opdelt i moduler: A (Råmaterialeproduktion), B (Brugsfase), C (Slutfase) og D (Genbrug og genanvendelse). For at opfylde standarden EN 15804 A2 skal modulerne A1–A3, C1–C4 og D være inkluderet.

En EPD opsummerer miljøpåvirkningen af et produkt, en proces eller en tjeneste baseret på en livscyklusvurdering (LCA), som dækker alle faser fra produktion til affaldshåndtering. Efterhånden som miljøreglerne skærpes, hjælper EPD'er virksomheder med at forblive i overensstemmelse med reglerne. Produkter med EPD'er kan også bidrage til at opnå point i grønne bygningsstandarder som LEED, BREEAM og DGNB.

Kenneth Ingemarsson forklarer:
"Med 16–20 siders teknisk information indeholder en EPD en del data at analysere. Det er ikke noget, vi normalt ville gennemgå, når vi vælger materialer til private byggeprojekter, men ved større projekter gør EPD'er det lettere at vælge miljøvenlige produkter og materialer."
– Kenneth Ingemarsson, Technical & Sustainability Manager hos Knauf Insulation.

Vigtige trin til at læse en EPD:

Her er fem nøglepunkter til at forstå en EPD:

• Produktbeskrivelse: Få verblik over produktets egenskaber og anvendelsesområde.
• Deklareret enhed: Sørg for, at du sammenligner produkter korrekt (fx pr. kvadratmeter).
• Systemgrænser: Tjek, hvilke livscyklusfaser der er inkluderet (produktion, brug, affald).
• Tag hensyn til hele livscyklussen: Se på produktets ydeevne i alle moduler – nogle produkter kan være gode i én fase, men dårligere i en anden.
• Yderligere indikatorer: Se på data om ressourceforbrug og affald for at få et komplet billede.

Sådan vælger du et produkt baseret på EPD-sammenligninger

EPD-standarden EN 15804 fastlægger retningslinjer for at skabe EPD'er for byggeprodukter. I 2019 blev standarden opdateret fra +A1 til +A2, hvilket gjorde det obligatorisk for alle nye EPD'er, der blev offentliggjort efter den 31. oktober 2022. EPD'er, der blev udstedt før denne dato, er gyldige, indtil de udløber, normal senest 5 år fra offentliggørelsesdatoen.

Den største forskel mellem de to varianter er, at +A1-EPD'er giver en begrænset vurdering af lignende produkter, mens +A2-EPD'er er mere produktspecifikke og giver mere detaljerede data. +A1 er gyldig indtil 2027, men derefter vil +A2 være den eneste standard. De to EPD-varianter er ikke sammenlignelige.

Husk disse punkter, når du sammenligner produkter:

• Hold dig til den samme standardversion (EN 15804 A1 vs. A2). Hvis det er muligt, vælg produktspecifikke EPD'er, der følger +A2-standarden for mere præcise sammenligninger.
• Sammenlign samme funktionelle enhed for byggeprodukter; sørg for at sammenligne miljøpåvirkningen pr. kvadratmeter materiale for at sikre en korrekt vurdering.
• Sammenlign samme R-værdi for isolering. Når du vurderer isoleringsprodukter, brug samme R-værdi (mål for termisk modstand) i alle EPD'er for at sammenligne.
• A1–A3 (Fremstilling) vs. A–C (Fuld livscyklus): Brug A1–A3-moduler, hvis du vil fokusere på produktionspåvirkning og materialevalg. For en omfattende vurdering skal du overveje A–C-moduler (hele livscyklussen).

Glem ikke modul D, som bør vurderes separat, da den inkluderer påvirkningen efter produktets levetid.

Forskellen ligger i detaljerne:

En af de vigtigste ting at huske, når man sammenligner EPD'er, er, at forskellige producenter bruger forskellige enheder og referenceværdier i deres beregninger. For isolering betyder det, at producenter bruger forskellige R-værdier til at måle termisk modstand.

Knauf Insulations programoperatør, EPD International, bruger fx 100 mm som referenceværdi til at bestemme produkters Global Warming Potential (GWP), mens andre kan bruge en R-værdi på 1. Dette betyder, at du skal bruge en omregningsfaktor for at foretage retfærdige sammenligninger:

"Som følge af forskellige R-værdier og enheder i EPD'er skal du bruge en omregningsfaktor for korrekt at sammenligne forskellige producenters GWP."
– Kenneth Ingemarsson

EPD'er er uvurderlige værktøjer til at træffe velinformerede beslutninger om bæredygtige byggematerialer og beskytte det globale miljø. Ved at forstå, hvordan du tolker og sammenligner dem, kan du vælge produkter, der opfylder både dine miljømål og projektets behov.

Er du klar til at træffe det rigtige valg til dit projekt? Lad os hjælpe dig med at navigere blandt isoleringsmulighederne. Kontakt os hos Knauf Insulation for personlig vejledning og support. Kontakt os i dag!