Blogindlæg -
Elisabeth tog alene på Backpacker Adventure: ”Man får så mange fantastiske oplevelser med en masse nye folk”
Hun stod og manglede en rejsebuddy til tre måneder med rygsækken i Asien og besluttede sig for at prøve Jysk Rejsebureaus fleksible gruppetur, Backpacker Adventure (BPA). Og det skulle vise sig at blive hendes livs eventyr.
Som 20-årig besluttede Elisabeth Gade Nielsen, at hun ville
besøge Filippinerne, Vietnam, Cambodja og Thailand. Der var bare et problem:
Hun havde ingen at rejse med.
”Mine venner var enten startet på universitetet, arbejdede eller var selv ude
at rejse. Jeg ville helst af sted bare mig og så en eller to andre, men da jeg
ikke rigtig kunne finde det, overvejede jeg i lang tid at rejse med et
rejsebureau – altså på en grupperejse,” forklarer Elisabeth.
Hun havde dog problemer med at finde et bureau, der matchede hendes behov.
”På det tidspunkt kiggede jeg også forbi Jysk Rejsebureau og BPA, men da var jeg
stadig mere hooked på ideen om bare at rejse med to andre, så jeg fangede ikke
rigtig konceptet,” husker hun. Hende frygt var lidt, at en grupperejse ville
blive for planlagt og ikke gav nok frihed under turen. Hun gik derfor på nettet
og for at søge på forskellige rejsesites efter en kunne finde en rejsebuddy.
Men igen uden held – enten matchede rejsedestinationer ikke, eller også havde
de ikke de samme ønsker til turen.
Fleksibilitet uden
for mange planer
Men så en dag så hun tilfældigvis en reklame for Jysk Rejsebureau med ordene
”mangler du en rejsebuddy?” Nedenunder stod der Backpacker Adventure.
”Det lød som mig, så jeg tjekkede det ud på nettet igen og så på, hvilke ture
de havde at tilbyde.” Elisabeth tog til et foredrag en Backpacker Adventure tur
til Sydøstasien for at få en idé om, hvad det egentlig var. Men så var der heller
ikke mere tvivl:
”Efter foredraget var jeg solgt – og jeg tog beslutningen om at tage af sted et
par dage efter. Det, der for mig gjorde udslaget, var, at rejseformen, som Jysk
Rejsebureau tilbyder, er så god. Man rejser af sted som en gruppe – men man bibeholder
stadig ’the backpacker feeling’ ved ikke at have hele turen planlagt på
forhånd.”
For 20-årige Elisabeth var det vigtigt, at hun ikke allerede på forhånd vidste,
hvad der skulle ske på dag 32 af hendes rejse, men at det hele i stedet stod
åbent og var fleksibelt.
”Det syntes jeg, var super attraktivt: Man er sin egen herre over tid og sted.
Sådan er det ikke hos mange andre rejseselskabers grupperejser. Og så har man
også muligheden for bare at rejse to eller tre af sted, for man kan i gruppen
bare splitte op, men så mødes igen senere, udveksle oplevelser og måske forme
nye små grupper – og på den måde rejse videre,” forklarer hun.
Også hendes familie og venner syntes, at det lød som en god idé. Selvom flere nævnte,
at hun var modig i sin beslutning.
”Mange var nok lidt betænkelige ved at skulle ud at rejse i tre måneder med
folk, som jeg slet ikke kendte i forvejen. Men der var kun positiv feedback. De
fleste sagde til mig, at det da var modigt af mig, sådan at tage af sted med
fremmede. Det er jo et sats. Men jeg forklarede, at dem der vælger sådan en tur,
nok har et eller andet tilfældes med én selv,” forklarer Elisabeth.
Alligevel skulle der også komme nogle udfordringer på turen for den unge
kvinde.
Intens rejse på alle planer
I starten var hun nemlig ret nervøs og følte ikke, at hun passede ind.
”Jeg havde hjemve i den første uge og tænkte ofte på, om det mon var det
rigtige valg, at jeg var taget af sted. Vi var ni i gruppen, fem piger og fire
drenge, hvoraf tre af drengene kendte hinanden i forvejen. Det gjorde det også
lidt svært at komme ind på dem i starten, fordi de havde hinanden at falde
tilbage på. Og så behøvede de heller ikke gøre så meget for at lære os andre at
kende,” husker Elisabeth.
Men det ændrede sig hurtigt, og efter godt en uge på
Maya’s Garden i Filippinerne var gruppen blevet rystet bedre sammen.
”Selvfølgelig var der nogle, man svingede bedre med end andre, men man bliver
lidt mere ’large’ med folk på sådan en tur – der er højt til loftet, mere plads
og frihed til at være den man er.”
Og Elisabeth lærte en masse om sig selv og om de andre på turen.
”Jeg plejer at tænke på det som et højskole- eller et efterskoleophold – bare
presset ned på 3 måneder og så meget mere intenst. Man var jo sammen stort set
hele tiden,” siger hun. I løbet af de tre måneder, var hun ikke alene på noget
tidspunkt – og der var altid mindst én at dele værelse med. Det gjorde, at de
rejsende i den grad kom tæt på hinanden.
”De folk, jeg har rejst med, har set mig i stort set alle situationer: Glad,
ked af det, syg med opkast, vred, irriteret, træt og udmattet, med grineflip
osv. Og så har vi selvfølgelig delt de fedeste oplevelser sammen, hvilket også
har rykket os tættere på hinanden,” siger Elisabeth og tilføjer, at turen ikke
kun handler om at rejse og se verden, men også om at møde nye mennesker og lære
dem at kende.
Rigtig mange gode
minder
Elisabeth var vild med rejseformen i BPA, og at der var frihed til at gøre, hvad man havde lyst til. ”Vi havde bare nogle flyafgange, vi skulle nå, og ellers var det op til os at få planlagt, hvad vil ville. Ingenting var booket på forhånd, og sådan var det mange steder. Man finder ud af det undervejs, og den selvstændighed og mere afslappede mentalitet som BPA har givet mig, kan jeg også bruge i min hverdag,” fortæller Elisabeth, der med gruppen eksempelvis endte med at overnatte hos en lokal, da alt var booket op til nytår på den thailandske ø Kho Phi Phi. Og der er mange gode minder fra hendes tur. Rigtig mange:
”At sidde til langt ud på natten et sted i Thailand og se ud over havet, mens vi snakkede om alt og ingenting. At tage dykkercertifikat på Filippinerne – det var grænseoverskridende og gav mig nogle af de smukkeste oplevelser nogensinde. At trekke i det nordlige Vietnam i Sapa. Her kørte vi op med nattog fra Hanoi og sov hos de lokale i homestays, så vi ikke bare oplevede det fantastisk smukke landskab af bjerge og rismarker, men også en del om deres kultur og traditioner,” husker Elisabeth og tilføjer bountrystrande i Cambodja, bestigning af vandfald i Filippinerne, laid back ø-liv på thailandske Roh Rong og at stå på ’Sky Bar’ i Bangkok sammen med jetsettet i skræddersyet tøj fra Vietnam.
Fællesskabet frem for alt
Men selvfølgelig opstod der også spændinger i gruppen. Det er næsten
uundgåeligt, når man går klods op og ned ad hinanden i tre måneder, forklarer Elisabeth.
Hun oplevede dog mest, at hun blev udmattet – både af at lære det pågældende
land at kende, men også gruppen. Derfor blev det heller ikke opsøgt mange andre
venskaber end dem der var i den lille gruppe.
”Man skal selv være god til at opsøge nye bekendtskaber, mens man er af sted.
For når man kommer som en gruppe, kan man godt virke som en lukket, eksklusiv
gruppe, og det får ikke andre mennesker til at opsøge én,” fortæller Elisabeth,
der til gengæld fik flere gode venner i sin gruppe.
”Jeg snakker stadig med dem, og de der bor tættest på mig, har jeg mødtes med,
og vi har det godt sammen. Jeg håber på at kunne se alle igen på et tidspunkt,”
lyder det fra Elisabeth. Når hun skal se tilbage på det allerbedste ved turen,
var det netop fællesskabet.
”Jeg kunne jeg rigtig godt lide det – specielt når vi alle var samlet. Jeg
følte mig godt tilpas i vores gruppe – også selvom disse mennesker i starten
var totalt fremmede.”
Hun vil til enhver tid anbefale andre at gøre det, hvis de står i samme
situation, som hun gjorde:
”Man får så mange fantastiske oplevelser med en masse nye folk, der binder én
tættere sammen på en hel anden måde, end hvis man tager af sted på en mere
planlagt grupperejse. Den frihed og selvstændighed man får, synes jeg, er guld
værd. Du lærer så meget om dig selv og verden og selvom du ikke deler det med
din bedste ven, så deler du det med en gruppe mennesker med hvem der opstår
noget helt specielt, netop fordi man er sammen på den intense måde. Jeg synes
at BPA er et super godt alternativ hvis man står og mangler en rejsebuddy – man
får nemlig ikke bare én, men mindst ni andre! Jeg har været meget positiv
overrasket, og jeg er så glad for de mennesker, jeg har mødt, og de ting jeg
har set og oplevet.
Hvad er et Backpacker Adventure
På et Backpacker Adventure oplever du verden sammen med andre rygsæksrejsende. Hvis du mangler en rejsekammerat eller har lyst til at komme ud med andre rygsækrejsende, kan du med Jysk Rejsebureaus Backpacker Adventure rejse med en gruppe af andre rejseglade unge. I tager afsted sammen. I har alle flystrækninger og de første og sidste par dage i hvert land sammen. Der er typisk mellem 3-5 lande i en og samme rejse. De varer mellem 3 og 3,5 måned. Ud over flystræk og start/slut nætter kan du vælge, om du vil rejse resten i landende sammen med nogle fra gruppen, blot nogle af dem eller alene. Det er helt op til dig. Læs mere om Backpacker Adventure.
Related links
Emner
- Turisme
Kategorier
- backpacker
- rejse
- rejser
- rejs alene
- backpacker adventure