Gå til indhold
Den nye emballage fra NKT Fasteners er baseret på flere års test og tæt løbende dialog med håndværkere og forhandlere.
Den nye emballage fra NKT Fasteners er baseret på flere års test og tæt løbende dialog med håndværkere og forhandlere.

Pressemeddelelse -

Stort facelift til 120-årig håndværker-favorit

Det velkendte blå NKT Fasteners sortiment bliver nu gennemgribende opgraderet oven på flere års test og tæt dialog med håndværkerne. Resultatet er et nyt emballagesystem i en robust FSC-paptype, der takket være enkle farvekoder og et intuitivt, multifunktionelt æskedesign gør det nemmere at finde de helt rette skruer til opgaven og opbevare dem sikkert uanset vind og vejr.  

En skrue er ikke bare en skrue: Sådan har mantraet lydt for den velkendte blå håndværker-favorit NKT Fasteners i over 120 år. Men det samme kan nu også i høj grad siges om de æsker, som skruerne pakkes i, for NKT Fasteners lancerer et helt nyudviklet emballagesystem, der dog trods masser af opgraderinger stadig kendetegnes ved en markant blå farve.

Mindsker byggeprocessens miljøaftryk

Den nye emballage fra NKT Fasteners er baseret på flere års test og tæt løbende dialog med håndværkerne om de behov, der kendetegner arbejdsdagen både på byggepladsen, bag rattet og i byggecenteret. Produktchef Anders Nissen fra ITW Construction Products, der står bag NKT Fasteners, forklarer, at man til at starte med identificerede over ti kritiske punkter, som emballagen skulle afhjælpe, på baggrund af dialogen med brugerne:

- Det vigtigste hensyn har været at sikre, at håndværkerne får en emballage, der virkelig er gennemtænkt i forhold til de udfordringer, som de står med i hverdagen. Den skal kunne holde til det hårde liv i udendørs miljøer og til at blive åbnet og lukket gentagne gange, ligesom den skal være nem og enkel at bruge.

- Samtidig skal emballagen være nem at komme af igen med på en miljømæssigt forsvarlig måde og være fremstillet bæredygtigt, så man mindsker byggeprocessens miljømæssige aftryk. Her havde vi fra starten et klart ønske om at skabe en løsning, der uden bøvl kan genanvendes og ikke blot bortskaffes via en tur på forbrændingsanlægget, fortsætter han.

Nyt æskedesign gør arbejdsdagen nemmere

Det nye emballagesystem er fremstillet i en FSC-certificeret paptype, der især udmærker sig ved stor holdbarhed og robusthed. Æskerne bevarer derfor styrken, selv når de er våde. Og når de tørrer igen, genvindes både form og fuld funktionsdygtighed. Dermed er der ingen risiko for at tabe hundredvis af skruer i mudder eller ned mellem brædder på grund af en skrueæske, der ikke kan holde til vind og vejr på byggepladsen.

Samtidig forsynes æskerne nu med enklere farvekoder og simplere, mere læsbar information, som gør det nemt at vælge den rette skrue til den aktuelle opgave. De nye æsker er samtidig forsynet med en større skuffeåbning, der længe har været et ønske ude i markedet. Den gør nemlig, at håndværkerne har helt fri adgang til skruerne, selv om de fx står på en reol bag i varebilen eller i en containerløsning på byggepladsen.

Optimering af info på etiketterne

- Æskerne er ligeså meget værktøjer som de skudpistoler, håndværkerne anvender, og derfor har vi lagt en masse tid og energi i at udvikle dem, så de matcher de behov, der er på byggepladsen anno 2020. Og det er ikke kun håndværkerne, vi har haft dialog med, for også forhandlerne havde en række ønsker i forhold til opbygningen af varespejl samt effektiv indretning og logistik ude i deres forretninger, forklarer Normann G. Karlsen, der er salgschef hos ITW Construction Products.

Han nævner som eksempel, at da ITW Construction Products testede det nye æskedesign i field test, blev det hurtigt klart, at den absolut vigtigste information på etiketten er skruens dimensioner, fx 5,0 x 50, samt dens udformning.

- Det er de oplysninger, som langt de fleste bruger til at identificere det produkt, de leder efter. Derfor er netop dimensionen det største individuelle tekstelement, ligesom vi har tilføjet nøjagtige 1:1 illustrationer, så det bliver nemt at se, hvordan produktet ser ud.

Han nævner afslutningsvis, at ITW Construction Products hen over efteråret afholder en række træningsdage på virksomhedens nordiske hovedsæde i Middelfart, så forhandlerne bliver optimalt klædt på til det nye emballagesystem fra NKT Fasteners. 

Kategorier


Generationer af håndværkere og seriøse gør det selv-folk har sat deres lid til den høje kvalitet, der siden grundlæggelsen af Trådværket i Middelfart i 1899 har været kendetegnende for ethvert produkt i de kendte blå emballager fra NKT Fasteners.

ITW Construction Products er med varemærkerne NKT Fasteners, Paslode og SPIT Nordens førende producent og leverandør af professionelle fastgørelsesløsninger til træ, beton, stål og gips. Virksomhedens produkter og services hjælper håndværkerne med at arbejde effektivt og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og bæredygtighed på byggepladsen.

ITW Construction Products har nordisk hovedsæde med ca. 200 ansatte i Middelfart og er en del af den amerikanske koncern Illinois Tool Works Inc., som på verdensplan har ca. 48.000 ansatte fordelt på 55 lande.

Læs mere på www.itwconstruction.dk

Kontakt

Emelie Roth

Emelie Roth

Pressekontakt Marketing Communications Manager Nordic Region

En af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen med stærke brands som NKT fasteners, Paslode og Spit

ITW Construction Products er en af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen. Hver dag arbejder vi målrettet på at udvikle nye, mere intelligente produkter og servicekoncepter, som kan lette fastgørelsesarbejdet for tømrere, entreprenører og rådgivende ingeniører under alle byggeriets faser.

Vores sortiment dækker alle typer fastgørelsesopgaver i træ, beton, stål og gips – og det er markedets bredeste. Vores portefølje omfatter pt. mere end 19.000 globale patenter og patentansøgninger, og vi opdaterer hvert år programmet med nye spændende produkter og mere intelligente løsninger, der sparer tid, forbedrer kvaliteten og øger komforten for de udførende på byggepladsen. Med andre ord er vores produkter skabt til sikre effektiv fastgørelse i alle byggeriets faser.

ITW Construction Products

Gl Banegårdsvej 25
5500 Middelfart
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum