Gå til indhold
TIME udnævner JYSK som en af verdens bedste virksomheder 2024

Pressemeddelelse -

TIME udnævner JYSK som en af verdens bedste virksomheder 2024

Det verdenskendte magasin har JYSK på sin liste over verdens bedste virksomheder.

Den 12. september 2024 har det amerikanske nyhedsmagasin TIME offentliggjort, at JYSK er på deres liste over World’s Best Companies 2024.

1.000 virksomheder er blevet tildelt en score fra 1-100 baseret på tre dimensioner: medarbejdertilfredshed, omsætningsvækst og bæredygtighed. Virksomhederne med den højeste score er blevet kåret som verdens bedste virksomheder 2024 af TIME, og JYSK scorede 79,65.

"Vi er ekstremt stolte over at modtage denne anerkendelse fra TIME. Anerkendelsen beviser endnu engang, at vi vækster vores virksomhed på en socialt ansvarlig måde med fokus på vores medarbejderes arbejdsglæde, empowerment og en følelse af at være en vigtig del af holdet. Det er meget vigtigt for os, at alle kan være sig selv i JYSK, mens man opbygger en succesfuld karriere, og TIME-anerkendelsen viser os, at vi gør det godt," siger Executive Vice President HR, Jan Verhoek.

Højt motiverede JYSK-medarbejdere

Tidligere er JYSK også to gange blevet kåret som en af verdens bedste arbejdsgivere af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, hvor 170.000 medarbejdere i mere end 50 lande bliver bedt om at bedømme deres multinationale arbejdsgivere. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en liste over de 700 bedste arbejdsgivere i verden.

Interne undersøgelser i JYSK er enige med både TIME og Forbes. JYSKs egen medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra januar 2024 viser, at JYSK-medarbejdere er mere motiverede, tilfredse og loyale over for deres arbejdsplads end markedsgennemsnittet. 97 procent af medarbejderne fra butikker, kontorer og distributionscentre deltog i undersøgelsen, og de vurderede JYSK til 75 ud af 100 i arbejdsglæde, 82 ud af 100 i loyalitet over for virksomheden og 83 ud af 100 i forhold til JYSKs værdier: Købmand, Kollega og Korpsånd.


Om TIME-anerkendelsen

Undersøgelsen omfattede alle virksomheder, der genererede mindst 100 millioner dollars i omsætning i 2023 eller det seneste tilgængelige regnskabsår.

  • Medarbejdertilfredsheden blev undersøgt på baggrund af verdensomspændende undersøgelsesdata fra mere end 170.000 deltagere fra globale virksomheder i over 50 lande.
  • Efter at have fundet virksomhederne med et tilfredshedsniveau over gennemsnittet blev data fra Statistas interne indtægtsdatabaser for de sidste tre år brugt til at evaluere omsætningsvæksten for hver virksomhed.
  • Endelig blev virksomheder, der klarede sig over gennemsnittet for medarbejdertilfredshed og omsætningsvækst, vurderet på adskillige KPI'er inden for miljøbeskyttelse, socialt ansvar og virksomhedsledelse (ESG).

Scorerne for alle 3 dimensioner vægtede lige meget procentmæssigt i forhold til den endelige rangscore på maks. 100 point. Virksomhederne med den højeste score blev kåret som verdens bedste virksomheder 2024 af TIME.

Emner


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.