Gå til indhold
To nye IVECO til vognmandsforretningen Niels Nielsen & Søn i Søllinge på Fyn. Til venstre er det Claus Kastrup Nielsen ved sin nye IVECO X-Way 570 6x4 tandemtrækker og Søren Harrison Hansen (til højre) med sin nye IVECO S-Way 570 6x2 bogietrækker.

Pressemeddelelse -

Avancerede IVECO-trækkere til Niels Nielsen & Søn, Søllinge

Vognmandsforretningen Niels Nielsen & Søn ApS i Søllinge mellem Odense og Ringe på Fyn ligner mange andre danske vognmandsforretninger – og så alligevel ikke helt. For selv om Niels Nielsen & Søn driver en alsidig forretning med 12 lastbiler med især lokal kørsel med bl.a. korn- og foderstoffer, sten og grus, containere, kran/grab mm., er vognparken lidt usædvanlig for en dansk vognmand. 

Blandt de 12 lastbiler er der nemlig hele ni IVECO’er, dvs. 75 %, heriblandt en ny IVECO S-Way bogietrækker og en ny IVECO X-Way tandemtrækker.

- Vi er rigtig glade for IVECO, og det skyldes både selve lastbilerne samt den gode service vi får hos IVECO i Odense, fortæller vognmand Gunner Nielsen. Han er 3. generation i vognmandsforretningen, der blev etableret og er opkaldt efter hans farfar, og som Gunner driver sammen med to brødre. Faktisk arbejder 4. generation Nielsen også med lastbiler. Det er Gunners søn Niels, der tilfældigvis (eller måske er det ikke helt tilfældigt?) både har samme fornavn som sin oldefar Nielsen, og desuden er uddannet IVECO-mekaniker.

Klarer sig uden eget værksted

Så kunne man jo fristes til at tro, at Niels Nielsen & Søn har eget værksted, hvor unge Niels holder vognmandsforretningens mange grønne IVECO’er i topform, men det er ikke tilfældet. Der er nemlig slet ikke service- og reparationsopgaver nok på de ni IVECO’er til, at det giver mening at drive eget værksted. Derfor arbejder Niels på IVECO’s store værksted på Krumtappen i Odense, hvor han selvfølgelig gerne påtager sig at servicere familiefirmaets lastbiler, men også skruer på alle andre kunders lastbiler og transportmateriel.

- Vores Niels er en dygtig mekaniker, men det er der også mange af de mange andre IVECO-mekanikere i Odense, der er. Vi får altid en rigtig god service og kan altid komme hurtigt til, hvis vi en sjælden gang står med et akut behov. Den almindelige service indpasser vi i den daglige drift, forklarer Gunner.

Billigere service og billigere indkøb

- Vi har gode chauffører, der passer på bilerne, og det er vores erfaring, at bilerne er billigere at få serviceret og repareret. Og det med billigere gælder for resten også indkøbet af de nye IVECO’er i forhold til andre mærker. Alt i alt oplever vi den bedste totaløkonomi på vores IVECO’er i forhold til de andre mærker på markedet, fastslår Gunner.

Familien Nielsen kalder sig en lokal vognmandsforretning, men faktisk kommer de grønne biler jævnligt over hele Danmark. Kunderne består af både private og erhvervsvirksomheder samt især landbruget. Opgaverne er meget alsidige med mindre opgaver med bortskaffelse af haveaffald og jord til større entreprenøropgaver med levering af sten og grus samt containerudlejning i større entrepriser.

Og Gunner Nielsen selv? Ud over at bære den officielle titel af adm. direktør i Niels Nielsen & Søn kører han hver dag i en af de ni IVECO’er - en nyere 4-akslet X-Way 8x4 forvogn med hejselad og overføringshænger til transport af containere. Så han ved faktisk, hvad han taler om, når han roser både IVECO-bilerne og IVECO-servicen…

Fakta om Niels Nielsen & Søns nye IVECO S-Way 570 6x2 bogietrækker med hydraulikanlæg. Af udstyr kan nævnes:

  • 16-trins Hi-Tronix gearkasse med automatiseret gearskifte
  • Fuld luftaffjedring på alle tre aksler, tvillingmonteret bogieaksel
  • Premium-sæder i læder samt drejbart passagersæde
  • Integreret parkeringskøler
  • 2-strengs hydraulikanlæg til suge/blæse-anlæg samt fuld dørk og sideskørter monteret
  • Plysning af kabine
  • Hybridkofanger
  • Motorkraftudtag
  • Hi-Cruise, GPS baseret fartpilot der sikrer optimale gearskift ved op-og nedkørsel i kuperet terræn
  • Månedlig rapport over køretøjets aktivitet og kørsel
  • Safe Driving-rapport om chaufførens kørestil
  • Adgang til IVECO ON-kundeportal og -app med konstant opkobling for overvågning af bl.a. køretøjernes brændstofforbrug
  • EASY WAY-app med mulighed for at kontrollere og styre alle funktioner

Chauffør på bilen er Søren Harrison Hansen, og den skal bl.a. anvendes til kørsel med tipsættevogn med suge-/blæseanlæg med korn- og foderstoffer.

Fakta om Niels Nielsen & Søns nye IVECO X-Way 570 6x4 tandemtrækker med hydraulikanlæg. Af udstyr kan nævnes:

  • 16-trins Hi-Tronix gearkasse med automatiseret gearskifte
  • Hybridkofanger
  • Motorkraftudtag
  • Hi-Cruise, GPS baseret fartpilot der sikrer optimale gearskift ved op-og nedkørsel i kuperet terræn
  • Månedlig rapport over køretøjets aktivitet og kørsel
  • Safe Driving-rapport om chaufførens kørestil
  • Adgang til IVECO ON-kundeportal og -app med konstant opkobling for overvågning af bl.a. køretøjernes brændstofforbrug
  • EASY WAY-app med mulighed for at kontrollere og styre alle funktioner

Chauffør på bilen er Claus Kastrup Nielsen, og den skal bl.a. anvendes til tung entreprenørkørsel med tipsættevogn.

Som standard er begge biler leveret med IVECO ON, som tilbyder følgende tjenester:

  • Månedlig rapport over køretøjets aktivitet og kørsel
  • Safe Driving-rapport om chaufførens kørestil
  • Adgang til IVECO ON-kundeportal og -app med konstant opkobling for overvågning af bl.a. køretøjernes brændstofforbrug
  • EASY WAY-app med mulighed for at kontrollere og styre alle funktioner fra førerkabinen bl.a. lås/lås op, åbne/lukke vinduer, tænde lys, ændre radiokanal, tænde/slukke for motorkabinevarmer eller den integrerede parkeringskøler.

Både Niels Nielsen & Søns nye S-Way og X-Way er solgt og leveret af transportkonsulent Søren Knoth fra IVECO i Odense.

Emner

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver. Derudover bygger IVECO Astra-mærket terrængående lastbiler samt specialkøretøjer.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S

Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum