Gå til indhold
IVECO-forhandleren Stiholt fejrer 75-års jubilæum med et storstilet åben hus-arrangement lørdag d. 20. april fra 10-16.
IVECO-forhandleren Stiholt fejrer 75-års jubilæum med et storstilet åben hus-arrangement lørdag d. 20. april fra 10-16.

Pressemeddelelse -

Nordjysk IVECO-forhandler runder 75 år med kunden i centrum

Familievirksomheden Stiholt kan i år fejre 75-års jubilæum, og helt i tråd med koncernens grundfilosofi, så har man valgt at markere det med ’kunden i centrum’ ved et stort åbent hus-arrangement lørdag 20. april.

Siden 2016 har Stiholt Erhvervsbiler været ansvarlig for salg og service af IVECOs lastbiler og varebiler i det nordjyske. Men koncernens historie strækker sig helt tilbage til 1949, da Immanuel Stiholt grundlagde Im. Stiholt A/S. 75 år senere er det tredje generation af familien, der sidder for bordenden af familievirksomheden med stærke og stolte traditioner.

Ifølge Stiholt Erhvervsbilers direktør Michael Gadekær var der én altoverskyggende faktor, der lagde grunden til samarbejdet mellem Stiholt og IVECO:

- Helt fra starten har Stiholt været kendt for at have kvalitetsmærker i alle dele af forretningen. Vi er ikke nødvendigvis de billigste, men vi garanterer altid en høj kvalitet og høj service. Der passede IVECO perfekt ind, og vi har da også været rigtig glade for at arbejde sammen med den danske importør.

Stiholt Erhvervsbilers direktør Michael Gadekær ser frem til at fejre 75 år med kunden i centrum.


Holder kunderne kørende – lige fra Skagen til Randers

Stiholts grundfilosofi er, at kunden skal være i centrum for virksomheden, hvilket går godt i spænd med IVECOs vision om at skabe værdi for kundernes forretning. Den vigtigste opgave er således at holde kunderne kørende uanset tid og sted. Men det er ikke nødvendigvis en nem opgave, når man dækker et geografisk område, der går helt fra Skagen i nord til Randers i syd.

- Vi ved, at vores kunders forretning er afhængig af at være på vejen, ikke på værksted. Derfor tilbyder vi på værkstedet 24 timers døgnservice til nødreparationer og nedbrud. Desuden har vi altid erstatnings- og lånebiler klar, så kunderne hurtigt kan komme videre, forklarer Michael Gadekær og fortsætter:

- Derudover har vi nogle fantastisk dygtige medarbejdere. Vi er så heldige at have nogle kolleger, der har været her i adskillige årtier, og som virkelig har Stiholt og IVECO i blodet. Samtidig tager vi løbende nye lærlinge ind for at sikre udviklingen og en altid opdateret viden. Hos os tilbyder vi dem en bred og velfunderet uddannelse samt gode udviklingsmuligheder, så de forhåbentlig også bliver hos os længe. Det er en god kombination, der sikrer den særlige Stiholt-kultur.

Alex Skjødt Andersen, der er en af Stiholts fire transportkonsulenter med ansvar for IVECO, glæder sig til at vise den nye IVECO eDaily frem til kunderne.

En elektrisk fremtid

En af dem, der oprindeligt startede som mekanikerlærling og siden har fået mulighed for at rykke videre til nye ansvarsområder er Alex Skjødt Andersen. Som en af Stiholts fire transportkonsulenter med ansvar for IVECO spiller han en vigtig rolle ved det kommende åbent hus-arrangement. Og for ham er der ingen tvivl om, hvad der vil være i fokus såvel til arrangementet som de kommende år:

- Vi oplever stor efterspørgsel fra kunderne på elektriske køretøjer. Her er det tydeligt, at eDaily de kommende år bliver en klar vinder indenfor elvarebiler. I Nordjylland er vi jo udfordrede af, at de fleste kører mere end blot bykørsel, og det stiller større krav til rækkevidde, konfiguration og lasteevne. IVECO eDaily dækker jo hele modelprogrammet i første hug, så vi glæder os meget til at vise den frem for de nordjyske kunder.

Den elektriske varebil eDaily er en af de køretøjer, som kunderne kan se til Stiholts åbent hus-arrangement d. 20. april.

Åbent hus-arrangementet løber af stablen lørdag d. 20. april fra 10-16 hos Stiholt på Tarmvej i Aalborg Øst. Der bliver mulighed for at besøge alle de 4 Stiholt-afdelinger, der ligger inden for 200 meter på Tarmvej, og dermed se hele paletten af, hvad Stiholt tilbyder.


Fakta om Stiholt åbent hus-arrangement:

  • Afholdes lørdag 20. april kl. 10-16
  • Oplev hele IVECOs modelprogram
  • Mød Stiholts 4 IVECO-sælgere
  • Aktiviteter for børnene
  • Fri pølsevogn, sodavand, is, popcorn og slush ice


Emner

Kategorier


IVECO

IVECO er mærket, som tilhører Iveco Group N.V. (EXM: IVG) der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af mindre og større erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer, som egner sig til enhver karrosseritype.

IVECO innoverer konstant og udvider sin produktportefølje for at give hver kunde det køretøj, der præcist passer til opgaven. Det komplette udbud er designet omkring førerens behov for at opnå en fremragende oplevelse med fokus på sikkerhed og komfort. En bred vifte af avancerede digitale, konnektivitetsmulige tjenester, der er udviklet for at hjælpe flådeejere med effektivt at drive deres flåde og forbedre IVECO's komplette transportløsning.

IVECO gennemfører sin dekarboniseringsstrategi via en multienergitilgang, der omfatter videreudvikling af biometan-, batteri-, el- og brændselscelleteknologier.

IVECO driver 6 produktionsanlæg og 7 forsknings- og udviklingscentre. IVECO har 3.500 salgs- og servicepunkter i over 160 lande, og det garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

IVECO baner vejen til forandring ved at fremme omdannelsen af transportbranchen, drevet af ambitionen om at være den mest pålidelige partner og omfattende aktør for sine kunder.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum