Nyhed -

Universe Fonden søger en forskningsleder

Universe Fonden er et internationalt orienteret forsknings- og udviklingscenter, der udvikler og driver projekter med særligt fokus på læring og innovation. I vores projekter arbejder vi på at udvikle konkrete løsninger til, hvordan vi kan fremme børn og voksnes lærings- og innovationsevne, og møde det 21. århundredes udfordringer på en måde, der gavner både den danske skolesektor og dansk erhvervsliv.

Vores projekter realiseres i tæt samarbejde med ministerier og øvrige fonde.

Vi bor i forskerparken på Alsion i Sønderborg og samarbejder med førende universiteter som fx National University of Singapore og Yonsei University.

Stillingen
Du vil få ansvaret for at designe og gennemføre forskningsdelen i fondens projekter, hvor omdrejningspunktet er at skabe ny viden, der anvendes til at udvikle og afprøve nye metoder i grundskolen. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med både andre forskere, udviklere og ikke mindst praktikere inden for læringsområdet.

Du vil få ledelsesmæssig og organisatorisk støtte til at udvikle din viden og dine ledelseskompetencer. Rejser med et fagligt sigte samt konferencer vil blive en naturlig del af din faglige udvikling.

Sidst men ikke mindst vil du i stillingen få mulighed for at se resultatet af din forskning.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • En Ph.d. inden for læringsområdet
  • Erfaring i at lede forskningsarbejde, herunder erfaring i både kvalitativ og kvantitativ forskning
  • Dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau
  • Praktisk erfaring fra undervisningssektoren
  • Personlig gennemslagskraft og evne til at motivere
  • Evnen til at sikre den nødvendige opfølgning på opgaver og er faglig og arbejdsmæssig fleksibel og nysgerrig

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med store ambitioner, der gerne går helt nye veje for at vise, hvordan læring og innovation skal tilpasses fremtidens udfordringer
  • En karriere med højt til loftet og internationalt udsyn
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor mangfoldighed er en forudsætning
  • Frihed til at arbejde selvstændigt og uafhængigt
  • Betydelig indflydelse på nuværende og fremtidige projekter og vigtigst af alt også tiden til at gennemføre dem.
  • Et skrivebord på havnefronten med mindst én kilometers udsigt
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Løn efter kvalifikationer

Vores lokaler i Sønderborg fungerer som en fælles base for fondens medarbejdere, der kommer fra hele landet - Jylland, Fyn og Hovedstaden.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Konkret HR A/S, Peter Holmen Møller på telefon +45 22 30 64 00
Ansøgning, CV, publikationsliste samt en populær og en videnskabelig artikel sendes til tine@konkrethr.com.

Ansøgningsfristen er den 6. maj 2011. Samtaler vil foregå i løbet af maj måned.

Mød os på www.universefonden.dk

Kategorier

  • job
  • forskningsleder
  • forskning