Gå til indhold
IVECO-legenden ”TurboStar” indtager Skandinavien

Pressemeddelelse -

IVECO-legenden ”TurboStar” indtager Skandinavien

En specialudgave af IVECO S-WAY, IVECO TurboStar, er netop ankommet til Danmark og optræder de næste måneder på forskellige udstillinger og lokalarrangementer hos de skandinaviske IVECO-forhandlere.

TurboStar var på det tidspunkt, den kørte på vejene, en af de mest ikoniske, legendariske og innovative lastbiler, der nogensinde havde været.

”Den specialudgave af IVECO S-WAY, der nu kommer til Skandinavien, hylder på fineste vis ikonet fra fortiden”, siger IVECOs testkører Jørgen Andreassen, som selv har kørt adskillige ture i den oprindelige TurboStar i 80’erne.

Billedtekst: IVECOs mangeårige testkører Jørgen Andreassen har kørt mange testture i den tidligere version af TurboStar. Her ses Jørgen foran en IVECO Turbostar 190.38 standard.

Med sit kraftfulde motorprogram, der dengang omfattede en 420 hk V8-motor, var TurboStar i 1980'erne det foretrukne køretøj for over 50.000 kunder. Den havde en enestående ydeevne og begejstrede mange lastbilchauffører rundt omkring i Europa. Turbostar var også blandt de første lastbiler til at køre i 24-timersløbet i Le Mans.

Den redesignede udgave af Turbostar, som nu indtager de skandinaviske veje, har meget med fra den originale Turbostar. Den har dog nu en kraftigere CURSOR 13, række 6-motor med 530 hk, og så drager den fordel af de mange avancerede tilslutningsmuligheder fra IVECO S-WAY, bl.a. et infotainmentsystem med satellitnavigation og IVECO Driver Pal, en 4G-forbindelsesboks og IVECO Hi-Cruise. Fortid møder nutid – Med den redesignerede TurboStar ser vi en hyldest til de italienske, historiske vingesus, men med integrationen af den udvikling, IVECO har haft de sidste 40 år.

Billedtekst: Fortid møder nutid. Med den redesignerede TurboStar ser vi en hyldest til de italienske, historiske vingesus, men med integrationen af den udvikling, IVECO har haft de sidste 40 år

Nyfortolket og moderniseret styling

Stylingen af firsernes ikon er blevet nyfortolket og moderniseret ved at bruge de tofarvede TurboStar røde og metalliske grå farver. Og langs førerhuset ses de klassiske IVECO-farver fra tiden – gul, rød og blå, som er blevet brugt til en stemningsfuld effekt, tilpasset formen på IVECO S-WAY.

En del af de accessories, der var tilgængelig på køretøjer fra den originale TurboStars æra, har fået et nyt liv for at hylde Turbo-serien. Det omfatter forkromede stænger på bagerste dele af førerhuset og under undervognen i siden, samt forkromede hjulfælge og dørhåndtag. Bagrudegitteret, som var blevet specielt designet til at give mere lys inde i TurboStar, er blevet genskabt på førerhusets sidevæg.

Specialudgaven af IVECO S-WAY byder på forbedringer såsom metalliske effekter på frontgrillen og på bakspejlene, en bull bar på kofangerne og en på taget med ekstra lys.

Vintage-følelsen af den originale TurboStar dukker også op i interiøret, opdateret med en moderne fortolkning. Sæderne er betrukket med fløjl, samme materiale som den originale TurboStar; den stilrene røde farve passer perfekt til det ydres, og sæderne er afsluttet med lysegrå sømme.

Det originale logo er også synligt i den redesignede version og findes broderet på sæder, hynder og madras, og i handskerummet i satinkrom.

TurboStar: Legenden, der markerede IVECOs historie

I 1982 kørte prototyper af TurboStar deres første omgange på IVECO-banen i Markbronn (Ulm, Tyskland), i Finland (Ivalo) og på banen ved Nardò (Lecce, Italien). Den blev lanceret som en efterfølger til Iveco Turbo-serien i 1984 i Strasbourg og var det ideelle køretøj til langdistancetransport med et helt nydesignet chassis.

Førerhuset var fokuseret på komfort og indeholdt løsninger afledt af en specialudgave af de tidlige firsere, "190.38 Special". Det grå plastikgitter, der dækker sideruden i den bagerste kabine, og de to aerodynamiske sidedeflektorer var også særlige egenskaber for TurboStar. Efter den officielle lancering blev de ikoniske og dekorative tre-bånds striber tilføjet designet.

”Jeg husker bl.a., at førerhuset og komforten var meget mindre i den. Og det er da klart en forbedring, at der er kommet mere plads og bedre senge”, fortæller Jørgen Andreassen og viser stolt billedet frem fra førerhuset fra dengang, han var afsted.

Billedtekst: Førerhuset er blevet en del større og mere bekvemt, siden dengang IVECOs testkører Jørgen Andreassen testede bilen sammen med de "rigtige" chauffører.

Den første TurboStar-serie omfattede en "seks-cylindret" model ("190.33", senere erstattet af en "36") og en "V8" ("190.42"). I slutningen af firserne blev duoen til en trio med tilføjelsen af "190.48", den mest kraftfulde af standard "T-range"-modellerne. I 1992 blev "190.48 Special HP" introduceret på markedet, med det tekniske indhold og høje specifikationer, som omfattede særlige dekorative funktioner og læderbetræk.

”Den redesignede Turbostar har netop været udstillet på den finske messe Kuljetus, og interessen var enorm”, siger Jørgen Andreasen og fortsætter:

”Mon ikke, der er stor interesse for at se den fine re-designede Turbostar på de øvrige markeder hen over sommeren. Jeg har så mange gode minder i den lastbil og glæder mig til at dele erfaring og minder med andre, som også har kørt lastbilen tilbage i 80’erne”

Den nordiske version af IVECO S-WAY TurboStar Special Edition:

  • 530-hk Cursor 13-motor, 6-cylinder (kan fås med 490, 530 og 570 hk)
  • Nyt chassis, der er redesignet og bygget til robusthed og alsidighed
  • 12-gears HI-TRONIX automatiseret gearkasse, øvre og sidespoilere
  • LED-forlygter
  • Evaluering af kørestil og Driver Attention Support
  • Integreret dæktryksovervågning (TPMS)
  • Automatisk reguleret klimaanlæg og parkeringskøler

Billedtekst:
Jørgen Andreassen har mange gode minder fra de europæiske landeveje med især denne IVECO TurboStar 190.38 med 380 hk.

Fakta om denne:

  • IVECO TurboStar 190-38 -3800 -4x2
  • 12,9 liter 6 cylinder række 6 motor- 380 HK/ 1900 Nm
  • 16 Trins ZF gearkasse, synkroniseret (kunne fås med 12 trins Fuller gearkasse- usynkroniseret, som mange foretrak på dette tidspunkt.Kunne også leveres med 12 trins Eaton Twin splitter gearkasse også usynkroniseret og med et meget specielt skifte system, som man lige skulle lære at kende)
  • Bagtøjsudveksling 1:2.85
  • Interiør:Justerbare sidespejle, udvendig afdæk af ruder ved sovekabine, luksussæder med luftaffjedring og varme, spisebord og dokumentboks, to køjer med læselamper, afdækning på motortunnel i førerhus, walkie-talkie, lys ved indstigningstrin og ellers som standardudstyr, som det var i denne tid!
  • Opbygning: Lokalt lavet i Danmark
  • Eksteriør:
    Forskydelig sættevognskobling, skabsopbygning med køleskab og skuffer i skabet, skab til diverse monteret mellem chassis i bag, fuld dørk plade afdækning over chassis, lakering af chassis og opbygning (postrød)

Related links

Emner

Kategorier


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498

Relateret materiale

Relaterede events

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum