Gå til indhold
Stiholt koncernen har overtaget aktiemajoriteten i Bache A/S, og vil fremadrettet drive Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S som én samlet IVECO-forhandler. (Fotokredit: Stiholt Erhvervsbiler)
Stiholt koncernen har overtaget aktiemajoriteten i Bache A/S, og vil fremadrettet drive Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S som én samlet IVECO-forhandler. (Fotokredit: Stiholt Erhvervsbiler)

Pressemeddelelse -

Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S forener kræfterne

Stiholt-koncernen, der tidligere i år kunne fejre sine 75 års erfaring i lastbilbranchen, overtager Bache A/S, der har afdelinger i Århus, Vejle, Kolding, Esbjerg og Padborg. IVECO-forhandleren kommer således til at kunne tilbyde varebiler og lastbiler fra hele 6 afdelinger i Jylland. Trods sammenlægningen vil kunder fortsat blive mødt af deres vanlige kontaktpersoner ude i filialerne.

Stiholt koncernen har overtaget aktiemajoriteten i Bache A/S, og vil fremadrettet drive Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S som én samlet IVECO-forhandler.

- Vi er rigtig glade for aftalen og ser frem til fremover at drive Stiholt Erhvervsbiler A/S og Bache A/S som en endnu stærkere IVECO-forhandler. Den ånd, som Bache A/S er drevet i, stemmer helt overens med Stiholts kultur og værdier, så de to organisationer går godt i spænd. Denne aftale markerer i høj grad begyndelsen på et spændende nyt kapitel for begge virksomheder, udtaler bestyrelsesformand i Stiholt Erhvervsbiler A/S Henrik Bruun Nielsen.

Nyt skilt, samme ansigter

Selv om skiltene på facaden på sigt ændrer udseende, så vil kunderne fortsat blive mødt af deres vanlige kontaktpersoner, både på værksted og kontor.

Michael Gadekær, nuværende direktør for Stiholt Erhvervsbiler, vil blive CEO i begge selskaber, imens Grethe Harmuth fra Bache A/S fortsætter som COO med ansvar for værkstedsaktiviteterne. Michael Bache vil indtil videre fortsætte som leder af salgsorganisationen, imens ledelsen søger efter den rette profil til fremadrettet at drive salget.

- I praksis bliver der ikke tale om de store ændringer. Vi vil fokusere på at levere høj kvalitet og service til vores kunder, og udgangspunktet er, at det er samme personale, kunderne vil møde i alle afdelinger, nu blot under fælles ledelse, fortæller Michael Gadekær og fortsætter:

- Vi ser frem til at udnytte synergierne mellem vores virksomheder, styrke vores markedsposition og vækste gennem samarbejde i alle processer. Vores medarbejdere er og vil fortsat være kernen i vores succes, og vi vil sikre en smidig overgang med fokus på samarbejde og udvikling. Derfor har vi også valgt at bibeholde den nuværende administration i Padborg.

Fokus er fortsat på at holde kunderne på landevejen

Bache A/S er også enig i, at der er et godt match imellem de to virksomheder, og derfor bliver det nemt fortsat at bevare fokus på det vigtigste – nemlig at kundernes forretning skal understøttes:

- Det er vigtigt for os, at medarbejderne fortsat møder glade på arbejde. Vi oplever, at den DNA, der er hos Stiholt, i høj grad matcher DNA'en hos os – både i forhold til medarbejdere og kunder. Medarbejderne skal trives, så vi sammen kan sikre, at kunderne bliver betjent hurtigt og professionelt, så de kan drive deres forretning med bilerne ude på landevejen igen, udtaler Michael Bache.

Også IVECO ser meget positivt på udviklingen og fusionen mellem de to danske forhandlere:

- Vi er glade for, at vi med sammenlægningen af to dygtige forhandlere får en endnu stærkere enhed, der kan servicere vores jyske kunder. Bache A/S har haft en vigtig andel i at bygge IVECOs succes på det danske marked, og nu ser vi frem til at videreudvikle vores samarbejde med Stiholt, udtaler Håkan Jönsson, Business Director hos IVECO i Norden.

Emner

Kategorier


IVECO

IVECO er mærket, som tilhører Iveco Group N.V. (EXM: IVG) der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af mindre og større erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer, som egner sig til enhver karrosseritype.

IVECO innoverer konstant og udvider sin produktportefølje for at give hver kunde det køretøj, der præcist passer til opgaven. Det komplette udbud er designet omkring førerens behov for at opnå en fremragende oplevelse med fokus på sikkerhed og komfort. En bred vifte af avancerede digitale, konnektivitetsmulige tjenester, der er udviklet for at hjælpe flådeejere med effektivt at drive deres flåde og forbedre IVECO's komplette transportløsning.

IVECO gennemfører sin dekarboniseringsstrategi via en multienergitilgang, der omfatter videreudvikling af biometan-, batteri-, el- og brændselscelleteknologier.

IVECO driver 7 produktionsanlæg og 8 forsknings- og udviklingscentre. IVECO har 3.500 salgs- og servicepunkter i over 160 lande, og det garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

IVECO baner vejen til forandring ved at fremme omdannelsen af transportbranchen, drevet af ambitionen om at være den mest pålidelige partner og omfattende aktør for sine kunder.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum