Gå til indhold
E-WAY-midibussen er et perfekt 100 % eldrevet supplement, der understøtter energiomstillingen i byområder.
E-WAY-midibussen er et perfekt 100 % eldrevet supplement, der understøtter energiomstillingen i byområder.

Pressemeddelelse -

IVECO BUS præsenterer sine bæredygtige mobilitetsløsninger til energiomstillingen

IVECO BUS deltager i Transport 2023-messen, der afholdes i Herning fra den 20. til den 22. april. På stand H6100 fremviser IVECO BUS to væsentlige modeller fra sit omfattende sortiment, der har til formål at skabe en mere bæredygtig mobilitet:

  • E-WAY: natopladning af fuldelektriske bybusser i en 10,7 m lang version
  • DAILY LINE CNG: interurban minibus med den største passagerkapacitet i sin kategori

IVECO BUS er en vigtig partner, når det gælder håndteringen af de mange udfordringer ved bæredygtig mobilitet, da IVECO BUS har alle produkter lige fra et stort sortiment af bybusser og busser til regional rutekørsel samt langtursbusser og minibusser, der opfylder alle offentlige og private operatørers behov. Mærkets multienergimiks, herunder naturgas og komplet eldrevne køretøjer, er designet til at forbedre luftkvaliteten, folkesundheden og tilbyde en unik oplevelse for fører og passagerer.

IVECO E-WAY by HEULIEZ: Den komplet eldrevne bybus, der er med til at få CO2 til at være en del af fortiden, når vi taler om persontransport

Elektrisk mobilitet er en af nøgleteknologierne til at realisere energiomstillingen hos IVECO BUS. Det er en støjsvag nulemissionsløsning til kørsel i bymidter, der højner kvaliteten for både passagerer og beboere, der hvor bussen kører. Med sine E-WAY-modeller kan IVECO BUS tilbyde myndigheder, transportvirksomheder og operatører et af de mest komplette 100 % eldrevne bussortimenter på markedet, der omfatter et bredt udvalg af længder, batterityper og -størrelser samt ladestrategier, der gør det muligt for dem at leve op til deres forpligtelse til at omstille til grønne flåder og nå deres mål for CO2-reduktion.

Takket være velkendte og moderne teknologier udgør E-WAYs eldrevne busser en effektiv løsning til at reducere forurening i byerne, hvilket i øjeblikket er et meget centralt emne i mange europæiske byer.

E-WAY-modellerne er designet til at leve op til de specifikke behov og en daglig drift. Batterierne er placeret på taget og i det bageste rum for at muliggøre ind- og udstigning med et lavt gulv samt maksimere passagerkapaciteten, hvilket giver det bedste forhold mellem pladsforhold og ydeevne.

Den fleksible og modulopbyggede E-WAY-modelrække omfatter:

  • E-WAY-midibussen er et perfekt 100 % eldrevet supplement, der understøtter energiomstillingen i byområder. Takket være en bredde på blot 2,33 m (den bedste værdi i klassen) har denne midibus fremragende køreegenskaber og er nem at køre og manøvrere i bymidter med trange pladsforhold samt på ellers svært tilgængelige steder. Fås i to længder: 9,5 m og 10,7 m lange med en genopladningstid på et par timer i remisen via et særskilt COMBO 2 CSS-stik.
  • De 12 meter lange varianter fås med to forskellige ladeløsninger, der kan tilpasses til det specifikke behov: opladning om natten med et COMBO 2 CSS-stik eller opladning via en pantograf.
  • De 18 m lange leddelte varianter kan genoplades på ruten eller ved endestationen via en pantograf, og både en top-down- og bottom-up-arkitektur er mulig.
  • Både den 12 og 18 m lange variant fås i BRT-stylingversionen Linium.

IVECO ON-telematiktjenesterne, der fås til E-WAY-modelserien, er designet til at opfylde behovet til offentlig transport og for operatører med hensyn til samlede ejeromkostninger, tilgængelighedsstyring og sikkerhed.
Det brede sortiment af IVECO ON Fleet Management-serviceløsninger giver et realtidsbillede af kundens flåde af IVECO BUS-køretøjer og giver et detaljeret overblik over elbussernes og deres drivbatteriers forbrug og status.

Skræddersyede IVECO BUS-serviceløsninger – for en komplet mobilitetsløsning

Ud over at være leverandør af busser er IVECO BUS blevet en rådgiver for kunden og tilbyder en fiks og færdig mobilitetspakke, der omfatter eksperttjenester. Det inkluderer et komplet økosystem af elementer og teknologier, der omfatter projektstyring, batteritype, energiforsyning, ladeløsninger, træning, serviceaftale og telematik samt opkoblings- og finansieringstjenester, der passer perfekt til kundens behov. Denne tilgang er nøglen til en vellykket håndtering af alle udfordringerne ved bæredygtig mobilitet og til at imødegå kundernes interesser bedst muligt.

DAILY Line CNG: IVECO BUS' bæredygtige minibus til mobilitet i byområder

IVECO BUS er en pioner, når det gælder udvikling af alternative energiformer set i lyset af udfordringerne med at nedbringe luftforureningen i transportsektoren og oprettelse af miljøzoner og tilbyder naturligvis en alternativ drivlinje i form af 3,0-liters CNG-motoren.
Med sine 136 hk og et drejningsmoment på 350 Nm leverer en kraftfuld og responsstærk ydeevne. Denne CNG-version hjælper med at bevare naturens ressourcer, da den er fuldt kompatibel med biomethan, der er udvundet af organisk affald. Dermed har CNG DAILY-minibusvarianten et forbilledligt CO2-aftryk og udgør et konkret skridt i retning mod en energiomstilling. Miljøfordelene omsættes følgeligt til en reduktion af drivhusgasserne på op til 95 %.

Line-versionen er yderst fleksibel og ideel til regionale transportbehov. Modellen fås i tre længder med tre typer døre (manuelle, elektriske eller skydedøre). DAILY Line-varianten omfatter forskellige konfigurationer, så det er muligt at imødekomme alle behov og samtidig holde omkostningerne nede. Den kan rumme op til 22 passagerer.

Takket være den bageste platform og lynudløsningssæderne på de sidste par rækker, hvilket fås som tilvalg, er adgangen for passagerer med begrænset mobilitet lettere i en DAILY Line. Den kan også udstyres med særlige funktioner som fx en rampe til kørestolsbrugere, rutedisplays samt har plads til billetvalideringsmaskiner og stopanmodningsknapper.

Som en eksklusiv minibus fra IVECO BUS drager den nye DAILY Line fordel af ekspertisen ved at komme fra en stor aktør inden for passagertransport. Det giver fordelene ved de velkendte kvaliteter ved DAILY kombineret med alle fordelene ved det store mærkenetværk og alle mærkets tilknyttede og opkoblede tjenester.

Emner


IVECO BUS

IVECO BUS er et mærke i Iveco Group N.V., der er globalt førende inden for erhvervs- og specialkøretøjer, drivlinjer og finansielle tjenesteydelser. Koncernen er noteret på Borsa Italiana i Milano.

IVECO BUS er en vigtig aktør inden for offentlig transport og blandt de førende busproducenter i Europa. IVECO BUS designer, producerer og markedsfører en bred vifte af køretøjer, der opfylder alle offentlige og private operatørers behov:

- skole-, langturs- og turistbusser

- standardbybusser og leddelte bybusser, herunder BRT-versioner samt midibybusser

- minibusser til alle personbefordringsopgaver.

IVECO BUS drager fordel af en stor ekspertise inden for køretøjer, der kører på alternativ energi, og er nu i stand til at tilbyde et komplet sortiment, der kører på CNG – fuldt ud kompatibelt med biometan – og på området for elektrisk mobilitet, så det passer til alle former for transportbehov. IVECO BUS positionerer sig således som en toneangivende partner, når det gælder håndteringen af de mange udfordringer, som bæredygtig mobilitet medfører.

IVECO BUS beskæftiger over 5.000 medarbejdere fordelt på fire produktionsenheder i Annonay i Frankrig, Vysoké Myto i Tjekkiet, Brescia i Italien og i Rorthais i Frankrig, hvor ekspertisecentret for elektrisk mobilitet er placeret.

Det omfattende IVECO BUS- og IVECO-servicenetværk er brugernes garanti for at kunne få hjælp over hele verden, uanset hvor et Iveco Bus-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO BUS: www.ivecobus.com

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum