Gå til indhold
Jungheinrich elektriske pallestabler EJC 112i vinder IFOY 2024

Nyhed -

Jungheinrich elektriske pallestabler EJC 112i vinder IFOY 2024

IFOY prisen tildeler Jungheinrich pallestableren EJC 112i i kategorien "Warehouse Truck highlifter" som den mest kompakte og kraftfulde elektriske pallestabler i sin klasse. EJC 112i sætter nu standarden inden for sit segment med en særdeles høj restkapacitet på 650 kg i en højde på 4,70 meter.

Uddelingen for International Intralogistics and Forklift Truck of the Year (IFOY) Awards 2024 fandt sted i Baden, Østrig. Jungheinrich innovative elektriske pallestabler EJC 112i blev tildelt den prestigefyldte pris i kategorien "Warehouse Truck highlifter". EJC 112i er den mest kompakte og kraftfulde elektriske pallestabler i sin klasse.

Innovativ litium-ion teknologi

Jungheinrich har for første gang satset på brug af topmoderne litium-ion teknologi i en pallestabler i indgangssegmentet. For at spare plads integrerede Jungheinrich litium-ion batteriet i trucken, som er meget mindre end traditionelle blysyrebatterier.

Enestående manøvreringsevne

EJC 112i med et 100 Ah-batteri har en L2-længde på kun 604 mm, hvilket gør den 19 mm kortere end den mest kompakte konkurrerende truck på markedet. Resultatet er en imponerende venderadius, der gør det muligt for selv mindre erfarne operatører at manøvrere trucken nemt, præcist og sikkert, selv i trange gange og lagerområder.

"Reglen gælder ikke længere, at jo mindre og lettere batteriet og trucken er, desto lavere bliver stabiliteten og dermed også den resterende kapacitet. Med EJC 112i har vi formået at opnå en kombination af kompakthed og ydeevne, der er uovertruffen i dette segment," forklarer Christian Erlach, øverste ansvarlige for salg og marketing hos Jungheinrich.

Øget stabilitet og løftekapacitet

Ved at optimere truckens tyngdepunkt er stabiliteten hos den elektriske pallestabler blevet betydeligt forbedret endnu en gang. Resultatet er en markant forøgelse af restkapaciteten med op til 250 kg. EJC 112i sætter nu standarden inden for sit segment med en restkapacitet på 650 kg i en højde på 4,70 meter. Den elektriske pallestabler imponerer også med sine særligt hurtige løfte- og sænkehastigheder.

Om IFOY Award

IFOY står for International Intralogistics and Forklift Truck of the Year og uddeles til de mest effektive og innovative løsninger inden for intralogistik. Prisen er forbundet med stor teknisk ekspertise og anses for at være den førende pris inden for området. Vinderne udvælges af en uafhængig jury bestående af førende branchejournalister gennem test og videnskabelige kontroller af funktion og innovation. IFOY Award organiseres af den tyske brancheorganisation VDMA Materials Handling and Intralogistics Association og sponsoreres af det tyske forbundsministerium for økonomi og energi. Med i alt 14 sejre siden starten i 2013 regnes Jungheinrich blandt de mest succesfulde IFOY-vindere.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Malin Millnert

Malin Millnert

Pressekontakt Marketing Manager Marketing +46 70 589-9908

Vi løfter vores kunder

Jungheinrich hjælper virksomheder med at opnå højere produktivitet og effektivitet gennem optimering af vores kunders materialeflow ved hjælp af trucks, reoler og lagersystemer.

Jungheinrich

Park Allé 350C, 1. sal
2605 Brøndby
Danmark