Pressemeddelelse -
Tredje Iveco til Vestjyllands Andel
Firmaet Vestjyllands Andel, som blandt andet leverer foder til flere landbrug, har netop fået leveret deres tredje Iveco Stralis ud af i alt 4. Den nye Stralis er en AS260S48 3-akslet forvogn med hænger, og den er udstyret med en 480 hk. Cursor 11 motor og en 12-trins Eurotronic automatisk skiftende gearkasse. Den nye lastbil er af typen HI-WAY, hvilket betyder at den er velegnet til langdistancekørsel, idet den er udstyret med den nye HI-COMFORT køje, som har bekvem madras og justerbart ryglæn til de korte pauser.
Lastbilen skal blandt andet bruges til at transportere foder fra Vestjyllands Andels foderfabrikker, samt råvarer og korn.
Den nye Iveco Stralis blev leveret af Jørgen Andreassen fra Iveco Danmark.
Om Vestjyllands Andel
Vestjyllands Andel vil være en stærk medspiller i Midt- og Vestjylland og vil forsøge, at være blandt de første med nye produkter som kan skabe værditilvækst for deres kunder. Vestjyllands Andel satser også på at udbyde kvalitetsløsninger indenfor foder, råvarer, gødning, planteværn og såsæd, hvilket både skal leve op til kundernes høje forventninger og udbydes til fornuftige priser. De råder over 4 moderne foderfabrikker, som ligger i Borris, Ringkøbing, Hee og Vildbjerg.
Emner
Kategorier
Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, bybusser og rutebiler samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, terrænkørsel, militæret og civilforsvaret. Iveco har 27.000 ansatte i 160 lande samt 5000 salgs- og serviceværksteder, som garanterer teknisk support overalt i verden.