Gå til indhold
IVECO Group vil tage sig af alle tiltag vedrørende ellastbiler og brændselscellelastbiler i Europa.
IVECO Group vil tage sig af alle tiltag vedrørende ellastbiler og brændselscellelastbiler i Europa.

Pressemeddelelse -

IVECO overtager ejerskabet af Nikola i Europa

IVECO Group og Nikola Corporation annoncerer, at de er glade for at gå ind i en ny fase af deres partnerskab, som startede i 2019 og indtil videre har rundet alle definerede milepæle for at udnytte den respektive ekspertise til at implementere tunge nulemissionslastbiler (klasse 8) i Nordamerika og Europa.

På trods af Covid-19 og udfordringer i forsyningskæden har de to virksomheder samarbejdet i et stabilt tempo for at opnå resultaterne fra den foregående fase og lancerede BEV-modeller og FCEV-brændselscellemodeller til regional og langturskørsel.

Begge selskaber stræber nu efter at skærpe sit fokus på tung transport. IVECO Group vil koncentrere sig om Europa med henblik på videreudvikling og kommercialisering af sine egne BEV-lastbiler og brændselscellelastbiler, hvilket omfatter udrulning af finansieringsforretningsmodellen GATE, og Nikola vil fokusere sine aktiviteter i Nordamerika med en integreret tilgang til sine kunder og tilbyde BEV-, FCEV- og brintinfrastruktur via sit brand HYLA.

IVECO Group overtager det fulde ejerskab af joint venture-selskabet i Ulm i Tyskland. IVECO Group vil også få licens til frit at få adgang til samt fortsætte med at udvikle køretøjsstyringssoftware til den i fællesskab udviklede BEV og FCEV. Nikola får IVECO S-Way-teknologilicens til Nordamerika og hertil relateret komponentforsyning fra IVECO Group og får fælles ejerskab af den intellektuelle ejendomsret til generation 1 eAxles, som er en teknologi, der er blevet udviklet sammen med Iveco Groups drivlinjemærke; FPT Industrial.

IVECO Group vil dække de finansielle udgifter i forbindelse med denne nye fase af samarbejdet med sin tilgængelige likviditet ved at erhverve ovennævnte poster delvist kontant (USD 35 mio.) og delvist i Nikola-aktier (20 mio. aktier). På trods af den negative likviditetseffekt, der genereres, forventer IVECO Group at absorbere denne effekt ved at generere pengestrømme, og dette ændrer derfor ikke pengestrømsmålet for 2023. Endvidere vil IVECO Group beholde en betydelig mængde Nikola-aktier. IVECO Group og Nikola vil fortsætte med at arbejde hen imod det samme slutmål: at gå forrest i energiomstillingen frem mod fremtidens mobilitet.

Ovennævnte bestemmelser er underlagt alle gældende myndighedsgodkendelser og udarbejdelse af endelige aftaler for fuldt ud at implementere vilkårene i de bindende vilkår mellem selskaberne.

Emner


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum